Hjemmeside med Frontpage

Startet af Inger Buchard, 21 Aug 2011 - 15:34

Forrige emne - Næste emne

Inger Buchard

Jeg har licens til Frontpage 2000 og kan bruge programmet. men kan det stadig bruges til at vise hjemmesider på www?
For nogle år siden lavede jeg en CDRom med frames, men fik at vide, at enkelte folk havde problemer med at åbne siderne. Der blev aldrig noget ud af at lave en egentlig hjemmeside dengang, men nu ville jeg efterhånden godt i gang.
De slægtsforsknings-hjemmeside-programmer, der er omtalt på DIS' sider, tiltaler mig ikke, da mine sider primært skal omfatte tekst og billeder, evt. grafik, altså ikke importerede GedComfiler. De små slægtsoversigter, jeg har brug for at vise, kan jeg klare med skærmdumps fra et gammelt slægtstræprogram KSTableau.

Eller skal jeg til at sætte mig ind i Joomla? Hvis, så kunne jeg godt bruge support på mit amatørniveau, og hvor finder jeg den? P.t. er den dansksprogede Joomla-side ikke opdateret, men jeg har været der tidligere og blev noget forskrækket over niveauet.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Jørn Christiansen

#1
Hej Inger

Vores hjemmeside www.christrup.eu er sat op med Frontpage 2000, og jeg redigerer også denne www.druekernen.dk med Frontpage 2000.
Venlig hilsen
Jørn
6950
www.christrup.eu
Vær venlig IKKE at bruge »Pers. besked«; send mail til: joern@christrup.eu

Peter Bøjesen Jensen

Hej Inger

Jeg bruger Frontpage til min hjemmeside uden problemer. Det er godt nok 2003 udgaven.

Du kan se adressen på min side nedenfor.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Inger Buchard

Ja, det fungerer jo fint, også med integration af Legacy (som jeg ikke bruger) og med menulinie foroven - og i venstre felt.

Så går jeg i gang

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Georg Brandt Christensen

Hej Inger
God fornøjelse. De fleste vil kunne se sider med frames i Internet Explorer. Hvis brugere rapporterer problemer kan det være at det skyldes at de anvender IE 8 eller senere versioner. Brugerne kan oftest løse problemet ved, i IE at klikke på Funktioner / Kompatibilitetsvisning første gang de ser på din side.
Vær opmærksom på at Frontpage 2003 er den sidste version af Frontpage. D.v.s. at der ikke kommer flere sikkerhedsopdatering. Det betyder at der er noge Internetudbydere der ikke længere supporterer Frontpage Server Extensions.
Det betyder normalt ikke noget hvis man overfører sine html-filer til internet serveren med FTP.
M.v.h. Georg Brandt Christensen

http://igbc.dk

Slægter: Brandt, Refslund, Lautrup, Kristensen, Christoffersen, Stampe, Tvede

Sanne Bloch

Hej Inger

"Problemet" med at bruge frames er, at du ikke vil kunne sende et link til en bestemt af dine sider, men kun til hovedsiden. Det betyder, at du vil være nødt til at give en vejledning til, hvordan modtageren kommer til den side, du gerne vil vise.

Med tiden tror jeg, at du vil finde det for omstændigt.

Der findes jo masser af webhoteller, hvor der er tilknyttet programmer, du kan bruge som du bruger et almindeligt tekstbehandlingsprogram. Et eksempel er: http://www.one.com/da/

Venlige hilsner Sanne

Inger Buchard

Tak Sanne

Mit problem: jeg vil gerne have et 'spejl' af min hjemmeside på pc'en - giver WebCreator, som OneCom tilbyder, mig den mulighed, eller arbejder man direkte på web-sitet?

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Henrik Nielsen

Inger,
må jeg anbefale Adobe Dreamweaver, som jeg har brugt de sidste 10 år.
Et prof. værktøj, som pt kan fås til studenterpris 129$

Du kan sagten klare dig med en ældre version, som kan fås til billig penge.

MV Henrik

Sogne omkring Slagelse og Sorø, Sydfyn, Lolland-Falster og Lemvigegnen og Dronninglund omegnen . Født Slagelseaner nu Allerød.
slaegt.web4it.dk

Sanne Bloch

Hej Inger

Hvis du bruger WebCreator så arbejder du online, men du kan godt vælge at bruge et hjemmesideprogram og så uploade til one.com med ftp. På den måde har du så filerne lokalt på din pc.

Hvis Adobe Dreamweaver ikke opbygger siderne med frames, tror jeg det er et rigtig godt bud på et hjemmesideprogram, Henrik er kommet med. Et mere tidssvarende program end Frontpage.

Venlige hilsner Sanne

Inger Buchard

Jeg har kigget på DreamWeaver og fandt et tutorial på dansk, som gjorde sagen forståelig. Jeg er jo ukendt med at oprette CSS og Style Sheets, men det er smart, når det fungerer, så mon ikke jeg med lidt hjælp finder på en enkel løsning. Jeg tror, jeg har arbejdet under noget, der lignede de to systemer, da jeg havde med http://www.emu.dk/gym/fag/re/index.html at gøre engang i en fjern fortid.

Tak for alle inputs - det var en god støtte.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Sanne Bloch

På denne side http://www.html.dk/ er der rigtig mange gode turorials - også om css.

Venlige hilsner Sanne

Arne Feldborg

Adobe har et nyt projekt i betatest. Jeg har kun sporadisk kendskab til det og kan derfor hverken anbefale eller fraråde det. Men det er måske være at se nærmere på.
http://muse.adobe.com/index.html

Bemærk også:
http://muse.adobe.com/pricing.html
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Henrik Nielsen

Inger,

jeg er sikker på, at du vil blive glad for at kaste dig over Dreamweaver.
Det er ikke for ingen ting, at det har været det førende i mere end 10 år også før Adobe opkøbte det.

Køb eller lån på bib. bogen http://www.libris.dk/produkt/Dreamweaver_CS3.htm

Start med f.eks. at kigge i bogen på http://books.google.com/books - søg med Dreamweaver alene eller sammen med øvelser.

Du kan også se hvordan det grundlæggende er godt nok i en lidt ældre udgave af Dreamweaver.
http://www.itu.dk/courses/W1/F2004/oevelser/2/index.html
og naturligvis her
http://webhints.dk/oversigt.php

Ellers kan du altid spørge  ;)

Lær at bruge templates, som du laver helt færdig eks. de billeder og tekst du vil skifte fra side til side.
så er det let at lave en ny side. Brug CSS igennem alt. Du kan faktisk ikke undgå det, da programmet helt naturligt gemmer dine font, farve og størrelser som css på den enkelte side.
Det bedste er at gemme det hel som et stylesheet fælles for flere sider, så ændrer du blot i SS hvorefter farve, font, etc. ændres på alle siderne.

Dreamweaver kan naturligvis også lave frames, men er  - som du selv er inde på - absolut ikke tilrådeligt, da Google ikke kan indeksere siderne. Jeg var inde og redde en hjemmeside for et privathospital, som havde en lav rating, da ingen robotter kunne indeksere deres sider om forskellige operationer. Siderne dukkede op i en googlesøgning.

Søgning er vel en af grundene til at vi vil lægge vores slægtsforskning ud på nettet.

Sogne omkring Slagelse og Sorø, Sydfyn, Lolland-Falster og Lemvigegnen og Dronninglund omegnen . Født Slagelseaner nu Allerød.
slaegt.web4it.dk