Skifteretsmøde 1861

Startet af Aage Ewald Hansen, 13 Mar 2023 - 11:07

Forrige emne - Næste emne

Aage Ewald Hansen

Jeg har forsøgt at kæmpe mig gennem et møde i skiftet efter kroejer mm Hans  Christensen Voerså; men har fortsat nogle udeståender for så vidt angår tydningen, som jeg gerne vil have assistance med fra ekspertpanelet her i Forum.
Jeg vedhæfter mit indtil videre bedste bud i en PDF med gule markeringer, som viser mine udeståender.

Kilde: Rigsarkivet, Dronninglund Herredsfoged Skifteprotokol, 1855 - 1862, Fol. 441 - Arkivalieronline opslag 207/251
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17057503#192673,32304456

Venlig hilsen
Aage Ewald Hansen
Venlig hilsen
Aage Ewald Hansen
Ballerup

Jørgen Thue Pedersen

Hej!
Her er min læsning:

Skifte efter Hans Christensen 25/ 4 1861
Aar 1861 Torsdagen den 25. April blev en Skifteret sat paa Sæby Raad-
huus i Overværelse af de nedentegnede Vidner, hvor da blev foretaget Boet
efter den under 13de dennes afdøde Kromand Hans Christensen af Voersaa
og dennes efterlevende Hustrue Ane Marie f. Mørck.
Mødt var Afdødes Enke Ane Marie f. Mørck, med Laugværge Garver-
mester Myhrmann af Sæby, og var af de øvrige Arvinger endvidere
mødt Christen Hansen, i Almindelighed kaldet Christensen. fortiden Besty-
rer af Stervboeiendommen.     Disse saaledes Mødte fremlagde 2de Selv-
eierdispositioner af 20 Febr? f.a. og 7. Marts d.a., hvilke Dokumen-
ter tages til Indl(emmelse) Fremdeles opgiver de Mødte at Arvin-
gerne ere:
A. Inger givt med John Eggert Pedersen i Kjøbenhavn
B. Peder Hansen, Sømand boende Sdr. Voersaae, Albæk Sogn
C. Christen Hansen, eller Christensen, af Sønder Voersaae
D. Niels Christian Hansen, fortiden i Australien, og
E. Mads Peter Hansen, bonde paa Nørre Søraae Mark.
Begge de fremlagte Testamenter bleve oplæste, hvornæst den mødte Christen
Hansen eller Christensen erklærede, at han i Eet og Alt gik ind paa at
overtage Stervbogaarden med de Herligheder, Rettigheder og Forpligtelser,
der i Relation til ham ere ommeldte i begge de fremlagte Selveier-
dispositioner.-
Angaaende de ovenanførte Arvinger da forklarer saavel Enken,
der efter Christen Hansens Erklæring nu vil være at betragte som Aftægts-
begierende, som Christen Hansen, eller Christensen, at Arvingen
(næste side) :
A. med Mand er i Kjøbenhavn, og har her paa Stedet ingen Befuldmægtiget,
B. er fortiden i prøissisk Coffardifart, men har Huus og Hjem i Voersaae,
saa hans Kone er tilstede.
C. er den mødte Arving Christen Hansen eller Christensen
D. antages at være i Australien.  Det er nu omtrent 1 Aar siden
at der hørtes fra ham, og var han da i bemelte Australien, men
fra hvilken Plads Brevet var skrevet, mindes ikke. Enken be-
mærker, at hun troer, at hun er i Besiddelse af Brevet. Om denne
Arving har overlevet sin Fader, derom haves saaledes ikke Vished.
E. er tilstede, men har ikke haft Leilighed til at give Møde idag.
De Mødte indestode for, at der ikke befindes flere Arvinger, end de af
dem Nævnte.  - Det vedtoges, at Proklama paa sædvanlig Maade
vil være at udstede.
Som Tilsynsværge for den fraværende Niels Christian Hansen,
udnævnte Skifteretten Gaardmand Jens Christian Jacobsen af
Nørre Søraae i Albek Sogn. –
Enken bemærkede, at hun ikke for Øieblikket til nogen Fuldstændighed, kunde
bestemme, hvor mange og hvor store udestaaende Fordringer der findes,
men hun vilde nærmere derom sende Skifteretten en Opgjørelse.
Oplæst og vedtaget.    Boet udsat.    Retten hævet.-
Gad? A. M. Christensen D. J. Mührmann C Hansen
Vidner
A Matzen ?   Jensen?
mvh
Jørgen

Aage Ewald Hansen

Kære Jørgen

Mange tak --- det gav jo meget mere mening :). Jeg havde et par grove fejllæsninger, som betød at meningen gik tabt.
Tak for hjælpen.
Hilsen Aage
Venlig hilsen
Aage Ewald Hansen
Ballerup