Strandingsrapport Skagen 1875 Wilhelm I af Stettin

Startet af Steen Thunberg, 02 Dec 2022 - 15:06

Forrige emne - Næste emne

Steen Thunberg

Kære eksperter
Jeg er udfordret med de sidste par linjer i vedhæftede strandingsrapport.

Jeg læser:
10
Skonnert
Bark
Wilhelm I
Capt. Frentz
af Stettin

Aar 1875 den 10 October morgen kl 2 indstrandede paa nordre Hede? et kort
stykke vest for Redningshuset tomastet? Skonnertbark Wilhelm I Capt C.
Frentz af Stettin fra Auckland til London med Hvede, 7 mands Besætning
Captainen ?. Strandingen blev meldt kl. 3 morgen af Strandfog-
den. Snee? af SSØ. Redningsmandskabet og Hestemand? blev tilsagte
til møde ved Redningshuset?, hvortil de kom snarest? muligt. Da Baaden
kom til Stranden kom en Fiskerbaad i Land med 5 Mand af Besætningen
Skibets Captain og Styrmand vare imidlertid blevne ombord, fordi
Søen blev saa svær, at Baaden hurtigst muligt matte forlade det
strandede Skib og gaa i Land, med den deel af Besætningen,, som den
havde faaet? ind. Redningsbaaden gik da øjeblikkelig ud, kom til
Skibet og fik Captainen og Styrmanden med, hvorpaa den igjen kom til
Land kl. 1½ morgen. Baaden blev igjen bragt til Redningshuset, hvor
det igjen blev gjort klar til øieblikkelig Brug. 2 Mand Reservedeltage?
? til Rednings? ?ning ???

               J. Nielsen


Håber der er en der vil hjælpe og checke at min transkription er ok

På forhånd tak.
mvh
Steen Thunberg
Forsker i Slægterne: Thunberg, Haffner Nielsen, Villadsen
Primære steder: Skagen, Mors, Aarhus-området, Aalborg-området

www.thunbergs.dk/TNG

Poul F. Andersen

#1
En interessant rapport som jeg gerne vil give et desværre
ufuldkomment bidrag til tydningen af.

Glæder mig til, at et par skarpere øjne end mine,
kan tyde det manglende  :)


Aar 1875 den 10 October morgen kl 2 indstrandede paa nordre Side et kort
stykke vest for Redningshuset toemastet? Skonnertbark Wilhelm I Capt C.
Frentz af Stettin fra Auckland til London med Hvede, 7 mands Besætning
Captainen inclusive. Strandingen blev meldt kl. 3 morgen af Strandfog-
den. Stevn af SSØ. Redningsmandskabet og Hestemænd bleve tilsagte
til møde ved Stationshuuset, hvortil de kom snarest muligt. Da Baaden
kom til Stranden kom en Fiskerbaad i Land med 5 Mand af Besætningen
Skibets Captain og Styrmand vare imidlertid blevne ombord, fordi
Søen blev saa svær, at Baaden hurtigst muligt matte forlade det
strandede Skib og gaa i Land, med den deel af Besætningen, som den
havde faaet ind. Redningsbaaden gik da øjeblikkelig ud, kom til
Skibet og fik Captainen og Styrmanden med, hvorpaa den igjen kom til
Land kl. 1½ Morgen. Baaden blev igjen bragt til Redningshuset, hvor
det igjen blev gjort klar til øieblikkelig Brug. 2 Mand Reservedeltagere
?? til Strrandings og F..?, Last og  St..?-
sætning
Venligst
Poul F. Andersen

Ole Westermann

Mit forslag:

Aar 1875 den 10 October Morgen Kl 2 indstrandede paa norder Side et kort
Stykke vest for Redningshuset tremastet Skonnertbark Wilhelm I Capt A.
Frentz af Stettin fra Aukland til London med Hvede, 7 Mands Besætning,
Capitainen inclusive. Strandingen blev meldt Kl 3 Morgen af Strandfog-
den. Storm af SSØ. Redningsmandskabet og Hestemænd bleve tilsagte
til Møde ved Stationshuset, hvortil de kom snarest muligt. Da Baaden
kom til Stranden kom en Fiskerbaad i Land med 5 Mand af Besætningen
Skibets Capitain og Styrmand vare imidlertid blevne ombord, fordi
Søen blev saa svær, at Baaden hurtigst muligt maatte forlade det
strandede Skib og gaa i Land, med den Deel af Besætningen, som den
havde faaet ind. Redningsbaaden gik da øjeblikkelig ud, kom til
Skibet og fik Capitainen og Styrmanden ind, hvorpaa den igjen kom til
Land Kl 7½ Morgen. Baaden blev igjen bragt til Redningshuset, hvor
Alt igjen blev gjort klar til øieblikkelig Brug. 2 Mand Reserver deeltoge
Aarsagen til Strrandingen var Misvisning af Styret, disig Luft og Steen?-
sætning. -

mvh Ole

Steen Thunberg

Tusinde tak for begge jeres indsats.
Det er jeg glad for. Budene på de sidste mangler er relevante og godkendte.

mvh
Steen
Forsker i Slægterne: Thunberg, Haffner Nielsen, Villadsen
Primære steder: Skagen, Mors, Aarhus-området, Aalborg-området

www.thunbergs.dk/TNG

Jakob Ramlau

Det er jo aldrig rart at løbe paa en "Steensætning"  Jeg har intet Overblik over større Sten ved Skagen anno dazumal. Jeg maa erkende mine manglende Evner udi Tekstlæsning ----men jeg har læst Hundreder af Redningsbaadsprotokollater.
Jeg vil foreslaa "Strømsætning" i Stedet for "Steensætning". Strømmen løber haardt op mod nordøst langs Grenen. En Skipper vil derfor blive ført med Strømmen uden gode Muligheder for at observere det, specielt i "disigt Vejr" og manglende Beregning af Misvisning.   

Steen Thunberg

Hej Jakob
Tak for dit indslag. Det vil jeg notere.

Møder du på din vej gennem redningsbåds-materialerne navnet "Ole Svendsen" redningsmand fra Skagen ( retteligt: Bendt Oluf Svendsen Thunberg), må du gerne tænke på undertegnede. Det er min 2xtip-oldefar, og jeg samler materiale vedr. hans redningsindsatser. Er jeg heldig kan det måske blive til en udgivelse en gang.

mvh
Steen Thunberg
Forsker i Slægterne: Thunberg, Haffner Nielsen, Villadsen
Primære steder: Skagen, Mors, Aarhus-området, Aalborg-området

www.thunbergs.dk/TNG

Ole Westermann

Ja, teksten er jo alt andet end tydelig, men 'en over sidste ord kunne bestemt tale for Strømsætning.

mvh Ole

Jakob Ramlau

Jeg har fundet min "Eisenreich: Det nørrejydske Redningsvæsen" fra 1928 frem. Den er at laane paa bibliotek.dk. Den indeholder 124 Sider om Redningsvæsenets Historie og grundig Gennemgang af Materiellet og dets Brug. Og Rekrutteringen af Personalet. Og derefter 238 Sider om Aktioner fra de enkelte Stationer. Hvis du ikke har læst den allerede, kan den kun anbefales. Den giver en god Baggrund for alt videre Arbejde med Redningsvæsenet.
Jeg citerer, p. 256: "Bendt Ole Svendsen (Thunberg), ansat 1-1-1863, tog sin Afsked 1-10-1894 p.G.a Alder, død 31-7-1906. Malet paa Michael Anchers "Vil hun klare Pynten ?".
I sin Ansættelse deltog han 31 Gange med Redningsbaaden og 3 Gange med Raketapparatet. Og var med til Redningen af 196 Skibbrudne. Han var dekoreret med Redningsvæsenets Jubilæumsmedaille, Dannebrogsmændenes Hæderstegn og en Engelsk Sølvmedaille. Den sidste kan hidrøre fra Redningsaktionen 20-4-1881 med Dampskibet Mizpah af Liverpool. Det var en skrap Omgang.................
Ser vi saa mere paa "Wilhelm I" omtaler Eisenreich den som 3-mastet Skonnert. Der skal jo noget Skib til at sejle fra Auckland paa New Zealand til Liverpool. Det fremgaar ikke om Skibet havde faaet Last fra Liverpool tilbage til Stettin eller sejlede i Ballast med lidt ringere Sejlegenskaber. Det fremgaar derimod, at det er Storm fra SSØ.
I 1862 blev Fyret i Hirtshals tændt. Med Stranding Kl. 0020 kan Frentz have sat Kurs fra Hirtshals mod Skagen omkring Kl. 2000. 10. Oktober er det ganske mørkt Kl. 0020.
Strømmen gaar op langs Skagens Odde mod NØ, omkring 2 Knob. Hvis Skibet har holdt 6-8 Knob, giver det en Fejl i Bestikregningen paa 20-30%. Frentz har altsaa været et godt Stykke længere fremme end antaget.  Ser man et ældre Kort paa www.hkpn.dk, finder man Redningshuset ude paa nuværende Batterivej. Den fører ud til den nordligste Pukkel paa Skagens Odde. Skagens Fyr, "Lange Maren", fra 1858, paa Sydsiden af Odden kort Øst for Havnen, har ikke været til megen Hjælp.
I 1892 byggede man saa Højen Fyr, som nok kunde have givet Varsel. Havet undergravede det og det blev sløjfet i 1956, hvorefter man etablerede Skagen West,  hvor Batterivej nærmer sig Havet.Navigationen har ikke været nem. En ældre Udgave af "Danske Lods" advarer: "Loddet giver ikke nogen Advarsel, da Søen først grunder op tæt paa Land". End mere uheldigt var det, at Frentz blot skulde have holdt en rummere Kurs og faldet af mod Nord. 

Steen Thunberg

Hej Jakob
Tak for dit indlæg. Det er jeg glad for.
Jeg er bekendt med Eisenreich's bog. Den har mange gode oplysninger.
Medaljen mener jeg han fik efter 25-års ansættelse 28 dec. 1887
Jeg takker for beskrivelserne vedr. Fyrtårnene og strømforholdene. Det giver en ekstra forklaring på forholdene.

mvh
Steen Thunberg
Forsker i Slægterne: Thunberg, Haffner Nielsen, Villadsen
Primære steder: Skagen, Mors, Aarhus-området, Aalborg-området

www.thunbergs.dk/TNG

Steen Thunberg

Hej Jakob
Jeg sidder og kæmper lidt med Skagen Byfoged Justitsprotokol ( https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=282136#282136,54888260), med et forhør vedr. katastrofen ved Daphnes stranding i 1862.
Den er ikke umulig, men for uøvede øjne går det langsomt.

Du skulle vel ikke tilfældigvis have den transkripteret ?

mvh
Steen
Forsker i Slægterne: Thunberg, Haffner Nielsen, Villadsen
Primære steder: Skagen, Mors, Aarhus-området, Aalborg-området

www.thunbergs.dk/TNG