Jeg skal bede om hjælp til at spore en arvelig lidelse

Startet af Henning Larsen, 25 Okt 2022 - 13:38

Forrige emne - Næste emne

Henning Larsen

Hej Forum
En lidt anerledes forespørgsel - men tak for opmærksomheden
Jeg lider af kuskeknuder i hænderne - den hedder på lægesproget DUPUYRENS KONTRAKTUR
Den er arvelig og stammer iflg gode vidner fra Vikingerne - Norge mere præcis - og jeg kan finde norske forfædre i mine registre
Så derfor kunne jeg godt tænke mig at kunne spore de forfædre som har denne lidelse
Lidelsen er ikke dødelig - så den kan man "dø med" - så derfor er det ikke sikkert at den er registreret
Kan nogen hjælpe mig lidt på vej?
mvh og på forhånd tak
Henning Larsen

Henning Larsen

Hej Forum
Tak for jeres hjælp
Men jeg må konstatere at der ikke findes registre hvor denne "lidende" kan genfindes - som jeg på forhånd gættede
Tak for hjælpen
Henning

Henning Olafsen

Hej Henning!

Jeg tror ikke du på nogen måde kan spore lidelsen tilbage til vikinger, og så alligevel jo måske. Jeg mener lidelse (som er yderst almindelig) skyldes den måde vi bruger hænderne (armene) på, og måske ikke er særligt arveligt betinget.

Jeg lider selv af det, en svoger som jeg ikke er beslægtet med, lider også af det.

Hvad årsagen er for mig er jeg ikke klar over, men svogeren var arkitekt og havde dermed altid en blyant i hånden, år efter år.

Jeg tror det er den vej du skal spore lidelsen, ikke arvelighed. Men måske hvad du selv, har brugt dine hænder meget til.
Mvh. Henning Olafsen
www.olafsen.dk Slægtsside (TNG) Bornholm og Sverige og Andre steder.

Jakob Ramlau

Tja? Dupuytren var Fransk Kirurg i Paris med en god Privatpraxis. Saa givtig, at han havde egen Kudsk. En Dag viste Kudsken Dupuytren sine Fingre,som ikke kunde rettes ud. Lige siden da har Lidelsen  ogsaa heddet Kuskefingre, baseret paa en lidt naiv Idé om at en lukket Fingerstilling kunde blive fixeret. Dens Fordeling i forskellige Populationer er ganske varierende. Skulde være ukendt i Grønland og sjælden i Afrika. Om Vikingerne var specielt plaget, har jeg aldrig hørt. Men som Finnerne synger hos Sibelius: "Vore Arme blev stærke ved Sabelens Brug" --- tror man paa "Slidhypothesen" kunde der være en Sammenhæng. Jeg har den selv --- og har aldrig svunget Sabel eller kørt med Firspand for en privatpraktiserende Chirurg. Og bemærk:  Tilstanden er ofte tilstede paa saavel højre som venstre Haand i nogenlunde samme Grad  --- det tyder ikke rigtigt paa en "Slidhypothese" -- paa nær Kudsken i finere Firspandskørsel  Jeg har ejheller hørt om Analyser for DNA-Markører. Og jeg ved heller ikke, om de noget misdannede Fingre kan genfindes i Gravfund ??
Men som jeg kender Sagen, anses den for klart arvelig. 
I fremskreden Grad vil den nok udelukke Beskæftigelse som f.Eks. Uhrmagere, Finmekaniker. Skrædderi, Skomageri o.l. vil nok ogsaa blive vanskeligt. Ofte dukker den dog op efter den egentlige erhvervsaktive Alder.

Henning Larsen

Hej Jakob og Henning
Tusind tak for jeres interesse og jeres svar
Men som jeg gættede på er der ikke nogen registrering af Lidelsen, som man kan spore, selvom Lidelsen er arvelig
Specielt Jakob udredning er interessant - man stadig ikke sporbar
mvh og tak endnu engang og undskyld mit sene svar
Henning