Opdatering af "Borgsmidt" familien fra Harresø, Givskud sogn

Startet af Mona Skov Jensen, 09 Sep 2022 - 19:55

Forrige emne - Næste emne

Mona Skov Jensen

Jeg vil lige dele dette med jer der forsker i Borgsmidt slægten.

Jeg regner med, at jeg har fundet Claus Pedersen Skovbøllings (i Harresø) forældre gift i Kollerup, her vies 5. november 1713 Peder Sørensen og Mette Sørensdatter. 

Forældrenes navne ses ved skiftet efter Peder Sørensen, på Brejl.dk nr. 524 https://www.brejl.dk/norvang.html

Her nok Peder Sørensens fødsel:
Søren Clausen i Hygum, Kollerup sogn får en søn Peder døbt 1. November 1687,
http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?side=163&bsid=165718&kb=Vejle+amt%2C+T%C3%B8rrild%2C+Kollerup%2C+1659-1773%2C+EM%2C+F%C3%B8dte%2C+Viede%2C+D%C3%B8de
en søn Jens 1690 samt Michel 1704 .
Som det ses i ovennævnte skifte, er formynder til Peder Sørensens børn 1734 farbrødrene  Jens Sørensen I Hygum og Michel Sørensen i Skovbølling. Så jeg er ret overbevist om at det er den rigtige familie, jeg har fundet.

Søren Clausen bliver gift i Kollerup, 12. oktober 1681 med Maren Andersdatter og får også børnene Karen 1683, Kirsten 1684, Claus 1693, 3 x Elisabeth 1696, 1697, 1698, (en Elisabeth fundet død 1696) Maren født 1701 og Dorthe 1706.
Den eneste fadder der er stedbetegnelse på, er i 1698 hvor en Christen Andersen fra Skovbølling er fadder.
Der ses også en Terkel Clausen som fadder.

I 1687 er en Claus Sørensen fadder. Han kunne være far til Søren Clausen.
Jeg ser også Claus Sørensen i Hygum nævnt 1686 hvor hans kone begraves. 
Claus Sørensen begraves 31. Januar 1692.

Hvis andre ligger med flere oplysninger om disse personer, er jeg meget interesseret.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

Henning Grøndahl Andersen

Til Mona Skov Jensen.
Jeg kan se, at Peder Sørensen i Skovbølling får de børn, som jeg genkender i mine egne notater.
De senere notater, du har om Peder Sørensen, er jeg lidt usikre på. Ikke mindst hvis jeg støtter mig til Rugaard, men han er jo ret uvederhæftig i visse datoer (og måske også i navne).  Ifølge Rugaard skulle Claus Sørensens far hedde Peder Clausen og være bosat i Skovbølling.

Jeg må se lidt mere på slægten.

Venlig hilsen
Henning Grøndahl Andersen.


Mona Skov Jensen

Hej Henning

Med hensyn til Rugaards navne, er det hvis bevist flere gange, at de ikke hænger sammen med virkeligheden.

Nu skriver du Claus Sørensens far, (jeg går udfra, at du mener Claus Pedersen far) skulle være bosat i Skovbølling. Det er også rigtigt, for i følge skiftet efter Peder Sørensen bor han i Skovbølling ved sin død.
Han har måske overtaget stedet fra en slægtning, som kunne være den Christen Andersen i Skovbølling som er fadder til en af Peders søskende.

Mvh
Mona Skov Jensen