min 4 x tipoldefar Jacob Hansens anden vielse med enken og hittebarnet Maren

Startet af Kjeld Allan Larsen, 12 Aug 2022 - 16:54

Forrige emne - Næste emne

Kjeld Allan Larsen

efter min 4 x tipoldemor Anna Nielsdatters død i 1781 giftede 4 x tipoldefar Jacob Hansen sig med enken og hittebarnet Maren, som ved vielsen hedder Pedersdatter til efternavn, men i forbindelsen med FT 1887 har efternavnet Jacobsen
jeg kunne godt tænke mig at finde nogle flere oplysninger om denne anden kone, herunder hendes rigtige efternavn, hvor og hvornår hun blev født og begravet, men det er ikke lykkedes mig at komme på sporet
men jeg håber på bistand

dbh

Kjeld

4 x tipoldefar Jacob Hansens trolovelse og vielse med enken Maren Pedersdatter

Kirkebog Ulse sogn 1777-1814

Opslag 61, Ao 1782

Copuleredes Navne og Hiemstand:

Huusmand Jacob Hansen af Olstrup og Enke Maren Pedersdr. Ibid

Datum 1782

Troel: 1S: i Fasten, dvs. den 17. februar

Copulerede Mariæ Bebud: Dag, dvs. den 25. marts



FT 1787

Ulse sogn

Opslag 8, Olstrup Bye, 19de Familie

Jacob Hansen, Mand, 76, gift 2den Gang, Huusmd, Dagleier

Maren Jacobs, Hans Kone, 66, gift 3die Gang, Et Hittebarn




Helle Johanne Landberg

#1
Der står ikke Jacobsen, men Jacobs. Jeg vil tro, at der med det menes, at det er Jacobs Maren. Måske fordi hendes far var ukendt, og hun dermed var uden patronym. Det er nok grunden til, at det specifikt nævnes, at hun var hittebarn (ellers en lidt underlig bemærkning i relation til en 66-årig kvinde). At der står Pedersdatter ved vielsen kunne tyde på, at hun er vokset op hos en Peder. Hvad hendes korrekte patronym burde være er selvklart umuligt at svare på. Ligesom det ikke vil være muligt at finde moderens navn eller hendes fødselsdato. Der er måske en dåb. Ærgerligt med sådan en død ende i slægtstræet.

Jacob Hansen døde 90 år gammel den 18. december 1799 i Ulse https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn947/churchlisting137335/opslag14954078 - men der står desværre ikke om han var enkemand på det tidspunkt. Maren er dog ikke at finde i FT-1801, så hun er med stor sandsynlighed død i perioden 1787 - 1801, formentlig i Ulse, da Jacob stadig boede der i 1799.

Jeg kan ikke finde hende død i Ulse, så måske er hun flyttet efter mandens død, og det kunne være hende her i 1801 https://www.danishfamilysearch.dk/cid1273759

Mvh
Helle

Kjeld Allan Larsen

hej Helle

Tak for dine kommentarer.
Som du selv understreger stør jeg jo i blinde for at komme videre.
Jeg tror dog ikke på dit bud, hvor der ud for angiven Maren Pedersen står, at hun er mor til husbonden.
Så fordufter jo ideen om et hittebarn

dbh

Kjeld

Helle Johanne Landberg

Det er Maren, der er hittebarn. Hendes eventuelle børn er ikke hittebørn. Ved vielsen med Jacob Hansen er hun enke og har været gift to gange før. Det er derfor meget sandsynligt, at hun har børn fra disse forhold. Den ene kunne jo hedde Ole og være søn af en Niels Munk.

I Oeders Eftr. 1771 er der to med navnet Niels Munk. Begge gift. Den ene i Svendsmark i Stege Landdistrikt. Den anden i Ørslev. Ingen af dem optræder i FT-1787. Ole Nielsen Munk er formentlig søn af ham fra Stege Landdistrikt, men det er måske nok lidet sandsynligt, at hans mor Maren er flyttet fra Møn til Ulse for at gifte sig på ny, og dernæst tilbage igen, da hun blev enke for tredje gang. Der er også en enke og almisselem Maren Pedersdatter i FT-1787 for Stege Landsogn, så det er nok Oles mor.

Min ide kan derfor skydes til hjørne, men ikke på grund af hittebarnet.

Har du kigget kirkebøgerne for Ulse igennem og ledt efter Marens tidligere vielser? Der er jo stor sandsynlighed for, at hun har opholdt sig der i mange år, inden vielsen med Jacob. Folk flyttede ikke meget rundt på den tid.

Mvh
Helle