Dbm.?,nævnt som udmærkelse for Ridder af Dannebrog Severin Christian Klem

Startet af Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen, 25 Jun 2022 - 18:05

Forrige emne - Næste emne
Hej,

Jeg har disse oplysninger om Severin Christian Klem fra H.Friis-Petersen: Familien Friis fra Ribe gennem 400 år, Århus, 1949, https://slaegtsbibliotek.dk/924810.pdf , p. 147

"Johanne Nicoline Friis, født 24/3 1826 i Vejle, død 24/11 1897 i Vejle, gift 11/5 1854 i Vejle med Severin Christian Klem, født 16/3 1819 i Viborg, død 14/2 1907 i Kbh., Student fra Viborg 1838, cand. med. 1844, Læge i Vejle 1847, est. Overlæge i Slesvig 1850—51, Jernbanelæge 1869—98, tillige Distriktslæge i Vejle 1877—98, R. af D. 22/3 1893, Dbm. 1/10 1898, Søn af Købmand Søren Klem og Christine Marie Hasselbalch."

Jeg har forgæves søgt på nettet for at finde ud af, hvad Dbm. er forkortelse for. Er der nogen, der kender til denne udmærkelse?

Venlig hilsen
Birgit Djurhuus



Hej Gitte og Inger,

Tak for jeres interessante, uddybende svar. H. Friis-Petersen har altså anvendt sin egen forkortelse:-) Det havde jeg ikke selv gennemskuet.

Venlig hilsen
Birgit

John Damm Sørensen

#4
Justitsministeriets forestilling til kongen i forbindelse mad tildeling Severin Christian Klems afsked i 1898, hvor han tildeles Dannebrogsordnens hæderstegn
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=422712#422712,77960387

Her om tildeling af Dannebrogsordnen i 1893
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=422703#422703,77955775

Hilsen
John

Hej John,

Tak:-) Det er virkelig spændende læsning således at få indblik i, hvad der egentlig kan være grundlag for en sådan udmærkelse. Det er en meget grundig redegørelse.

Venlig hilsen
Birgit

Anton Blaabjerg

Friis-Petersen har ikke "opfundet" sin egen forkortelse for en, der var tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn, Dbm. er den helt ordinære forkortelse, som ses på f.eks. utallige gravsten.

John Damm Sørensen

I Kongelig dansk hof- og statskalender  anvendes forkortelsen "D. M." for Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Hilsen
John