Konfirmation i Staugstrup, Thy 1789. Hvem var konfirmanten.

Startet af Kim Gade, 08 Aug 2011 - 17:00

Forrige emne - Næste emne

Kim Gade

Hej alle

I Staugstrup kirkebog 1742-1810 under konfirmerede 1789 på opslag 281 finder man følgende tekst "Chresten Povlsens dreng af Sundbye Christian". Nu kunne det være ret fedt, hvis denne Christian hed Sørensen til efternavn og var 15 år. Men hvordan finder man ud af, hvem der var Christen Povlsens "dreng" i 1789 og er det i det hele taget muligt? Inden nogen tjekker FT-1787 vil jeg lige sige, at han ikke er der.

Her er tællingen

Thisted, Hassing, Stagstrup, Sundbye, , 15, FT-1787, B2653
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Povlsen 55  Gift hosbonde Gaardmand 
Maren Nielsdatter 35  Gift hans kone   
Niels Christensen 3   søn af andet ægteskab   
Povl Andersen 27  Ugift tjenestefolk Nationalsoldat 
Karen Christensdatter 21  Ugift tjenestefolk   
Christense Christensdatter 13   tjenestefolk   
Anders Povlsen 18  Ugift tjenestefolk

Mvh

Kim Gade
Mvh.
Kim Gade

Kaj Engholm

Hej Kim
Bemærk, at kirkebogsføreren skelner mellem Søn og Dreng og mellem Datter og Pige. Dreng og pige er tjenestefolk, søn og datter er - nåja: søn og datter. Du husker måske Jeronimi sang fra Carl Nielsens "Maskerade": "Fordum var der fred på gaden . . ." vers 2:
"Fordum stod den sikre stige:
Husbond, madmor, husets søn,
datter, svend og dreng og pige,
til at rokke den og vige
fra den vej til himmerige
hjalp ej løn, ej bøn.
Ingen ungdom kom for skade,
spurgte først, »hvad far vil sige«.
Maskarade, maskarade!
Nu er alle lige."

mvh
Kaj Engholm

Kim Gade

Hej Kaj

Hvis jeg nu skal være helt ærlig - og det skal jeg vel - så kender jeg hverken Jeronimi eller sangen. Carl Nielsens Maskerade har jeg dog hørt om. Med tryk på hørt om.

Men til sagen. Jeg er godt klar over, at det er gårdmandens tjenestedreng. Var det sønnen, så var løsningen ligetil. Så hed han Christian Christensen. Jeg leder dog efter en dreng født ukendt år. Denne dreng hed Christian Sørensen og var ifølge eget udsagn konfirmeret som 15-årig af pastor Jesper Høyer. Og disse konfirmationer her er netop foretaget af pastor Høyer.

Spørgsmålet er så. Hvad hed gårdmand Christen Povlsens tjenestedreng i 1789 til efternavn og kan dette i det hele taget undersøges nogen steder? Er dette Christian Sørensen, så har jeg jo et ca. fødselsår, der hedder 1773 (efter April).

Mvh

Kim Gade
Mvh.
Kim Gade

Kaj Engholm

Der vil med andre ord sige, at din Chresten Sørensen er konfirmeret mellem 1766 og 1798, hvor bemeldte præst virkede i Harring-Stagstrup. Har du mulighed for at indkredse perioden nærmere, for der er unægtelig mange Chresten uden efternavn i de 32 år?

Kim Gade

#4
Jeg kan ikke komme det nærmere end, at han i FT- 1801 oplyses at være 28 år. Da han dør 24 år senere er alderen dog pludselig 65 år. Muligt fødested Tornby i Hjørring Amt. Her er han dog ikke fundet. 28 år i 1801 passer perfekt på den nævnte konfirmand.

Hjørring, Vennebjerg, Skallerup, Syndelev Bye, , 21, FT-1801, B8403

Navn:             Alder:     Civilstand   : Stilling i husstanden:    Erhverv:
Christian Sørensen       28     Gift       Mand           Jordløs Huusmand Glarmester og enroull: Matros  
Dorthe Kierstine Pedersdatter    24      Gift       Hans Kone  
Friderike Marie Christiansdatter      4     Ugift       Deres Børn  
Peter Christian Christiansen                    2     Ugift       Deres Børn
Mvh.
Kim Gade