dibbelt født i preerz 1750

Startet af Hanne Rømer Poulsen, 08 Aug 2011 - 10:59

Forrige emne - Næste emne

Hanne Rømer Poulsen

Har fundet min anes gravsted i Randers. Christian Friederich Dibbelt. Vi anede at han måske var født i tyskland. På gravstenen står der "Født i Preerz 26 maj 1750"
Mit spørgsmål er så hvordan finder jeg ud af hvor Preerz ligger, har søgt på Google. De kender det ikke men foreslår Peerz i tyskland. Kan det så måske være en skrive/stavefejl på gravstenen? Men hvordan kommer jeg videre?
MVH Hanne

Hans Poulsen


Hej Hanne

Ordentlige mennesker henviser normalt til den kilde, de øser af.

Desværre kan jeg ikkke optræde *ordentligt* her, for jeg husker ikke, hvor jeg har læst det,  men pr. hukommelse lød det noget i den retning:

"Der er fejl i ca. 20 % af teksten på danske gravstene".

Passer i nogen grad med vores familiegravsted:

- Dér står, at min farmor blev født 1852. Det passer ikke, hun blev født 1851, hvilket hurtigt kan tjekkes på AO. Fejlen må jeg tilskrive min forlængst afdøde far,  der ordnede min farmors begravelse i 1914.

- En af mine fastre stå opført som født i 1875. Hun blev født i 1874, men var sandheden straks komet frem, måtte storesøsterens fødselsår have været rettet til 1873 - og hun kom for tidligt, hvis du véd, hvad jeg mener.

Indtil for få år siden havde jeg Gyldendals store atlas, men gav det væk, da det var for stort og uoverskueligt.

Du kunne jo prøve med et indlæg i *Hjælpt til opslag* for at høre, om der er nogen dér, der har et stort atlas med alverdens navne.

Jeg tror mest på, at der er en fejl på gravstenen. Der var ingen stavekontrol på det tidspunkt!

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Inger Buchard

Jeg ville tippe på Preetz i Ostholstein, men da Nygaards sedlers henvisning til vielsen i Ove i 1797
http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=77243&sort=e
ikke hjælper meget - jeg kan ikke finde vielserne i Ove sogn i perionden, selv om KB 1772-1831 skulle gemme dem et eller andet sted - er der ikke meget hjælp at hente.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Kaj Larsen

Hej

Vielsen er der.

Ålborg  Hindsted  Ove 1772-1831
opslag 43 øverste.

Mvh. Kaj Larsen

Hans Poulsen



Hej Kaj

Smuk skrift i opslag 43, men jeg døjer med at læse

- Det allerførste ord foran brudgommens navn
- Brudens navn

Her er ft. 1787 fra Ouegaard - idet jeg dog har udeladt 17 tjenestefolk. Lidt snobbet har man vel lov at være.

To gange Charlotte Amalia Fosh (?)

Samtlige personer i husstanden

Aalborg, Hindsted, Ove, Ouegaard, , 1, FT-1787, A4670
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

hr. Jens Clauesen Fosh 49  Gift hosbonde proprietair 
mad. Anne Elisabeth Fosh fød Hasselbach 42  Gift madmoder   
Charlotte Amalia Fosh 14  Ugift barn af første ægteskab   
Niels Fosh 11  Ugift barn af første ægteskab   
Chatrine Marie Fosh 8  Ugift barn af første ægteskab   
Anne Fosh 7  Ugift barn af første ægteskab   
Michael Fosie Fosh 3  Ugift barn af første ægteskab   
Jacob Fosh 1  Ugift barn af første ægteskab   
Boelette Hasselbach fød Kiergaard 72  Enke(mand) madmoderens moder   
jomf. Charlotte Amalia Fosh 18  Ugift opholdende    
mons. Peder Hasselbach 14  Ugift opholdende   
Jørgen Barfold 32  Ugift tienestefolk informator 
Andreas Gam 28  Ugift tienestefolk forvalter 


Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Inger Buchard

Tak til Kaj Larsen

Der står desværre ikke noget om Dibbelts fødested, men:
Velædle Hr. Dibbelt af Randers og Jomfrue ...
Foss af Ouegaard, som efter kongelig Bevilling uden
foregaaende Trolovelse og Lysning havde sin Bryllup

Inger

Hvad med en borgerskabsprotokol for Randers?
Redaktør på DIS-Wiki

Hanne Rømer Poulsen

Kære Hans, Inger og Kaj. Tusind tak for jeres forsøg på at hjælpe mig. Men jeg ved stadig ikke hvordan jeg kommer videre. Kan bidrage med nedenstående yderlige oplysninger, hvis det hjælper.

Den kære Christian var gift 2gange. 1ste gang 25.4.1788 i Randers med Birgitte Nordborg med hvem han får 5 børn. Birgitte dør 18 maj 1797 i barselsseng. Gifter sig 29.9.1797 med Charlotte Amalie Foss, født 5.9.1772 i Hørning Randers og får ingen børn med Charlotte. Christians datter Juliane gifter sig med Michael Fosie, de får en datter Andrea, familien arver senere Michael, men det er en anden historie. Men ingen steder i KB eller FT står der noget om Christians fødested, heller ikke ved hans død.
Jeg vil prøve Øst Holstein, men hvordan gør jeg det. Har tyskland en database for kirkebøger eller folketællinger? eller hvordan gør jeg.
Hanne

Inger Buchard

Du kan ikke findet meget på Internettet, og fra Holsten kun folketællinger fra 1803 og frem, så det hjælper ikke videre. I Østholsten er der (endnu ikke) registreret nogle Dibbert, og Preetz er ikke indtastet, men de ville have spredt sig i omegnen, hvis de havde været der.

Jeg har set på, om jeg kunne finde blot et lille fingerpeg på www om, hvor navnet Dibbelt forekommer. Der er ikke mange hits, men i Vorpommern finder jeg en del - og dér ligger såmænd også et Preetz, nemlig sv. for Stralsund
Her er hits'ene:
http://www.ortsfamilienbuecher.de/famreport.php?ofb=lassan&ID=I6266&nachname=DIBBELT&lang=de
http://www.ortsfamilienbuecher.de/famreport.php?ofb=pinnow&ID=I6929&nachname=DIBBELT&modus=&lang=de

www.familysearch.com peter også i samme retning: Rostock-Stettin-området.
Der er ikke langt fra Stralsund til Randers (med skib, altså), så forbindelsen er da mulig.

Så måske skal du spørge i den mailingliste, der dækker Mecklenburg-Vorpommern, om man kender navnet i/omkring Preetz
Læs nederst på http://list.genealogy.net/mm/listinfo/mecklenburg-l, hvordan man tilmelder sig listen. Det er gratis

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Hanne Rømer Poulsen

Mange tak for dine gode oplysninger. Jeg prøver dem alle, selv om jeg ikke er videre god til tysk, men lidt kan man vel forstå.
Hanne