Anton Bottos fødsel

Startet af dortebhutho, 22 Apr 2022 - 13:01

Forrige emne - Næste emne

dortebhutho

Jeg forsøger at finde fødselsoplysninger på Anton Botto, som på dette opslag dør 1 1/4 år gammel.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150081,24858086
Det er svært at tyde, hvad der står, men jeg synes ikke, at der står nogen fødselsdato, men han må vel være født i 1765 eller der omkring. Jeg tror desuden, at familien måske får en søn igen i 1768 eller 1769, som får samme navn. Er der nogen der kan finde oplysninger om disse to sønner? Jeg har ikke kunnet finde deres forældres navn heller.
Han bliver trolovet her: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=150074&side=92&height=605 men der er ingen oplysninger om forældre.
På forhånd tak for hjælpen
Mvh Dorte

Helle Johanne Landberg

#1
Hvilken dato? Er det ham, der dør i begyndelsen af maj eller den 23. maj? Førstnævnte er søn af Johan C... og sidstnævnte af Peter S........ (kan desværre ikke tyde efternavnene/patronymerne).
Der står normalt ikke fødselsdato og heller ikke navn på barnet på det tidspunkt. Kun faderens navn (eller moderens, hvis barnet er uægte).

Jeg vil tro, at Antons far hed X Botteau/Botto, da der ikke er tale om et patronym, og så er det nok ikke nogen af de ovenstående.

Jeg linker lige til tidligere tråde om samme person https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=180873.0 og https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,180382.msg944077.html#msg944077

Der er ikke nogen Botto/Botteau/Bhuto i Ekstraskattemandtallet for København i 1762 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17142344#182833,31034322

Mvh
Helle

Inge Hedal

Så vidt jeg kan se, drejer det sig om en "Daatter", der er død 11/4 år gammel.
Mvh Inge

Helle Johanne Landberg

Helt enig Inge - og den anden er ikke 23. men 27. maj. Beklager.

Mvh
Helle

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Helle Johanne Landberg

#5
Aha... næsten nederst på venstre side, men det er da en datter af Anton Botto, og ikke en dreng med navnet. Det viser dog, at der har været en mand med det navn i Kbh. i 1766. Han er dog ikke at finde i 1762, men hvis han var udlænding skulle han måske ikke betale ekstraskat?

Mvh
Helle

Gitte Johansen

3. nederst, venstre side
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Inger Toudal

Måske denne?

Kilde:    OE-1771
Mandens navn:    Botte   Mandens erhverv:    Vinhandler
Mandens alder:    37   Mandens civilstand:    Gift
Mandens nr. ægteskab:    1   Mand død (ja/nej):    Nej
Hustru død (ja/nej):    Nej   Hustrus alder:    26
Hustrus civilstand:    Gift   Hustrus nr. ægteskab:    1
Sogn:    Sankt Annæ Vester Kvarter   Herred:    København (Staden)
Amt:    København   Stednavn:    001a
Indtastningsnr:    C7267   Løbenr.:    4

- fundet i Oeders Efterretninger 1771 på https://ddd.dda.dk/soeg_oeders.asp

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Helle Johanne Landberg

Som vinhandler burde han være i KRAK, men nu har jeg tjekket 1770 - 1782, og der er ikke spor efter en Botto/Botteau. Det nærmeste er en Botele, der beskæftiger sig med kaffe. Han er til gengæld ikke Oeders. Mystisk.

Mvh
Helle

dortebhutho

#9
Tusind tak for alle jeres indput. Jeg har lidt svært ved at finde rundt i det. Jeg troede, at der stod "dato Anton Botto.....", men det er da nok rigtigt, at der står datter af ...." i stedet for, men hvad er så hændelsen? Dødsfald? og hvis datteren er 1 1/4 år gammel, hvorfor står hendes navn der så ikke? Og man skal vel stadig kunne finde hendes fødsel? Ligesom det vel også burde være muligt at finde faderens, Anton Buttos fødsel? Jeg tænker ikke, at det er ham, der er kommet til Danmark fra Ungarn, da han kun er 18 år i 1787?

Inger Toudal jeg kan ikke finde originalopslaget på den der OE-1771. Hvad er det? Folketælling?

Helle johanne Landberg: Kan du give mig et link til det sted, hvor du har fundet en Anton Butto i København 1766?

Tusind tak fordi i forsøger at hjælpe mig....og undskyld hvis jeg er lidt "tungnem"  på dette område.
Mvh Dorte


Helle Johanne Landberg

Hej Dorte

Du linker til en optegnelse fra Garnisons kirkebog fra 1766, hvor der står at Anton Bottos datter er død 1 1/4 år gammel. Der må således have været en mand af det navn i 1766. Samme navn som ham, der er i FT 1787, men det er jo ikke den samme person, da ham fra 1787 må være født omkring 1769 (1787 minus 18 år). Måske er det far og søn. Har du tjekket Garnisons kirkebog for 1768 - 70 for at se om 'din' Anton er døbt der?

Datteren er ikke nødvendigvis født i DK. Familien kan jo være indvandret i 1764-65. Ja, det er hendes dødsfald. Der står Afd. datter. Børns navne blev ikke nævnt ved dødsfald på det tidspunkt. Der var det kun vigtigt hvilken mand, der havde mistet sit barn.

Mvh
Helle

dortebhutho

Hej Helle johanne Langberg
Ja, jeg har tjekket Garnisons kirkebog fra 1763 - 1770, ingen Anton Botto/Butto el. lign.
Jeg har også tjekket Fødsels- og plejestiftelsen fra 1763 - 1766.
Jeg ved at slægten skulle stamme fra Ungarn, men hvis ham i folketællingen fra 1787 er indvandret, så må det vel have været sammen med familien.....
Mvh Dorte

Helle Johanne Landberg

Anton Botto født ca. 1770 er med stor sandsynlighed født i København - i hvert fald, hvis han har relation til pigens far (Garnison KB 1766) og/eller vinhandleren fra Oeders 1771. Der er en del af kirkebøgerne fra den tid, der endnu ikke er indtastet, så det er nok en god idé at tjekke alle kirkebøgerne i Kbh., hvis ikke du har gjort det.

Hvis Anton Botto (f. 1770) ikke er født i DK, må han være kommet hertil noget tidligere end 1787 og dermed nok med sine forældre. Jeg tvivler på, at en københavnsk smedemester ville tage en ungarsk/udenlandsk dreng ind, hvis han kom direkte fra udlandet.

Kbharkiv.dk findes smedelavets protokoller fra 1600-tallet og frem. Desværre er der ikke et register til protokollen fra slutningen af 1700-tallet, så man skal læse selve protokollen for at finde navnene på de smede, der bliver omtalt. Anton Botto må være nævnt i lavsprotokollen, da han får svendebrev. Der kan stå noget om hans ophav der. Blev han smedemester? I så fald vil han have fået borgerskab, og så kan man finde ham i borgerskabsprotokollen på Københavns Stadsarkiv på Rådhuset. Der kan også stå noget om hans ophav.

Se mere: https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/vejledninger/lav-og-borgerskab-1565-1932/

Mvh
Helle