Kan det lade sig gøre at finde Maren Christensdatter 1720-1755

Startet af Lisbet Mortensen, 05 Apr 2022 - 22:26

Forrige emne - Næste emne

Lisbet Mortensen

Jeg leder efter Maren Christensdatter, født 1720 i Torp, Underup sogn, Nim herred, Skanderborg.

Det problematiske er, at hun tilsyneladende er gift 4/7 1755 og død samme dag. Men jeg kan ikke finde giftemål eller begravelse i kirkebøgerne i Underup eller Hansted.
Dog har jeg fundet dette: https://www.milloup.dk/bf/nim-unde/unde-1748cop.htm.    Se under 1755.

Hendes far hed Christen Christensen Nørregaard, Torp, Underup
Hun blev gift med med Niels Marcussen, Egebjerg, Hansted

Jeg har ledt i dagevis og håber nu på hjælp herinde.

Venlig hilsen
Lisbet


tove agerskov madsen

nr. 4 nederst

D. 4. Julii blef Niels Marcusen af Egebierg og Maren Christensdatter af Torp copulerede, trol. d. 17. Januarii.

Jeg fandt sidetallet på din medsendte Stikord...

Jeg har selv interesse i Torp, for der havde min morfar sin første gård for 100 år siden.
Mvh Tove

tove agerskov madsen

FT 1787 NB der er tastet forkert efternavn på konen, som er Niels Marcussens datter.
FT 1801

Nu mangler så Marens død, men hun levede altså i 1759/60, da Anne/Anna blev født. Det ser ikke ud til at være i Underup Sogn.
Mon der findes et tilsvarende Stikord... for Hansted Sogn?

Lisbet Mortensen

Tusinde tak for disse oplysninger, så blev det med de åbenbart sammenfaldende datoer sat på plads - og meget mere. Jeg prøver at pusle lidt videre.

Sjovt med Torp, jeg har tilknytning til Torp Søgaard og Torp Nørregaard gennem flere hundrede år og kendskab til mange mennesker derfra. Jeg kan måske hjælpe, hvis du skulle få brug for det.

Vedr. folketællingen 1787 skal der sikkert stå: Anna, hans datter.

Tak igen og venlig hilsen fra
Lisbet

Inger Toudal

#4
https://www.brejl.dk/voernim.html

Hansted Hospital, Skifteprotokol 1719-1784, C 652A-124

244 Maren Christensdatter i Egebjerg. 9.9.1779, fol.252.
E: Niels Markussen. B: Karen g.m. Niels Sørensen sst, Dorthe g.m. Jens Nielsen sst, Anne 20, Kirsten 17. FM: morbror Rasmus Christensen i Torp.
Afkald lbnr.270.

Hansted Hospital, C 652A-125, Skifteprotokol 1785-1850

270 Afkald 31.1.1787, fol.20.
Afkald fra Karen Nielsdatter g.m. Niels Sørensen i Egebjerg, fra Dorthe Nielsdatter g.m. Jens Nielsen sst, fra Kirsten Nielsdatter
forlovet med Rasmus Andersen for arv efter mor [Maren Christensdatter], skifte 9.9.1779 lbnr.244 til far Niels Markussen i Egebjerg.
Anne Nielsdatter fordrer ingen arv, da hendes mand fik gården i fæste.

Stikordslister til kirkebøger: https://www.milloup.dk/bf/

https://www.milloup.dk/bf/Hansted/Hansted-1770-79.htm#1779
- fol 31a: gårdmand Niels Marcussens hustru Maren Christensdatter af Egebjerg - 59 år

Skanderborg, Voer, Hansted, Egebjerg by, , 49, FT-1787, C4106
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     
Peder Justesen     33     Gift      husbonde      Gaardfæster       
Anna Hansdatter*     28     Gift      madmoder             *) Nielsdatter  [forkert tydet]
Enevold Christensen     36     Ugift      tjenestefolk             
Kirsten Christophersdatter     25     Ugift      tjenestefolk             
Niels Markusen     57     Enkemand      konens fader      Nyder aftægt

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Lisbet Mortensen

Inger Toudal

Tusinde tak for alle disse oplysninger. Alle informationer er helt nye og sammenkæder historien. Det har været et stort arbejde og jeg havde aldrig selv fundet dem.

Venlige hilsner Lisbet