Hvor blev Laurs Rasmussen født? Døde i Løsning Sogn 1830.

Startet af Peter Værum Therkelsen, 28 Apr 2013 - 17:04

Forrige emne - Næste emne

Peter Værum Therkelsen

Min 3*tipoldefar Laurs Rasmussen bliver begravet i Løsning Sogn d. 23. december 1830. De eneste oplysninger, der fremgår af kirkebogen er, at han på daværende tidspunkt er 70 år gammel og aftægtsmand.

Jeg finder ham også i FT1801 for Løsning Sogn opsl. 5. Her er han 42 år gammel og gift med Karen Therkildsdatter fra Kragelund. Brylluppet fandt sted i Løsning d. 18. november 1788.

Ovenstående er det tidligste nogenlunde sikre spor jeg har på Laurs Rasmussen. Jeg har desværre ikke været i stand til at finde ud af hvor han blev født og hvem hans forældre er. Hvis der er nogle af jer der har et plausibelt bud, vil det være fantastisk.

Jeg vil dog gerne høre nogle af jer garvede slægtsforskeres holdning til følgende fund i FT1787 for Løsning Sogn:

Vejle, Hatting, Løsning, Løsning Sogn, Løsning Bye Gaardbeboere, 3, FT-1787, B8582

Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Christen Bechmand   64   Enke   Huusbonde   Bonde og Gaardbeboer   
Lauritz Rasmussen   30   Ugift   Mandens Syster Søn      
Jørgen Christensen   19   Ugift   Tienestedreng      
Karen Nielsdatter   52   Ugift   Huusbondens Syster   Wanwittig

Hvis der er tale om "min" Laurs Rasmussen skal han altså tidligere være kaldt Lauritz Rasmussen og alderen stemmer heller ikke helt, hvis man sammenligner med den Laurs, der figurerer i folketællingen 1801. Men den slags unøjagtigheder er vist set før i en folketælling.

Når jeg har en formodning om at Lauritz fra FT1787 er den samme som Laurs i FT1801 (og i givet fald den vanvittige Karen Nielsdatter hans mor) er det fordi hans familie og de efterfølgende generationer var gårdmænd på Bækgården i Løsning - og jeg finder naturligvis navnesammenfaldet Bechmand - Bækgården interessant. Det er vel ikke usandsynligt at Bechmand har  været Bækgårdens beboer dengang?!

Min formodning blev bestyrket ved et besøg på lokalarkivet i Løsning. Her fandt jeg et gammelt foto af Ole Therkelsen og hans hustru foreviget sammen med nogle børn foran Bækgården omkring 1910. Ole er Laurs oldebarn. Bag på fotografiet kan man læse, at børnene kaldes Bech til efternavn - men jeg er helt sikker på, at det er Ole Therkelsens børn, pga. deres fornavne og alder. Navnet Bech har altså været brugt om de personer, der har beboet Bækgården langt frem i tiden.

Venlig Hilsen
Peter Værum Therkelsen

Jane Valkær

Hej
Vielsen er opslag 261 i KB Løsning - og de blev viet 18. nov. 1889.

Her er FT 1801 - det giver et bedre overblik over familien:

Samtlige personer i husstanden:
Vejle, Hatting, Løsning, Løsning Sogn, Løsning Bye, 19, FT-1801, B8592
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Laurs Rasmussen 42  Gift Huusbonde Gaardmand 
Karen Terkildsdatter 35  Gift Hustrue   
Ane Laursdatter!! 8  - Deres Børn   
Rasmus Laursen!! 6  - Deres Børn   
Terkild Laursen!! 3  - Deres Børn   
Christen Laursen!! 1  - Deres Børn   
Karen Nielsdatter 70  Ugift Inderste  - kunne være Laurs' mor 
Mette Jensdatter 18  Ugift Tieneste Pige   
Peder Hansen 48  Ugift Tieneste Karl

Der blev viet en anden Lars Rasmussen i 1787 (først af Ølsted senere af Sebberup) - så det er bare med at holde tungen lige i munden, når der skal søges efter dåb af deres børn.

Deres første to børn - Ane og Rasmus - kan jeg ikke finde døbt i Løsning sogn.
Terkilds dåb ses på opslag 16.
Christens dåb ses på oplsag 24.

Jeg har en fornemmelse af, at familien har boet en andet sogn tidligere - bl.a. fordi der gik 5 år inden de fik børn (tror at de mistede det/de første) og at to ældste ikke er at se i KB Løsning (jeg kan selvfølgelig have overset dem).
Havde håbet at se fadderne til det/de første børn, da de somme tider kan give oplysninger om bedsteforældrene til barnet.

Mvh
Jane

Ole Dorch

Rasmus ses døbt 1794 opsl. 5 (Løsning 1793-1819).
Her er det også efterfølgende noteret at han er død 6 feb 1808.

Jeg kan heller ikke finde Ane døbt, men forklaringen er måske så, som det beskrives i starten af kb 1793-1819, at folio 1 & 2 vedr. dåb 1793 mangler i kirkebogen:-)


Anne ses her i sit andet ægteskab 1845, hvor det fremgår at hun også er født i Løsning:

vejle, Nørvang, Øster Snede, Kragelund, en Gaard, 31, FT-1845, B6247
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Mikelsen 57  Gift  Gaardmand Ølsted S., Veile A.
Ane Laursdatter 52  Gift  hans Kone Løsning S., Veile A.
Peder Knudsen 24  Ugift  deres Børn Hedensted S., Veile A.
Marie Elisabet Jensdatter 20  Ugift  deres Børn Hedensted S., Veile A.
Mette Marie Jensdatter 15  Ugift  deres Børn Hedensted S., Veile A.
Laurisine Jensdatter 11  -  deres Børn Hedensted S., Veile A.
Knudtine Jensdatter 8  -  deres Børn her i Sognet

Hendes 1 ægteskab 1817 med Knud Pedersen ses i opsl. 70 (Løsning 1814-1831). Her er faderen Lars Rasmussen af Løsning, forlover.

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Peter Værum Therkelsen

Hej Jane og Ole

Tak for jeres bidrag. Og Jane du har ret i at Laurs og Karen blev viet i 1789, som du sikkert mener  :).

Ole jeg er enig i, at alt tyder på, at både Ane og Rasmus ER født i Løsning Sogn. Så meget mere undrer det mig, at jeg ikke kan finde Laurs Rasmussens dåb i KB for Løsning Sogn, men han kan naturligvis være flyttet til sognet inden han bliver gift og får børn. Det ærgrer mig blot, at jeg ikke kan finde ud af hvilket sogn starutten så kommer fra.

Jane du nævner, at der også var en Lars Rasmussen, der blev viet i 1787 i Løsning Sogn. Har du fundet hans dødsår? Hvis alderen passer, er det måske den Lars Rasmussen, der er at finde som Lauritz Rasmussen i FT 1787. I så fald kan jeg i hvert fald udelukke, at Lauritz Rasmussen er min ane.

Jane Valkær

Hej
Den anden Lars Rasmussen bev gift d. 10. nov. 1787 - opslag 260 forneden (1699-1819).
Han står som kommende fra Ølsted  og senere fra Sebberup eller Stubberup

Han fik en datter døbt i 1792 - opslag 196 (1699-1819).
Helt sikkert er flere børn tidligere, men dette er bare et eksempel på, hvor der står, hvor han kom fra.
En søn død 1799 på opslag 70 (1793-1819)

Han begraves i 1817 - 75 år gammel  - opslag 83 (1793-1819).

Nu kan du nok med større sandsynlighed sige, at du har fundet din Lars Rasmussen i FT 1787.

Mvh
Jane

Peter Værum Therkelsen

Tak for oplysningerne Jane. Jeg når vist ikke videre med Laurs. Hans fødsel og fædrene ophav fortaber sig i fortiden.

Venlig Hilsen
Peter Værum Therkelsen

Karen-Eva Dalgaard

Hej. Jeg kan se, du søgte efter Laurs Rasmussen fra Løsning for en del år siden.
Jeg kan oplyse, at han er døbt den 13. april 1760 i Engum, Hatting, Vejle. (AO 5/26) som søn af Rasmus Laursen og Anne Pedersdatter.
Der er et stort skifte under Tirsbæk gods fra 1768, da faderen dør. Moderen døde 4 dage efter sønnens fødsel.
Han kom i pleje i Løsning hos Christen Nielsen. Min 3 x tip er sønnen fra Rasmus Laursens 2. ægteskab med Else Pedersdatter. Han hedder Søren Rasmussen.
Vh. Karen-Eva Dalgaard

Peter Værum Therkelsen

Hej Karen-Eva

Tak for oplysningen, som jeg desværre først ser nu. Jeg har også, siden jeg oprettede tråden, fundet frem til, at Laurs er født i Engum. Måske bevarede familien en forbindelse til sognet på en eller anden måde. I hvert fald ved jeg, at min oldefar, Peder Therkelsen, der blev født på Bækgården i Løsning Sogn, i nogle år boede i Engum sogn sammen med blandt andre min farfar.

Det ser ud til at Laurs Rasmussen har gjort et godt indtryk hos plejefar Christen Nielsen (Bechmand). I hvert fald er det Laurs og hans efterkommere, der i flere generationer frem driver og bebor Bækgården i Løsning. Gården blev solgt til nedrivning i 1989 og lå, hvor det nuværende Boligbeton ligger.

Har du eventuelt fundet oplysninger længere tilbage i tiden vedr. vores fælles ane Rasmus Laursens ophav?

Venlig Hilsen
Peter Værum Therkelsen