Slægtsforskning før 1630

Startet af Jens Ole Christiansen, 14 Mar 2022 - 21:12

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Christiansen

Jeg søger informationer om personer tilknyttet et gods/herregård i en periode tidligere end år 1630. Har prøvet skifter og fæsteaftaler - der gav noget, men ikke meget. Tror jeg mere skal lede i lokalhistorikken på stedet, mere end på personerne. Kan nogen hjælpe mig, hvad angår mulige kilder fra den tid.

På forhånd tak - Jens Ole Christiansen

Kathrine Tobiasen

Hej Jens Ole

Du nævner ikke, hvor i landet vi befinder os. Det vil være en fordel at vide det, da der jo er stor forskel på, hvad der er bevaret fra egn til egn. Men generelt er det vanskeligt at finde kilder så langt tilbage i tiden.

Det vil være en god ide at undersøge, om der er skrevet gode lokalhistoriske værker om området. Tænk både på bøger og artikler (lokalhistoriske årbøger), og prøv at søge på bibliotek.dk og på Slægtsforskernes Bibliotek.
Desuden er tingbøger en super kilde, hvis de vel at mærke er bevaret så langt tilbage i dit område. Lensregnskaber kunne også give pote. Begge disse kilder er tilgængelige på Arkivalieronline, så det er nemt at kigge efter.
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.

Jens Ole Christiansen

Kære Kathrine,

Tusind tak for dit udførlige svar. Det er jeg sikker på vil vise sig nyttigt.

grethe jensen

Lensregnskaberne er jo ogsaa en guldgrube:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/156/1849198/20167158
Jeg har endog vaeret heldig at finde navne paa enker deri.
Mvh GJ