Hertugen af Augustenborg og hans ansatte

Startet af Inger Buchard, 10 Mar 2022 - 11:38

Forrige emne - Næste emne

Inger Buchard

I en gren af familien lander jeg ved Christian August Christensen. Han er 'Feste-Käthner' i Ketting 1792-1835, desuden murer, og skal efter sigende have bygget en del af husene i Augustenborg.
Hans børnerække omfatter
Christian von Christensen (1790-efter 1843). Hans 'von' må skyldes hans militære karriere: 1835 leutnant i Eckernförde, senere 1843 kaptajn og kompagnichef i Slesvig
Jürgen (senere Georg) Christensen, præst i Kværs, senere Nybøl. Dennes første kone var datter af hoforganist Hans Hansen, Augustenborg

Det er ikke den normale karriere for kådnersønner, så C. A. Christensen må have haft en status i forhold til hertugen af Augustenborg.
Jürgen/Georg C. blev student fra Kiel i 1820, og det skulle financieres ligesom undervisningen frem til eksamen jo skulle foregå et eller andet sted.
Chr. v. Christensens vej til en officersrang er heller ikke oplagt, men deres far var opkaldt efter Hertug Christian August 1. af Augustenborg, der døde i 1754, så familien har været tro undersåtter.
Jeg har ikke fundet Chr. A. Christensens fødsel i Ketting sogn, men Augustenborg ejede det meste af Als og store dele af Sundeved, så den jagt bliver langvarig.

Mine spørgsmål:
Havde hertughuset et legat til fremmelige undersåtters uddannelse? Jeg synes ikke, jeg kan finde noget, der ligner, på DAISY
Hvor begynder karrieren som officer, når man kommer af bonde/håndværkerstand? Kan man finde kilder - i Hirsch finder jeg ham ikke, men han er jo også hertugelig, ikke kongelig officer. Hans adelspræfix 'von': kan man finde kilder til adlingen?
Hvad kan man finde om hoforganist Hans Hansen (ca. 1756-1861)? Han starter sin karriere som 'Laquai' ved fyrstehoffet, men er 'hoforganist' ved datterens død 1845.

Inger Buchard



Redaktør på DIS-Wiki

Ole Westermann

Jeg mener, at von her ikke er et adelspræfix - det pyntede enhver officer sig med dengang. Det var ikke noget tildelt, men tiltaget.

mvh Ole

grethe jensen

hvis der er noget adeligt skulle der vel  findes et adelsdiplom (adelsbrev/ adelspatent)?
Mvh GJ

Inger Buchard

Tak for de to input.
I mellemtiden har jeg fundet oplysninger om Chr. A. Christensens byggeaktiviteter på Nordals; endnu engang var alsnissen.dk leveringsdygtig med citater fra diverse byggeprojekter, der var udløst af udskiftningen i slutningen af 18. årh. Han har bygget en del nyudflyttede/nyoprettede gårde.
Det er nok også grunden til, at der var ressourcer til, at de to sønner kunne slippe kådner/håndværker-karrieren.

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Ole Westermann

Har du fundet stambogen for Christian von Christensen (1790-eft.1843) ?
Den kan ofte indeholde udførlige data. FS har en hel del
https://www.familysearch.org/search/catalog/416356?availability=Family%20History%20Library

- von-præfixet ses fra secundløjtnanter og opefter i graderne

mvh Ole