Søger Anton Butto/Botteau - måske indvandret fra Ungarn

Startet af dortebhutho, 01 Mar 2022 - 22:19

Forrige emne - Næste emne

dortebhutho

Mit navn er Dorte Bhutho, og jeg forsøger at finde mine aner på min fars side.
D. 17. marts 1821 får Skibstømrer Anthon Rudolph Butto og Marie Ostenfeldt en søn Thomas Antonius Leonhard.
https://www.ancestry.se/imageviewer/collections/61607/images/48792_324054000599_1747-00126?pId=614968018

Jeg mener, at det må være ovennævnte skibstømrer, der bliver født d. 15. september 1796, men her kaldes han  Anthon Rudolphs og faderen Dibart. Moderen hedder Charlotte Sophie Wilhelmsdatter.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=2&side=83&height=605

Forældrene bliver gift en måned før fødslen, d. 14 august 1796 København, Sokkelund, Garnison.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=150074&side=92&zoom=51.02040816326531&fbclid=IwAR1c8P3JczGfAOrkeDSPH8FZWdVzJTvd-tTFbWYwkywGADEu5D1HY9lo2_o

I folketællingen i 1801 København, Christianshavns kvarter, Kaldes faderen Anthon Boutto og sønnen Anthon Dibart.
https://www.danishfamilysearch.dk/cid1075163

Faderen dør d. 27. maj 1814
https://www.ancestry.se/imageviewer/collections/61607/images/48792_344054000817_0049-00013?pId=615878227

Det siges, at min slægt kommer fra Ungarn. Er der nogen steder, hvor man kan finde ud af, om Anthon Botteau er indvandret fra Ungarn? Jeg kan ikke finde oplysninger om ham tidligere end 1796, hvis det er rigtigt, at det er ham, der bliver gift der.

Er der nogen der har lyst og kan hjælpe mig videre i min søgen efter min Bhutho-slægt, vil jeg være meget taknemlig.
Venlig hilsen Dorte



Britta Hansen

#1
Hvem er ham her? Passer han aldersmæssigt?
København, København (Staden), Christianshavn Kvarter, , Kongensgade 115, 403, FT-1787, B5766
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Daniel Boxsen     39     Gift     Hosbonde     Kleinsmede Mester      
Else Catrine     35     Gift     Hans Kone           
Nicolai Boxsen     1     Ugift     Deres Søn           
Anne Hans Datter     18     Ugift     Tjenestepige           
Christine Linds     60     Enke(mand)     Hendes Moder     Fri for Skat      
Hans Olsen     28     Ugift     Logerende     Attollerist ved første Compeni Liv Compeniet      
Anton Botto     18     Ugift          Smede Dreng     
Georg Fredrich Christian     18     Ugift          Smede Dreng 

København, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavns Kvarter, Matr. 389, 1889, FT-1801, A5035
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Anton Boutto     33     Gift          Smed      
Charlotte Sophie Wilhelmsdatter     34     Gift          g Anton Boutto      
Anton Dibart [Boutto]     5     Ugift                

Få tydet, hvad der står i 1. kolonne ved FT1801 - er han tilknyttet bastionen?
- - - -

Navne blev ofte stavet som man hørte det. På den ene record er navnet stavet 'Anthon Botteau' [jeg tænker fransk Antoine Botteau] – efternavnet kan sagtens være udtalt 'Butto', og er så blevet videreført, fordi det var nemmere at stave end Botteau.
Et h eller to kan være tilført for. at navnet skulle se mere eksotisk ud.

Vi kan gætte på alt muligt, men det er vel nærliggende at spørge en slægtsforsker i Ungarn. Ville han hedde Anthonius Buttó i Ungarn? Búta, Buti, Buty ?

Familienavnet Butto ses også i Italien/Tyskland/Belgien.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Anders M. Petersen

Min ungarske kone siger at Butto/Botto (eller lignende udtalelse) bestemt ikke lyder ungarsk.

For mig lyder det mere fransk - Boutteau f.eks.

Hilsen Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

dortebhutho

Tusind tak! Der er bestemt noget at gå videre med. At slægten skulle stamme fra Ungarn, er jo noget vi er blevet fortalt, men hvis man går ind og kigger på Thora Kathinka Mathilde Bhutho, som er Skibstømrerens datter og altså søster til Thomas Antonius Leonhard, mener jeg, at der står "Ungarn" under Bhutho
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=180703&side=207

Jeg er også blevet fortalt, at han (min ane) skulle have været i Napoleons hær og kommet hertil med kartoffeltyskerne, men det hænger jo ikke rigtig sammen årstalsmæssigt, mener jeg.

Jeg vil naturligvis spørge i udlandsforum også.
Venlig hilsen Dorte

dortebhutho

Kære Britta
Jeg har kigget på den folketælling i 1787, som du havde fundet, og jeg tænker, at det godt kunne være ham. Det passer jo også meget godt med, at han er blevet smed i folketællingen fra 1801.
Hvis jeg kan finde hans fødsel (formodentlig i Danmark), må jeg jo skulle endnu et led tilbage for at finde anen fra Ungarn. Det vil også passe bedre med, at jeg har fået at vide, at det skulle være min 7xtipoldefar, der kom fra Ungarn.
Venlig hilsen Dorte

Inger Buchard

Hvis man søger Butto på
https://meta.genealogy.net/search/index
får man en række hints fra Banat, dvs. en område i trekanten Ungarn-Rumænien-Serbien med en samlet indvandring af tyskere fra Schwaben 1722-86
Læs om gruppen på
http://dbjt.de/ueber-uns/banater-schwaben/

Henvisningerne er dels til en OFB (OrtsFamilienBuch), dvs. en gedcom-fil med data fra kirkebøger i et bestemt sogn, dels en GedBas-fil. Hvis du åbner eet af GedBas-linkene, står der en mailadresse på ophavsmanden, og ophavsmanden/-kvinden til OFB vil være nævnt på hovedsiden

Inger Buchard

Redaktør på DIS-Wiki

Inger Toudal

#6
Jeg tror, Anton Botteau, smedesvend, og Charlotte Sophia Wilhelmsdatter blev trolovet 14. aug. 1796:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150074,24856442 - højre side

Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150074,24856352

- og https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150074,24856438 - venstre side: Trolovelser 1796 

Det kunne forklare, hvorfor Anthon Rudolfs forældre ikke er indført i Fødselsstiftelsens kirkebog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114457#148959,24620125 - venstre side, 274 / 573

Datoen 19. marts 1809 i Hovedprotokollen kunne være den dato, hvor forældrenes navne blev indført.

Jeg kan  imidlertid ikke finde forældrenes vielse i Garnisons sogn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150077,24856766

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150077,24856882 - venstre side, aug. 1796

B: Karen Christine                                               
F: Anthon Butto - smedesv.                                        Døbt: 19.04.1801
M: Charlotte Sophie Willumsdatter                                 Sogn: Vor Frelser             
                                                                  KBog: 1-47-19

B: Ellen Marie                                                    Født: 08.02.1805
F: Anthon Botto - kleinsmedesv.                                   Døbt: 24.02.1805
M: Charlotte Sophie Willumsdatter                                 Sogn: Vor Frelser             
                                                                  KBog: 1-47-19

- fundet i Julins Registre til Københavns kirkebøger på http://danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg/

Ved Thora Katinka Matilde Bhuthos fødsel 15. dec. 1844 i Odense Vor Frue sogn står der ungarsk i parentes efter hendes navn.

- efternavnet er rettet fra Buchto.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal

Ledt på vej af tråden https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,180407.0.html

Forseglingsprotokol 1814, Skifte efter Arbeidsmand Anthon Both:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21912897#431980,32959930 - No 219

- efterlader 2 Børn: 1 Søn Anthon Rudolph og en Datter Karen Kirstine 12 Aar.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

dortebhutho

Mange tak Inger
Jeg kan godt mærke, at jeg er forholdsvis ny i dette her. Jeg forstår ikke helt det du skriver om trolovelsen, .
Er dette ikke vielsen? http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=150074&side=92&height=605
Og hvor får du datoen d. 19 marts 1809 fra?

Tak fordi du skrev oplysningerne fra Julins registre, dem kunne jeg ikke finde, men jeg ledte også efter Anton, ikke hans børn. Karen Christine havde jeg fundet via My herritage, men jeg vidste ikke, at de fik endnu en datter, Ellen Marie.
Venlig hilsen Dorte

Inger Toudal

Datoen 19. marts 1809 ses helt ude til højre efter forældrenes navne i Fødselsstiftelsens hovedprotokol for 1796:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=2&side=83&height=721 - nr. 573 / 572

Hvis forældrene til et barn født på Fødselsstiftelsen var gift, står deres navne i Fødselsstiftelsens kirkebog.

For disse børns vedkommende er der udarbejdet et alfabetisk register:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17256632#211738,40010954

Jeg mener, at Anthon Rudolphs forældre blev trolovet 14. aug. 1796.

Det skyldes oplysningerne nogle sider tidligere: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=150074&side=88

- 1. kolonne: Copulerede, 2. kolonne: Trolovelser 1796, 3. kolonne: Forloverne.

Desværre er vielserne ikke indskrevet i 1. kolonne.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

dortebhutho

Tusind tak for forklaringen. Nu forstår jeg det hele bedre.
Mvh Dorte

dortebhutho


Inger Toudal

Nej, det kan jeg desværre ikke. Prøv at lægge teksten til tydning.

Kom til at tænke på, at sønnens fødsel måske er kommet i vejen for parrets planlagte vielse.
Dengang skulle der lyses for parret i kirken tre søndage i træk, før vielsen kunne finde sted.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

dortebhutho

Ja, Inger, det kunne man godt forestille sig. Men spørgsmålet er så, om de nogensinde nåede at blive gift?
Mvh Dorte