Fødte kvindekøn i Hvidovre - 1926

Startet af Gitte Kjul, 04 Aug 2011 - 07:23

Forrige emne - Næste emne

Gitte Kjul

Jeg har fundet min farfars søsters datter, der er født i Hvidovre sogn (AO, 1926, fødte kvindekøn, opsl. 113, side 110) den 23. september 1926. Hun hedder Nancy Thyra Hertha Eriksen.

Det er meget svært at læse teksten, og jeg ville gerne kigge i den originale bog - og jeg har fundet den samme fødsel under Rigshospitalet (AO opslag 457) - blot er teksten svær at læse begge steder (mest teksten ude til højre) og jeg ville gerne finde det originale dokument. Jeg har forsøgt at lokalisere under Daisy - men det er lidt af en jungle.

Kan nogen hjælpe mig med, hvor jeg skal finde den fysiske bog ?? eller endnu bedre - læse hvad der står ?

På forhånd tak.

Mvh.
Gitte Kjul
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg


Gitte Kjul

Det vil jeg gøre ved førstkommende lejlighed - men.......

Kan nogen TYDE hvad der står ???


GK
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg

Carsten Lasak Pedersen

Hej Gitte

Jeg er enig med Anne, du må have fat i original KB

Med Venlig Hilsen
Carsten

Inge Hedal

Hej
Jeg er enig i, at du må konsultere originalen, men indtil videre kan det måske stille din nysgerrighed lidt at få et bud på indførslen i Rigshospitalets kirkebog 1926-1926, opslag 457:

I nr.rubrikken står datoen 20/9 29.
Født 1926, 23. september, 1123 A Nancy Thyra Hertha Eriksen
Forældre: 1157 A Ugift f. 2/12 05 i Kbhv. Fabriksarbejderske Anna Marie Vilhelmine Eriksen
Døbt 1927, 27 Juli i Rigshospitalets Kirke af Pastor Nyholm
Fadderne: Opt. Bavnebakkevej, Hvidovre, 10 A st. i Hjemmet. Xxxxxet i Hvidovre Sogns Kirkebøger (Skr. fra Mag. af 5/2 30) (J.nr. B 50 2130/29)
Anmærkninger: Fraf. H. 30/6 27 (= frafaldt hemmeligheden den 30. juni 1927)
10 Mdg. Hvidovre Sogn hos Gibser C. Calundan, Baunebakkevej. Oph. (ibid.?) Mellemdigevej 39 i Hvidovre (Skr. fra Folkeregistret i Kbh. 11/7 27?)

Jeg har prøvet at redigere i billedet af Hvidovres kirkebog og har sammenholdt oplysningerne med Rigshospitalets, og jeg mener, at oplysningerne er stort set identiske. Der er dog en henvisning til yderligere en skrivelse af 24/12 29 i Hvidovres anmærkninger.

Her er et registerblad på en Gibser Carl Callundan, som åbenbart er død i 1918. Men læg mærke til, at han har en søn, der også hedder Carl, født i 1902. Det kan jo være ham, der bor i Hvidovre:
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1338447&limitstart=0
Mvh. Inge

Gitte Kjul

Hej Inge,

Tak for din udredning - det kaster lidt mere lys over sagen ;-)

Jeg forstår ikke helt dødsfaldet i 1918 ?? Det forekommer mig underligt, da gibser Carl Sofus Calundan først dør i 1951. Hvis han var død i 1918 kunne hun jo heller ikke opholde sig der i 1926.

Den anden Carl født i 1902 er Carl Sofus's søn - og han er heller ikke død i 1918.

Mht. den frafaldne hemmelighed kunne jeg jo godt tænke mig at læse lidt mere om - men mon ikke  jeg skal på Rigsarkivet angående dette ?? Det kunne være lidt spændende at vide (måske) hvem der er far til Nancy ;-)

Det passer meget fint med opholdet i Hvidovre, da Anna har boet der (i hvert fald ved FKT 1925).

Datoerne i 1929 tricker mig lidt - det kan jeg ikke lige gennemskue på stående fod. Men det finder jeg forhåbentlig ud af.

Tak - du har bragt mig et skridt videre ;-) Go' dag til dig.

Mvh.
Gitte Kjul
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg

Gitte Kjul

En lille tilføjelse, Inge - det er gibser Carls første kone, der er død i 1918 - han blev senere gift med min oldemor, som er mor til Anna og dermed mormor til Nancy ;-))
Gibseren er ikke far til Anna !

GK
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg

Inge Hedal

#7
Hej Gitte
Ja, selvfølgelig er det konen! Tanken strejfede mig, da jeg havde sendt svaret, men så tænkte jeg, at det var mærkeligt, at det skulle stå med så kraftig skrift, hvis det ikke var manden selv.
Mvh. Inge

Gitte Kjul

Inge, jeg tænker hvordan jeg får flere oplysninger omkring den frafaldne hemmelighed ??

Skal jeg fysisk på Rigsarkivet - jeg har før fået oplysninger omkring Fødselsstiftelsen på Rigsarkivet. Jeg vil jo meget gerne vide noget mere om "hemmeligheden".

Fortsat go' weekend.

Gitte
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg

Gitte Kjul

I fortsættelse af denne tråd søger jeg lidt gode råd til hvor jeg evt. kan finde de ønskede oplysninger.

Jeg tænker lidt omkring datoerne 20.9.1929 og 30.6.1927 - den frafaldne hemmelighed ! Jeg har søgt lidt online for at finde frem til, HVOR jeg evt. kan finde yderligere oplysninger. Har reserveret nogle arkivalier til gennemgang på Rigsarkivet den 3.9. - men er jo ikke sikker på, at jeg finder oplysningerne dér.

Er der nogen derude, der har nogle hints om, HVOR jeg skal lede - Rigshospitalet eller Hvidover sogn ??
Selvfølgelig kan jeg lave en helgardering - men har nogen gode erfaringer udi den slags, så hører jeg det gerne ;-))

Mange tak på forhånd.

Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg

Asger Berg

Bare en lille tilføjelse til Inges første tydning:

Fadderne: Opt. Bavnebakkevej, Hvidovre, 10 A st. i Hjemmet. Noteret i Hvidovre Sogns Kirkebøger

Det kunne jo være, at du ville ha' det hele med!  ;)

Mvh
Asger
Med venlig hilsen
Asger Berg

www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening

Gitte Kjul

Jeg forsøger igen - måske nogen kan hjælpe ;-)) (se tidligere i tråden)

Jeg tænker lidt omkring datoerne 20.9.1929 og 30.6.1927 - den frafaldne hemmelighed ! Jeg har søgt lidt online for at finde frem til, HVOR jeg evt. kan finde yderligere oplysninger. Har reserveret nogle arkivalier til gennemgang på Rigsarkivet den 3.9. - men er jo ikke sikker på, at jeg finder oplysningerne dér.

Jeg kunne godt tænke mig at finde de rigtige arkivalier fra starten - så er tiden brugt fornuftigt.

På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg