Tjenestetid som soldat 1927

Startet af Jens Ole Jensen, 03 Feb 2022 - 16:36

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Jensen

Hvis man var inde som soldat i 1927 hvor længe var ens tjenestetid så?
1 eller 2 år eller?

Jens Ole Jensen, Aalborg

John Damm Sørensen

Hej Jens Ole,

Umiddelbart troede jeg, at det ville være en nem opgave at finde historiske tjenestetider. Det lykkedes kun at finde vedlagte tabel fra denne betænkning.
http://kb-prod-dab-01.kb.dk:8080/wayback/20151120093352/http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0601-0800/0762-1976/0762-1976_pdf/searchable_762-1976.pdf

Som det ses stiger tjenestetiden fra 12 til 18 måneder i 1952, hvilket skete på baggrund af vores tilslutning til NATO med begrundelse i, at man ikke kunne uddanne soldaterne ordentlig på kortere tid.

Hilsen
John

grethe jensen

læsning af dette link kan maaske give ideer til videre søgning?
http://www.salldata.dk/love/love/Vaernepligtslov_1912.pdf
Mvh GJ

John Damm Sørensen

Problemet tjenestetiden i forbindelse med indkaldelser er, at den ikke blev fastsat ved lov men af ministeren og ved indgåelse af forsvarsforlig.
Se f.eks. her: https://krigsvidenskab.dk/emne/dansk-forsvarspolitik-1960-1973

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Noget tyder på, at der før 1933 eksisterede en fast tjenestetid i forbindelse med indkaldelser.
Som det fremgår af loven fra 1912 er tjenestetiden det tidsrum, hvor en værnepligtig skulle stå til rådighed for forsvaret.

Salmonsen fra 1928 har dette om indkaldelser:

"Værnepligten varer i Danmark ordentligvis 16 Aar og aftjenes dels ved en første Uddannelse, dels ved senere Indkaldelser og Mønstringer, alt forskelligt i de forskellige Vaaben og Korps."

Så noget kunne tyde på, at der først i 1933 blev fastsat egentlige regler for indkaldtes tjenestetid.

Hilsen
John

Verner Bentsen

Her er udklip af stambog fra 1928; tjenestetid 6 mdr.

mvh Verner

John Damm Sørensen

Noget tyder på, at tjenestetiden i forbindelse med vedtagelsens af hærloven fra 1909 for fodfolket belv fastsat til 165 dage.
Vedlagte udklip stammer fra

Danmarks militærpolitiske stilling og landets forsvar.
Published
    1922
Author
    Kyhl, Svend Sofus Marius Lier.

Tjenestetiden er formodentlig fastholdt i forbindelse med hærloven fra 1922.

Hilsen
John

Jens Ole Jensen

TAK for alle jeres opslag.
Troede det var en let en men så blev den svær.

Men det lyder rigtigt med de 165 dage

Jens Ole

Ole Ingvordsen

Hej

Salmonsen 2 udgave, bind 5, trykt 1916, fortæller om forskellige tjenestetider:
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0638.html
hvor det også fremgår at tjenestetiden for fodfolket er 165 dage. Noget tyder dog på at tjenestetiden for nogle enheder er nedsat ved hærloven 1922, f.eks. nævnes det i Danmarks Hær bind 1 fra 1934 at Livgarden  er nedsat fra 18 til 10 måneder. Ved stikprøver af lægdsruller med indkaldte (2. udskr. kreds) efter 1922, kan der opleves følgende tjenestetider:
Livgarden 10 måneder
Rytteriet 14 måneder
Infanteriet 2 - 8 måneder
Artilleriet 5 - 7 måneder
Train 7 - 8 måneder
Pioner 7 måneder
Arbejdstropper 1 - 7 måneder

Venlig hilsen
Ole

Anne Marie Holck

Min far var i Den kgl. Livgarde og indkaldt i 9.11.1931. Jeg ved pt. ikke præcis, hvornår han blev hjensendt, men i hvert fald efter 6. Sept. 1932, hvor jeg har billede af ham på vagt ved Marselisborg. Jeg er ret sikker på, at han var inde i 12 måneder.

John Damm Sørensen

Citat fra: Anne Marie Holck Dato 05 Feb 2022 - 17:39
Min far var i Den kgl. Livgarde og indkaldt i 9.11.1931. Jeg ved pt. ikke præcis, hvornår han blev hjensendt, men i hvert fald efter 6. Sept. 1932, hvor jeg har billede af ham på vagt ved Marselisborg. Jeg er ret sikker på, at han var inde i 12 måneder.

Det kan godt passe. Der var ikke de samme tjenestetider i alle værn.

Hilsen
John

Jens Ole Jensen

Dette drejer sig om Søværnet i 1927

Jens Ole