Køb og salg af konge, kirke, korn og kvægtiende - hvorfor?

[Ruth Sandbak]

Er ved at læse nogle handler i Hjerm – Ginding Herreders skøde- panteprotokoller.
Det er min tip-tipoldefar der køber og sælger.
Han køber bl.a Ejsing sogns konge, kirke, korn og kvægtiende.
Jeg har aldrig set en sådan handel før. Hvad er det han køber, er det jord, eller er det den tiende = de penge, som folk i Ejsing betaler til Christen Lundgaard til Nyegaard?

Hvad er fordelen ved et sådant køb? Som jeg læser det, jeg har kunnet tyde, er der jo en hel del udgifter forbundet med det.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17245350#210323,39728020



No 1 FR 27 skl.
betales med 41 skl.
1812
Christen Lundgaard til Nyegaard, sælger hermed fra mig og
Arvinger til Jørgen Christensen Kiellerup i Egeberg Eising Sogn
og hans Arvinger den Deel af Eising Sogns Konge Kirke Korn og
Qvægtiender som be???? hans i bemelte Gaards Hartkorn: 3 Td 4 Skp 2/30 alb:
paa følgende Vilkaar. - 1 At alle Kirkens og Tienders Skatter og Udgifter
Forpligtelser og Byrder, som nu ere eller maatte komme til Kongen, Kirkens Betiente eller andre,
ud???del af samtlige Sognets Hartkorn Brugere efter dennes Hartkorn maae her alle og alle for een
2 Kirken og dens Conamender, saaledes som ieg eier samme og som den nu er, for Kjøberen
Ret til efter sit Hartkorn og derfor fra Dato staaer for hans Regning og Ansvar i alle D????
saavelsom de over Kirken tagne Pr??ste Syner, der opfyldes af Kjøberen - 3 Kjøberen
skal være pligtig at udnævne 4 ??? Mænd af Sognet til Kirkeværger, der vælges efter de
?legtes Stemmer, de hver Huus eller Gaards Beboer, som for Hartkorn har een Stemme;
disse Værger skal paasee og sørge for at Kjøberen Kirken og dens Tilhørende altiid holdes i
forsvarlig Stand og at Skatter og Udgifter til rette Tiider betales - 4 den Forpligtigsel
som med Nyegaard og Landting Sælger paalagt ???? General-Krigskommisæir Smidten i
henseende til Begravelset under den store Kirke???? i Eising Kirke opfyldes af Kirkens Kjøber
efterkommende Børn. 5 Kjøberen har ingen Ret til Korn eller Qvægtienet af noget af
Landting Hovedgaardstaxt, men derimod følger Kongens og Kirkens Tienets af alt det ???
Hartkorn der maatte være i Sognet; samt enkelte Eng, ????? eller Klyneparceller, hvorover
skal blive leveret en Liste til de udnævnte Kirkeværger, hvoraf Kjøberen svarer sin Andeel
af alle naunlige Skatter og Udgifter samt samt Kirke Reparationer - 6 Den ????
Begravelse? i Eising Kirke værende Lukkestene og Indgang dertil som forhen repareres
Landting og Nyegaard Eier fremdeeles.  - 7 Til Præsten i Eising Sogn ??????? for Viin og
Brødsholdelse 2 Tdr. Rug og 2 Tdr Byg af Eising Kirke, dette forpligters Kjøberen at af????
med Præsten og aarlig Lønne ham for Viin og Brødholdelse An???? af B?????. Dette
??deedes af hver Beboers Hartkorn og første Gang afvigte Aars Mortensdag. Og da
Kjøberen har betalt den mundtlig aftalte Kjøbesum, 350 Rd, skriver tree Hundrede og
halvtredsindstyve Rd saa skal fornævnte hans Gaards Tiender efter?ags følge og tilhøre ham og hans
Arvinger og ieg er pligtig at hiemle ham samme, alle mine ??? Skatter og Udgifter
svarer Kjøberen for 1810 Nyegaard i Eising Sogn d: 18 Junii 1812 - Chr. Lundgaard ??
At ??????? Contract om denne Handel har været oprettet ????????? Sælger og
Kjøber Christen Lundgaard Jørgen Christensen. Givet til R?????  ?????? 8?? Koefo??
Læst for Hierm Ginding Herreders Ret d 12 Febr 1813 ?????? Protocolleret Folio 487
Det solgte fandtes af Sælgeren ufofalsket       ????

Venlig hilsen
Ruth Sandbak

[Grethe Leerbech]

Prøv at se denne tråd lidt længere tilbage:

Sv: 1813 statsbankerot- pengeomytning. Hjælp til forståelse af en lokal aktiv

Private kunne godt eje disse tiender, og så få indtægten af bønderne, når den skulle betales. Private kunne også eje kirker og deres tiender.
Prøv at se om ikke Lundgård sælger flere tiender til de omkringboende bønder, hvilket det skete i Sevel sogn, som du kan læse i ovennævnte tråd.  I din handel er betingelserne vedr. kirken endda skrevet meget udførligt, hvad der ikke var for mig, her var jeg i tvivl om det kun var tienden eller også vedligehold af kirken. Regner med det sidste, som der er beskrevet her hos dig.

ja, som du selv kan læse, så køber han først sin egen konge, kvæg og korn tiende på 3td 4 skp 2/30alb. Dvs. så skal han ikke betale tiende til Christen Lundgaard. og så har han ret til al den tiende, som de andre bønder skal betale til kirken dvs. han får jo en indtægt; men jeg er lidt i tvivl for der står først " den del af Eising sogns konge korn og qvægtiende som tilhører hans i bemeldte gaards hartkorn 3.4.0. 2/30 men senere står der. ..men derimod følger kongens og kirkens tieneste af alt det (tilhørte.hartkorn der måtte være i sognet"
Om udgifter og besvær vedr. kirken er mere krævende end indtægterne skal jeg ikke kunne sige. og hvem der er mest smart når man tænker på de efterfølgende års pengeproblemer (bankerot 1813) og usikre kurser samt inflation ved jeg ikke. 

Jeg har spurgt både historikere og rigsarkivet, fordi jeg som dig ikke synes det kunne betale sig, men altså din ane betaler endda kontant 350Rd, der står ikke om det er kurantdaler hvad det nok er i 1812, selvom den først er læst i februar 1813, hvor problemet ml. kurantdaler og de nye rigsbankdalere opstår, hvor min ane og samtlige i Sevel også gav obligationer hvis, når de ikke kunne betale det hele kontant. Så her synes jeg aftalen var endnu dårligere. .

vh
Grethe

[Ruth Sandbak]

Hej Grethe.
Mange tak for svaret, jeg kan desværre ikke finde den tråd du henviser til, er det muligt for dig at lægget et link op.
Venlig hilsen Ruth Sandbak

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Grethe, Ruth

Her er link til Grethes tidligere tråd om handel med tiende:
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,178435.0.html

Det var sandelig en kompliceret tid — jeg har læst med i begge jeres tråde med interesse, men har ikke noget klogt at sige

mvh
Mikkel

[Ruth Sandbak]

Hej Mikkel.
Tak for linket.
Jeg skal heller ikke kloge mig på det. Ved at købe sine egne tiender slipper han jo for at betale afgifter fremover, men at han også køber kirketiende, giver ham som jeg ser det, da en masse forpligtigelser. Tror ikke der har været meget fordel ved det. Da han dør i 1830 er han indsidder og da konen dør 15 senere er hun almisselem.
Venlig hilsen
Ruth