Glaspladenegativer (København?)

Startet af Mogens Thyregod, 26 Jan 2022 - 14:34

Forrige emne - Næste emne

Mogens Thyregod

Jeg købte i midten af 1980'erne en kasse med glaspladenegativer på det hedengangne klunserkollektiv, ,,Rødegård" på Gultvedgyden mellem Ringe og Kværndrup på Midtfyn. Jeg så dengang billederne igennem og derefter samlede kassen blot støv øverst på en reol. Først nu har jeg taget mig sammen til at se nærmere på kassen og dens indhold.

Glaspladerne kan groft inddeles i 18 familiefotos og 51 fotos fra en sejlads til Middelhavet og Sortehavet med DFDS's ,,S/S Alexandra (I)" http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=11621. Da et par af billederne viser DFDS's ,,S/S Aurora (II)" http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=6340, må billederne være taget efter 1907, hvor DFDS købte Aurora, og et af billederne viser et par krigsskibe, det ene en torpedobåd med kyrillisk skrevet skibsnavn (ЛЕТУЧГИ), må den historiske bagkant sikkert inden udbruddet af 1. Verdenskrig.

Desværre er DFDS's arkivalier vedr. Middelhavssejladsen (endnu) ikke indskannede, men her kan sikkert findes en nøjagtigere tidsfæstelse af glaspladerne. Jeg bor dog ikke lige dør om dør med Rigsarkivet, så det må afvente en nærmere afklaring.

Et ,,familiefoto" som jeg har valgt at kalde søndagsudflugt på Volden (?) viser en 6-8 årig dreng med snøresko, knæstrømper, knælange bukser og tilsvarede jakke med brystlommeklapper og bredt bælte samt kasket med skygge. Bagved ham ses 3 kvinder, fra venstre, en ældre kvinde med fodsid nederdel, jakke og en hat der spidser til foroven, måske med en lille fjerdusk foran, i midten en midaldrende kvinde, med fodsid frakke med en hvid krave, håndtaske og (pels?)hue, og til højre en yngre kvinde, ligeledes med fodsid frakke med hvid blondekrave, hat med bred skygge og langpelset puld samt håndtaske. Selskabet står på grussti, der forløber langs med et voldanlæg, langs med hvilket der står ældre træer uden løv. Længere henne af stien ses et par børn. I baggrunden, bag beplantning, anes en 3-4 etages husrække. Jeg hælder til antagelsen om det nok et sted på Københavns volde, hvor ellers kunne man omkring 1910 se en fler-etages husrække ?

Et andet ,,familiebillede" viser en scene i flise-/brostensbelagt gård med højt smedejernsgitter og -låge. Bygningerne kunne ligne noget for det bedre borgerskab. Der ligger lidt sne på jorden, hvor der ligger noget under to presenninger og en noget højere genstand, også dækket med en presenning, som 3 herrer og 2 damer står ved siden af. Bag den fjeneste bygning anes et tårn/spir bag gavlen i 1. sals højde af den forreste bygning.

Jeg hælder også her til en antagelse om en lokalitet i København, men skulle nogen med lokalkendskab kunne bidrage til en præcisering, vil det glæde mig meget.

Peter Kristiansen

M.v.h. Peter Kristiansen

Mogens Thyregod

Tusind tak for det udførlige svar. Så faldt den brik på plads i puslespillet.

John Damm Sørensen

Den bygning, der måtte vige pladsen for Mærsk-bygning, var toldbodens frilager.
Her er et billede mere.
http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object422713/da/

Hilsen
John