Regler om efternavne

[Bettina Luther]

Håber i kan gøre mig lidt mindre forvirret

Vi er i denne situation tidsmæssigt i første halvdel af 1790'erne.

En ugift mand og kvinde har fået et slegfredsbarn (betyder det stadig på denne tid et par i forhold der bor sammen men ikke er gift, eller behøver de ikke at bo sammen før barnet får denne betegnelse?)

Manden bliver udlagt som faderen og barnet får hans efternavn, betyder det at manden har anerkendt barnet som sit udover at blive udlagt, siden barnet fik hans efternavn, eller kunne det lade sig gøre alligevel? Ellers skulle manden på denne tid også kuldlyse barnet(og hvor vil man kunne finde disse dokumenter hvis det er tilfældet)?
I samme år fik manden to andre børn med to andre kvinder hvor han også står som udlagt barnefader men disse får ikke hans efternavn men de får begge samme patronym, dette undre mig, kan det være fordi han ikke har vedkendt sig faderskab ved disse to, eller er det noget som begge mødre selv har valgt?

[Karen Graabæk Møller]

Hej Bettina

Jeg vover et øje i denne "diskussion" som du åbner op. Slegfredbarn kan googles - der er mange gode sider kan jeg se.

Men om barnet fik faderens efternavn/patronym eller ej, det tror jeg ikke der findes en gylden regel om. Måske kan der drages en lille parallel til om det var åbenlyst at manden var fader til barnet eller ej, men det er ikke sikkert.

Som jeg har set det, vil et barn, som ikke får faderens efternavn/patronym, som regel få moderens efternavn (evt. i hankønsform, hvis det er et patronym). Det fik min oldefar, selv om der var en udlagt fader - og selvom der foreligger en formodning om at mine tipolder højst sandsynligt skulle have været gift senere (efter høst?), men hun dør kun en måned efter fødslen. I hvert fald er der tegn på at tip-oldefar senere fik kontakt med sin søn, da han står fadder til et af sine børnebørn.

Uanset hvad, var navne ikke "fastlagt" ved lov så godt i 1790'erne som senere - det var egentlig først i 1870'erne der for alvor kom form på, så man kunne vel forestille sig at man selv valgte hvorledes ens barn skulle kendes - og husk at de ældste kirkebøger meget tit kun skriver barnets fornavn(e) - ikke efternavnet!

Måske er der andre indspark?

Hilsen
Karen G. Møller

[Steen Møller Pedersen]

Hej.

Så vidt jeg ved, fik man ikke dengang noget efternavn ved dåben.
Egentlig var der vel ikke egentlige efternavne dengang, men man fik et kaldenavn.
Det var som regel patronymet.
Der var ingen regler for hvad man måtte kalde sig.

[Bettina Luther]

Tak for inputtet begge to, jeg må kigge lidt videre på det