Kongen sendte faddergave...

Startet af Karina Tybring Hansen, 28 Jul 2011 - 23:45

Forrige emne - Næste emne

Karina Tybring Hansen

Hej allesammen...

Min 2xtipoldemors bror Christian Louis Jakobsen har en spændend dåbsattest...

AO, Svendborg Amt, Sunds Herred, Svendborg Vor Frue Sogn, Kirkebog 1892-1899 opslag 15..

Der står at han er opkaldt efter kongen, men altså mange børn blev vel døbt Christian? Kongen har åbenbart også sendt en faddergave og givet tilladelse til at han blev opkaldt efter ham..

Hvorfor var det her så specielt? Mange børn hedder da Christian, men kongen sender ikke faddergave til mange kunne jeg forestille mig... Findes der nogle papirer på dette?
Håber at der er nogle som har nogle gode ideer til det her :-)

Venligst Karina

Inger Buchard

Hvilket nr. barn var han?

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Karina Tybring Hansen

Hej Inger...

Der står i dåbsattesten at han er barn nr. 12..

Karina :-)

Niels Bjøreng

Og han er også opkaldt efter Dronningen.

Kongeparret har vel næppe kunnet modsætte sig et sådant døbenavn, men da det er kommet dem for øre, har de kvitteret med en gave.

Venlig hilsen

Niels Bjøreng   9400

Karina Tybring Hansen

Hej Niels...

Alt er vel muligt :-) Men hvordan er det mon kommet dem for øre?

Venligst Karina

Hans Poulsen

#5
Hej Karina

Barnet blev opkaldt efter D.M. Kongen og Dronningen (Deres Majestæter - altså ikke bare Hans Majestæt).

Kong Christian IX's dronning var Dronning Louise - derfor kom drengen til at hedde Christian Louis.

Hvad faddergaven bestod af, tør jeg ikke gisne om, men givetvis ikke en sølvske eller anden typisk dåbsgave - måske et fotografi af kongen  og dronningen.

I Rigsarkivets brevarkiv er der talrige breve fra danske borgere, der typisk beder majestæten eller dronningen om lov til at opkalde et barn efter en af dem, og svaret er altid et ja. Lidt rørende at læse - en anelse naivt efter nutidens smag.

Mangt og meget var anderledes under Christian IX - tænk på det traume, det var, da Danmark efter 1864 mistede en tredjedel af sit landområde og en fjerdedel af sin befolkning til Tyskland. Det gav sig blandt andet udslag i, at man klamrede sig til fx Kongen og hele hans familie som samlende figurer - og akkurat Chr. IX var som Europas svigerfar en person, der forstod at skabe interesse om sig og sit hof.

Det svarer lidt til, at Dronningen sender en hilsen til en 100-års fødselsdag, hvis hun da i øvrigt er fortsat med det. Min faster fik et sådant brev fra Dronning Margrethe i 1980, da hun blev 100 år, og hun troede fuldt og fast på, at Dronningen selv havde skrevet det.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Niels Bjøreng

Øv, nu kom den grumme Hans mig i forkøbet, lige da jeg havde skrevet et svar- og så blev jeg smidt af systemet. Men jeg mente stort set det samme som Hans.

Nu bliver jeg nysgerrig. Hvad var gaven? Eksisterer den stadig i familien?

Hilsen   Niels

Karina Tybring Hansen

Jeg har først lige fundet ud af det, så har ingen anelse om hvad gaven kunne være... Og har heller aldrig hørt om historien før.. Men jeg bliver da også nysgerrig, jeg vil da vide hvad han fik, så må se om jeg ikke kan finde noget brev hvor det står i...

Det er mig nu noget morsomt - Karina.

Inger Buchard

Som nr. 12 var der vel grund til at fejre barnet.
Jeg havde følgende tråd i tankerne:
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,642091,642563

Inger
Redaktør på DIS-Wiki