Skulle Heinrich Christian Rahn ikke stå i tilgangsregisteret?

Startet af Helen Jepsen, 10 Nov 2021 - 16:38

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Jeg ville lige tjekke, hvornår han var ankommet i Langskov sogn,
men jeg finder ham ikke i tilgangsregisteret.
https://www.langskov-lokalhistorisk.dk/?p=378
Iflg. Langskov Lokalhistorisk forening skulle han være kommet 1851-1852.
Hans kone Dorthea Cathrine Pipgraas dør 4.5.1852 og han gifter sig igen 7.8.1852.

Han skulle komme fra Angeln. Er det derfor han ikke er i tilgangsregisteret?
Jeg er blot nysgerrig efter om der var andre regler for folk fra Slesvig?
Venlig hilsen
Helen Jepsen

Bjørn Marcher

Præcis din sag kan jeg ikke kommentere på - men mit generelle indtryk fra tilgangs- og afgangs-lister, er at de er ført meget forskelligt.
Nogle præster har været meget omhyggelige og nøjagtige, andre har undladt at føre dem i perioder, og andre igen har vist kun ført dem når lige de havde tid eller lyst.

Så det at du ikke kan finde en person i tilgangs listen vil jeg ikke lægge for meget i.

Du kan jo eventuelt orientere dig generelt i kirkebogen med antal personer nævnt år for år, og måske blive klogere den vej rundt....

Datteren Maria er vist den, du kan bruge til at indsnævre tidspunkt for flytningen..... dåb og begravelse er indenfor ½ år.

venlig hilsen

Bjørn


Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Helen Jepsen

Tak for svaret.
Jeg gætter på, at det kan være fordi han er møller og ikke tyende.
Han flytter en del rundt, og jeg finder ham ikke i listerne, hvorimod jeg
f.eks. kan se hans søn flytte fra og til et sogn, som faderen også var flyttet til.
Venlig hilsen
Helen