Alhed Turesdatter Dyre ca 1360 eller 1369. Forældrene yngre end deres børn!?

Startet af Christine Dupont, 20 Aug 2015 - 20:51

Forrige emne - Næste emne

Christine Dupont

Jeg stammer fra Alhed Turesdatter Dyre, men når jeg ser på Geni.com er der noget galt. Faderen Ture Knudsen Dyre skulle være født 1320. Hans fader igen Knud Lageson Dyre skulle være født i 1330 - altså 10 år efter sønnen. Og for at fuldende skulle denne Knuds mor være født i 1369 altså en generation efter sønnen. Jeg kan ikke finde de korrekte aner, og synes jeg har ledt længe nu. Kan nogen hjælpe?

Mvh
Stine


Karen von Ahnen Ahrenst Skou Haugaard

Man skal på GENI - som alle andre hjemmesider - ikke være sikker på det der står, især når der ikke er kildeangivelse.

Fint at Susanne Stoltze angiver at der er usikkerhed på hendes fine hjemmeside.

Når jeg læser Danmarks Adels Årbog 1891 om Dyre-slægten, står der heller ingen angivelse af datoer på
fødsel, død m.m. på Knud Lagesen Dyre, og da slet intet om moderen.
Desværre tror jeg ikke du kan komme det nærmere end skønnede datoer.

M.v.h.

Karen Haugaard


charlotte w vestergaard

Her er lidt hjælp, jeg nedstammer også fra Hans Mule og Alhed Turesdatter Dyre :
http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Dyre/forfaedre.htm

Iflg. Roskilde Historie ser det sådan ud :
Alhed Turesdatter 1361-1416 er datter af Ture Knudssøn Dyre ca. 1320- 1382 ( han var iøvrigt ridder ) og hustruen der iflg. en adelsbog hedder Nielsdatter Huitfeldt af Hørby.
Ture Knudssøn Dyre er søn af Knud Dyre, der døde efter 1386 og ukendt.
Knud dyre er søn af Offesen og ukendt hustru
Offesen er søn af Offe Dyre ( kongens kammermester der er død efter 1286 ) og ukendt hustru
Offe Dyre er søn af  ukendt Offesen Dyre og ukendt hustru
Offesen Dyre er søn af Offe Dyre ca 1180-1208.

Så passer det meget bedre.
Jeg har tjekket det op med mange andre bøger og museer, der fortæller det samme.
Men flere sider på nettet har blandet børn sammen med søskende, og så bliver det noget rod. Jeg tror det er fordi de samme navne ofte går igen i slægterne, og er der bare én fejl, så ændrer hele linjen sig jo. Og hvis mange så helt ukritisk bare tager det for gode varer, og gengiver det, så kommer der mange sider med fejl frem.

Det kunne være spændende at vide hvor langt op vi følges, Hvor kommer din slægt ind i billedet?
Mvh Charlotte