kan navneforandring findes?

Startet af Helen Jepsen, 25 Jul 2011 - 12:52

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Jeg forsøger at finde ud af hvornår om en person har fået navneforandring eller om han blot hat "taget" plejeforældrenes navn.
Personen er født 1892 i Verninge, Svendborg amt
Hans far omkommer ved en brandulykke i 1894.
Moderen flytter til et andet sogn (Diernæs) og dør i 1895.
Ved hans konfirmation i 1906 er han i pleje, men har stadigvæk sit fødeefternavn.
I FT 1906 er han anført som plejesøn hos plejeforældrene, stadig med sit fødenavn.
I FT 1911 er han tjenestetyende hos en anden familie, stadig med sit fødenavn.

Fra 1916 til 1918 har det ikke været muligt at spore ham, men
i 1918 bliver han gift som sergent i Kastelskirken i København (op. 217)
Nu med plejefamiliens efternavn.
I kirkebogen angives hans forældre og samtidig står der, at han er adopteret af plejeforældrene.
Jeg har set i forskellige kirkebøger, at der ved fødselen indskrives, hvis man får navneforandring.
Det er ikke tilfældet for denne person, så nu tænker jeg på, om han blot kalder sig plejforældrenes navn og i virkeligheden slet ikke hedder det.
Det skal bemærkes, at hans børn får plejeforældrenes efternavn.
Kan det lade sig gøre at opklare det?
Venlig hilsen
Helen Jepsen


Judith Olsen

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Bjørn Marcher

Hej Helen,

Jeg er ikke 100% sikker, men for alle de tilfælde jeg har set med navneforandring (og det er vel en halv snes stykker), er det omhyggeligt skrevet under dåbs-indførslen i kirkebogen at vedkommende har tillladelse til at bære et nyt efternavn, fulgt af en dato. I gamle dage - måske 50 år tidligere end din sag - tog man det ikke altid så nøje, man kunne sagtens få en stedfaders patronym.

Husk iøvrigt navn og opslags nummer på de kilder du refererer til - ofte vil vi gerne selv se kilden.

Jeg går ud fra, at ved adoption får man automatisk ret til at tage adoptiv-forældrenes efternavn. Rent juridisk er de ikke længere plejeforældre efter en adoption, de ER hans forældre. Ikke biologisk, men juridisk. Så jeg tror ikke der er så meget at opklare....

venlig hilsen
Bjørn 

Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Helen Jepsen

Tak til Judith for linket. Jeg forsøgte at finde adoptionssager i Svendborg amt på Daisy - uden held.
Også tak til Bjørn. Jeg har også set en del steder, hvor der står tilføjelser om navneforandring ved fødseler i kirkebogen, og har læst at adopterede børn har ret til at bære adoptivforældrenes navn.
Når jeg undrer mig i dette tilfælde, er det fordi personen Johannes Emil Jørgensen indtil han i 1911, hvor han var 19 år bar sit fødenavn. Jeg er blot nysgerrig efter om jeg kan finde en forklaring på, hvorfor han som voksen person pludselig tar et andet navn (Havde det været i dag, ville man nok ikke undre sig!).
venlig hilsen
Helen Jepsen

Ulla Nielsen

Hej
Har du prøvet at søge efter ham op Polities Registerblade, der står der også nævnt navnefirandringer. Nu har du ikke skrevet hans navn, ellers ville jeg have set efter ham.
Mvh.
Ulla Nielsen
2000 F

Hanne Fisker

Hej Helen Jepsen

Har du prøvet at kigge helt omme bag i kirkebogen? nogen gange er der lavet notater om den slags her. Jeg har i et tilfælde fundet en slægtnings navneforandring der, kan hænde det samme er sket her!

Med venlig hilsen
Hanne Fisker

Martin Bjarklev

Jeg tror at der er tale om en "voksen-adoption", altså efter 1911.

Han har sikkert boet hos plejeforældrene indtil da, og er måske først blevet endeligt
adopteret efter 1911. Noget tyder på det, da det i modsat fald ellers med sikkerhed
ville være noteret i kirkebogen i fødselssognet.

Der kom også en revideret navnelov i 1911... Det kunne måske være i den forbindelse,
at de fandt ud af at få "formaliseret" forholdet ? Hans registerblad http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=101770&backside=0 nævner intet herom.

Endelig taler meget også for at han slet ikke er rigtig adopteret, idet han opgiver begge hold
forældre ved vielsen. Plejeforældrenes navn kan han så have taget i respekt og taknemmelighed
men så ligger der helt sikkert en navneændringssag..

Der ligger et stort mysterie her, der bare venter på at blive løst.
;D
mvh
Martin