Søger efterkommere til Hans Christensen, født 15-9-1919 i Høje Taastrup

Startet af DennisH, 10 Aug 2021 - 11:20

Forrige emne - Næste emne

DennisH

Hej,

Jeg søger efterkommere til Hans Christensen, som er en lillebror til min oldefar Johannes Thorkild Kristensen.

Hans Christensen blev født i Høje Taastrup 15-9-1919, som barn af Hans Thomas Kristensen og hustru Karen Kirstine Hansen. Jeg ved at Hans Christensen blev gift med Inge Ruth Pedersen i 1942 og senere fik børnene:

- Lis Jytte Christensen, f. xxxxi Hellig Kors sogn, København
- Lene Fanny Christensen, f. xxxx i Taastrup Nykirke sogn
- Jørgen Leif Christensen, f. xxxx i Høje Taastrup
*) Fødselsdata slettet af moderator

Ifølge kirkebøgerne er de 3 børn konfirmeret i Ansgarkirken, Hedehusene. Men det er de nyeste informationer jeg kender til.

Jeg ved at Hans Christensen boede i Vanløse i slutningen af 1980´erne, mens han førte korrespondance og delte private fotos med lokalarkivet i Høje Taastrup. Jeg har for nylig selv besøgt arkivet i Høje Taastrup, for at søge efter flere billeder. Men der var ikke meget udover de fotos som allerede forefindes på arkiv.dk. Der er tale om fotos af Hans Christensen, af hans barndomshjem på Bygaden i Høje Taastrup, og et samlet familiefoto med forældre, onkler og bedsteforældre. Samt enkelte andre lignende fotos.

De tre børn af Hans Christensen kan stadig være i live, og jeg vil meget gerne forsøget at komme i kontakt med dem for at finde ud af mere om denne side af min familie.
Hvis nogen kan hjælpe mig på vej, eller måske endda er bekendte med de omtalte personer, vil jeg være meget taknemmelig.

Venlig hilsen

Dennis

Bjørn Marcher

Hej Dennis,


du skal lige være opmærksom på reglerne omkring (mulgvis) nulevende personer ... se Katrines indlæg som er "klistret" i toppen af listen over indlæg. De er en konsekvens af GDPR regler om persondata......

Med de oplysninger du har på børnene, kan du få oplysninger om dem via adresseoplysning på borger.dk.  Det koster ca 80 kr (per person), men så får du sidst kendte adresse (og dødsdato, hvis de er afdøde). De skal have levet i ca 1968, så de er kommet med i CPR-registret.

På Facebook er der diverse grupper, hvor du kan efterlyse nulevende personer.

God jagt!

mvh Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

DennisH

Hej Bjørn,

Jeg siger mange tak for info og vil forsøge mig på borger.dk.

Jeg beklager at have oplyst specifik fødselsdato på muligt nulevende personer. Jeg skulle have været mere varsom og have læste nærmere om reglerne for detaljer i et opslag inden jeg lagde ud.

God dag :) Venlig hilsen

Dennis