Niels Andersen, Holt, Græsted sogn - født cirka 1801 - dømt??

Startet af Morten Ingemann, 05 Aug 2021 - 21:17

Forrige emne - Næste emne

Helle Johanne Landberg

og det bliver sjovere endnu...

Væver Peder Boeberg endte sine dage som rasphusfange i Christianshavns fængsel. Han døde 6. december 1814 https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn573/churchlisting131432/opslag14074014

Gad vide, hvad han har stjålet? Mon man kan finde en dom et eller andet sted? Jeg har kigget på det materiale, der er på Arkivalieronline, men ikke fundet noget. Sjovt, at vi nu er tilbage ved spørgsmålet om, hvordan man finder mere om en arrestant/indsat - nu bare vedrørende en anden af de involverede. Spørgsmålet skal nok lægges op som selvstændigt spørgsmål i Forum, hvis andre skal komme til undsætning.

Mvh
Helle


Helle Johanne Landberg

Rettelse:

Christian og Ane har ikke helt fulgt navnetraditionerne, men navnene giver alligevel mening. Hans efter Anes far og Karen efter Gunilds mor. Peder efter Christians far og hans afdøde brødre. Niels efter Gunilds far og Christians afdøde brødre. Nille kan jeg ikke lige umiddelbart finde et link til, men det var populært i området på den tid. Den første datter med Maren hed Ane. Nok en hyldest til den første kone. Line kan jeg ikke finde et link til.

Peder Boeberg var nok ikke født i DK, for han er ikke til at finde. Jeg gætter på, at han måske kom fra Sverige. Jeg kan ikke finde originalkilden til Peders og Gunilds vielse (data fundet på FamilySearch). Måske står der noget mere der.

Mvh
Helle

Morten Ingemann

Hej Helle

Og tak igen. Ja man skal jo huske at læse det hele.

Ja det må være hans forældre og så har hun en kort stund i 1845 fået lov at hedde Bodil Christensdatter.

Jeg er på weekend tur igen. I Vilnius. Men kigger mere efter tirsdag selvom jeg nok tror at det var løsningen på mysteriet.

Mvh
Morten Ingemann

Helle Johanne Landberg

Velkommen tilbage fra weekendtur :-)

Lidt mere om Peter Boberg...

Han blev indsat i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn den 22. oktober 1813 efter en dom på 4 års fængsel for tyveri nr. 1091 højre side https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19609690#257092,47958883

Vielsen med Gunild i Esbønderup er her https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114593#407987,75606597 Det fremgår, at han er enkemand ved indgåelsen af dette ægteskab. Der står desværre ikke noget om, hvor han kommer fra. Gunild er 'af Boserup' (= Saltrup by), så det stemmer med hende, som du fandt i FT 1787. Her er hendes dåb i 1777 (højre side nederst) https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114593#407986,75606416

Jeg kan finde en vielse mellem en Peter Boberg og Anne Margrethe Nielsdatter Lynge indgået 28. juni 1780 i Garnisonskirke i København med https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150077,24856819 Han er kleinsmed ved Tøjhuset. Parret får to piger: Mette Magrethe Lucie (1780) https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:XB72-T9V og Ane Elisabeth (1783) https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:XB7L-X84 Der er ingen spor efter pigerne senere hen, så de er nok døde som små. Peter står ved den sidste datters dåb som Peter Nielsen Boberg, og sådan en spøger i Frederikssundsområdet senere hen, så det er ikke sikkert, at det er 'vores' Peter. Jeg kan ikke finde Peter Boberg i FT 1787. Jeg kan finde en Anna Margaretha Lynge https://www.danishfamilysearch.dk/cid427463 Hun står som gift 59 år, men der er ingen mand og ingen børn. Måske er det Peters Anne, men hvor er han så? og har hun fået en datter som 52-årig og en igen som 55-årig? Det lyder lidt usandsynligt.

Konklusion: Christian Væver var Christian Petersen, søn af væver Peter Boeberg og Gunild Nielsdatter bosat i Fjellenstrup. Christian var det eneste af parrets børn, der blev voksen og selv fik børn (mindst 8). Peter endte sine dage i Christianshavns fængsel i 1814, hvor han sad inde for tyveri. Gunild blev 84 år og døde i 1856. Hun boede det meste af voksenlivet i Fjellenstrup. Som aftægtsenke først hos sin søn, og senere hos sin ældste sønnedatter. I FT 1845 kaldes hun Bodil, men det må være en fejl, for der står ovenikøbet, at hun er født i Esbønderup.

Mvh
Helle