Søren Andersen (1719-1763), Virring sogn, Randers

Startet af Anders Mehlsen Andersen, 09 Jul 2021 - 10:25

Forrige emne - Næste emne

Anders Mehlsen Andersen

Min fætter har en sten stående på sin gård i Floes, Virring Sogn.
Indskriften er:
"Søren Andersen
Barnefødt i Floes
Aar 1719
Boede og døde i Floes
Aar 1763
Hans Alder var 44 Aar"

Jeg har i kirkebogen for Virring 1719-1763 fundet diverse oplysninger om Søren Andersen.
Søren Andersen er formentlig født først i 1719, og hans dåb er ikke med i kirkebogen, som starter 12. søndag efter Trinitatis.

Jeg antager, hans far hed Anders, og her finder jeg et opslag om en Anders Sørensen, som begraver sin datter af Floes 1721, Judica
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=5
I samme opslag 5 findes introduktion af hans hustru, men det er godt nok længe efter begravelsen af barnet - måske har hustruen været syg?

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=15
I opslag 15 er der dåb af Anders Sørensens søn, Peder.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=17
I opslag 17 begraves Anders Sørensen.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=18
I opslag 18 troloves Frands Rasmussen med sal. Anders Sørensens Enke, Maren Laursdatter, og senere er vielsen.

Disse to ægtefæller ses som faddere ved adskillige dåb i Floes.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=52
I opslag 52 vies Søren Andersen og Anne Nielsd af Floes.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=57
I 1742 døbes Søren Andersens søn, Anders.
Blandt fadderne er Inger Anders og Laurs Andersen, som kunne være søskende. Derimod er den formodede stedfader, Frands Rasmussen eller moderen ikke blandt fadderner.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=58
I opslag 58 begraves Søren Andersens søn, Ander, 22 uger gammel.

Søren Andersen optræder senere som fadder.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=73
I opslag 73 begraves Frands Rasmussens Hustru, Maren Laursdatter, Sørens formodede mor.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=81
I opslag 81 begraves Søren Andersens Stifsøn, Jens, 9 år gammel. Søren har muligvis adopteret Jens, som muligvis er søn af Jens Sørensen, Floes, døbt 14. januar 1740.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161564&side=119
I opslag 119 begraves Søren Andersen, Floes, næsten 44 år
Samme år begraves Frantz Rasmussen, 64 år gammel.

Jeg har ikke fundet Søren Andersens hustru, Anne Nielsd begravet og kan ikke pege på flere data om Søren Andersen.
Er der nogen, der kan supplere med oplysninger?

Vh.

Anders Mehlsen
Venlig hilsen
Anders Mehlsen, Aalborg
andersmehlsen46@gmail.com