Hvor bliver Karen Pedersdatter født 17 oktober 1779 i Østrup Sogn i Lunde Herre

Startet af svenn chr. trønning, 28 Jun 2021 - 15:48

Forrige emne - Næste emne

svenn chr. trønning

Jeg søger efter Karen Pedersdatter født 17 oktober 1779 i Østrup Sogn i Lunde Herred, Odense Amt og som den 13 april 1802 får en søn.

Nr. 5. Gaardmand Peder Pedersens Datter Karen Peders Datter blev den 13de April forløst med en Søn, som Dagen * blev hiemmedøbt og kaldet Peder. Til Barnefader blev udlagt Tienestekarl i Østrup Jeppe Hansen. 2d (=anden) Paaske Dag blev Daaben bekiændtgiort i Kirken, og Barnet baaren af sin Moster Bodild Peders Datter. Test Peder Pedersen, Jørgen Jensen og Erick Pedersen, de 2 første Gaardmænd, og den sidste Huusmand i Østrup.
*her tror jeg han har glemt fx "efter". Det står der ved dåben ovenover, og kunne passe godt til praksis i sognet.
Østrup Kirkebog side 39 2. spalte. nr. 5. Opslag 77, 1777 - 1814.


Derefter er det næste jeg har på Karen:

Var den 23. september 1810 gudmoder for sin broders Peder Pedersens datter Kirstens dåb i Østrup Kirke.


Derefter har jeg intet på hende. Hun forsvinder barer.

Det er intet ved Peder Jeppesen der antyder noget om hans moder.

Nogle der ved noget om Karen Pedersdatter???

Hun bliver ikke gift med  Jeppe Hansen der dør ugift den 3 februar 1855 i Bladstrup bye, Hjadstrup Sogn i Lunde Herred, Odense Amt.


Hvad bliver der af hende??

På forhånd tak for hjælpen..

Svenn Chr. Trønning


Ole Dorch

Måske er det din Karen - som nævnes her i Østrup - alderen passer ihvertilfælde?

- 1814 Døde, nr. 5 og 6:
Husmanden i Østrup Lars Hansens kone
Karen Pedersdatter, 35 år gl, og den
dødfødte datter (den) 26 (maj) og begravet
d. 30 maj.: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=200581&side=130

Graver vi lidt tilbage, kan vi finde hendes vielse med Lars Hansen.
-1813 Viede nr. 3:
Ungkarl Lars Hansen fra Aaasum og enken Karen Pedersdatter af
Østrup ægteviede d. 20 nov: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=200581&side=176

Hun har altså været gift før, hvilket kan ses her:

-1810 Viede nr. 4:
Ungkarl Hans Hansen af Holev i Marslev sogn og pige
Karen Pedersdatter af Østrup ægteviede d. 9 nov.
Forlovere: Erich Pedersen husmand og Peder Pedersen gårdmand,
begge i Østrup:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=200581&side=173
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=200581&side=174

Har ikke fundet Hans Hansen død, men han var åbenbart soldat, for i 1811 (under Døde nr. 3) kan læses: Dragon Hans Hansen Holevs dødfødte søn begravet d. 24 marts.
I samme link (under Fødte nr. 2) kan bl.a læses at den dødfødte søn blev forløst d. 21 marts.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=200581&side=115

mvh.
Ole Fabricius Dorch.

svenn chr. trønning

Til Ole Dorch.

Det var dog en masse du har fundet ud af og nu har jeg i flere år ledt efter hende.

Du skal have mange tak for din store hjælp til mig.

Med venlig hilsen.

Svenn Chr. Trønning