Søfarende

Startet af Helle Rossini Hansen, 16 Jun 2021 - 16:45

Forrige emne - Næste emne

Helle Rossini Hansen

Hej

Jeg søger informationer omkring søfarende. Jeg er i besiddelse af nogle postkort fra en søfarende, som fortæller hvor han er i verden.
Jeg startede et link "AneEfterlysning" for at finde  Poul Sørensen, men jeg tror det er den forkerte vej at gå.

https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,173350.0.html

men måske er det dette forum jeg spørge, hvis jeg nu vil finde ud af mere omkring søfarende og de skibe de sejlede på.

Spørgsmål som jeg søger svar på:

1)   Hvis man vil finde ud af hvilket "skib" han var på, kan man ud fra ruten og perioden finde disse informationer
2)   Arbejdede den søfarende for Rederiet
3)   Hvis en søfarende var på havet når der blev lavet en folketælling, hvordan blev de noteret i folketællingerne?

22. juni 1931 fra Danzig (billede Danzig)
29. juli 1931 fra Gaynia Havn (billede Gdynia) skriver at "de sejler derfra den 30. om aftenen eller 1 august om formiddagen. De ville være i Aarhus i løbet af søndagen."
12. september 1931 fra Ostende (billede Sint-Petrus-en-Pauluskerk)
16. oktober 1932 fra Kattegat (billede Oslo udsikt fra Ekeberg
18. december 1932 Danzig (billede Danzig) "Vi rejser først herfra mandag aften (19. december), pass. København onsdag (21. december)  og er i Rouen 2. juledag (26. december) om aftenen, altsaa jul (24. december) ude i Nordsøen. eg tvivler om, at vi kan komme fra Stockholm, at jeg kan naa mit kursus, men saa maa jeg blive ombord endnu 3 maaneder".


Jeg ved der findes en database på nettet omkring skibe og deres rejser, men af en eller anden grund kan jeg ikke finde den igen, jeg troede jeg havde gemt linket. Jeg tror at det sidste postkort fra Poul er så detaljeret omkring hans rute, at det må være muligt at finde ud af hvilket skib han var på, og hvilket rederi han arbejdede for.

Måske er det dette skib???

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af4a98158-077b-4242-9161-c07d8037925d/query/Ankomne%20skibe

På forhånd tusind tak for hjælpen.

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"