Tolkning af lægdsrulle

Startet af Brian Lauridsen, 20 Jul 2011 - 14:22

Forrige emne - Næste emne

Brian Lauridsen

I 1892 rejst min oldefars søster Mette Kirstine Jørgensen til New Haven, USA for at blive gift med sin skolekæreste Peter Nielsen, der ifølge folketællingen fra 1900 var ankommet 1888.

Mette blev født 1865 i Tørringe, Sønder Broby sogn, Svendborg amt, og da Peter bliver amerikansk statsborger 1913 angiver han at være født i Brobyværk den 11 marts 1862. Det passer fint bortset fra, at der ikke blev født nogen Peter Nielsen i Sønder Broby sogn omkring det tidspunkt. Men den 18 marts 1862 blev der født en Peter Nielsen i Sallinge i nabosognet Hillerslev. Det kunne muligvis være ham.

Jeg har vedhæftet hans post i lægdsrullen. Der er der anført noget både 1891 og 1893. Jeg har aldrig brugt lægdsruller, så jeg ved ikke om det udelukker, at han opholdt sig i USA fra 1888. Jeg kunne tænke mig at høre, hvordan en mere militærkyndig tolker denne post.

Brian Lauridsen

[vedhæfting slettet af admin]

Inge Hedal

Hej
Du skriver, at de var skolekærester, og det må betyde, at de er konfirmeret i samme sogn. Ved du, hvor Mette Kirstine er konfirmeret? Prøv at lede efter Peters konfirmation i årene deromkring. Hvis du finder ham, finder du også hans fødesogn og fødselsdato. Det er vel også muligt, at han har slettet et evt. fornavn ved ankomsten til USA. Peter er meget nemmere end fx Hans Peter.
Mange hilsner, Inge

Ole Hingebjerg

Hej

Vedr. tolkningen:

L = år 1887 nr 26 i lægdet, navnet og fødested har jeg svær ved at tyde? født 18/3-1862.
Indkaldt til 2. Dragon Regiment.
Kommer fra udskrivningskreds 3 = Fyn og fra lægd nr 7, D = år 1880 og nr. 9 i lægdet.
Har været indkaldt 3 gange.

MVH
Ole Hingebjerg
Med venlig hilsen
Ole Hingebjerg
8700 Horsens

Brian Lauridsen

I Sønder Broby blev der konfirmeret en Niels Peder Nielsen født 20. 2. 1862 og en Hans Peder Nielsen født 30. 8. 1862, men jeg tror mest på ham fra Hillerslev, men hvis anførslerne i lægdsrullen betyder, at han var i Danmark i 1893 bliver jeg nødt til at udelukke ham.

Fra deres barnebarn har jeg fået at vide, at de gik i skole sammen og var "childhood sweethearts".
De skulle være blevet gift samme dag Mette Kirstine ankom. Jeg har også fået at vide at Peter havde en bror, som rejste til Australien. Det kunne være ham her:

Name:   Nielsen, Hans   Occupation:   Landarbejder
Age:   18   Destination:   Queensland
Contract no.:   120400   Registration date:   5/15/1878
Last res. parish:   Hillerslev   Last res. county:   Svendborg
Last residence:   Sallinge, Svendb. A.   Destination country:   Australien
Destination city:   ?   Destination state:   Queensland
Name of ship:   Indirekte
IDcode:   I7879N1205

Det må være ham, som blev født i Hillerslev sogn 13. 10. 1859 (1835-1873 Opslag 59), som var bror til Peter Nielsen fra lægdsrullen (1835-1873 Opslag 66).

Brian Lauridsen

Bjørn Marcher

Hej,

jeg kan supplere Ole's tolkning: Der står

Peder Nielsen             Væver Niels Andersen        Hillerslev

Det er vel personen, dennes fader og fødestedet.

venlig hilsen
Bjørn 
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Emil Sørensen

Hej

Supplement til tolkning:
Peder Nielsen ser ud til at være overført fra udskrivningskreds 3, lægd 7 den 5/6-6/6-1887.
Han er formelt først blevet slettet af rullen 31/12 1893 ("Afg. 93" og "Afsked 31/12 93").
Der står også noget som kan tydes som "5 Aars afkortning".

Emil Sørensen

Ole Hingebjerg

Hej Brian Lauridsen

Jeg takker mange gange for den tid jeg har brugt på din tråd, jeg håber at du kan bruge de oplysninger som du har fået fra os alle der har brugt tid på at hjælpe dig  ???.

MVH
Ole Hingebjerg
Med venlig hilsen
Ole Hingebjerg
8700 Horsens

Brian Lauridsen

Tak til alle for indlægene og undskyld for det sene svar.

Det er ud til at lægdsrullen ikke er egnet til at besvare spørgsmålet, om Peter var i Danmark i 1893.
Jeg har derfor bestilt stambøgerne, og håber de indeholder flere detaljer.

Tak igen
Brian