MARIE HANSDATTER FØDT 19. MARTS 1819 I SLANGERUP

Startet af Birgit Windahl Genning, 15 Apr 2021 - 15:50

Forrige emne - Næste emne

Birgit Windahl Genning


Min tipoldemor Marie Hansdatter blev født den 19. marts 1819 i Slangerup Sogn, og hun blev gift i 1840 med Simon Jørgensen fra Børstingerød, Lillerød Sogn.

Jeg har  fundet oplysninger om hende frem til 1880 og 1888.

I Folketælling 1880 var hun anbragt på Arbejdsanstalten Brønsholmdal i Karlebo Sogn, og det samme oplyses, da Simon Jørgensen dør den 4. januar 1888 i Lillerød Sogn.

Derefter kan jeg ikke finde hende - hun er ikke i Karlebo i 1890, så jeg har kigget alle kirkebøger i Nordsjælland igennem for at finde hende død. Jeg har også søgt i forskellige dødsregistre i Frederiksborg Amt uden resultat.

Jeg søger hjælp til evt. andre registre - patientjournaler eller lignende, som jeg ikke kender og har fundet frem til.

God dag fra
Birgit Windahl Genning

Birte Wienecke

Jeg kan ikke umiddelbart hjælpe dig, men har du set efter Marie Jørgensen?.
Jeg tænkte også at lokalarkivet måske har noget om arbejdsanstalten, var man indlagt, var man i fængsel, og i begge tilfælde må der være noget om dem der er anbragt der.
mvh Birte

Birgit Windahl Genning



Hej Birte.

Tak for dit svar. Med hensyn til hendes navn, så stod hun altid med efternavnet Hansdatter, men enkelte gange som Ane Marie, hvilket var en fejl.

Jeg må prøve, om jeg via lokalarkivet kan finde hende. Hun burde være indført som patient, for hun bliver betegnet som "sindsyg" i de data, jeg har fundet i 1880 og 1888.

God week-end fra
Birgit Windahl Genning