I hvilken lægdsrulle findes Peder Jensen, musketer i Fynske Inf.Reg. ca 1810

Startet af Kaj Emil Sørensen, 24 Mar 2021 - 23:54

Forrige emne - Næste emne

Kaj Emil Sørensen

Jeg vil gerne først og fremmest bede om hjælp, til at finde Peder Jensen Kielst i en lægdsrulle. Det jeg ved er, at han i 1814 var musketer i Fynske Infanteri Regiment, 2. Bataljon. Hvordan finder jeg ud af, at han er endt i det Fynske Infanteri Regiment. I hvilken lægdsrulle kan jeg finde ham? Jeg ved ikke præcist hvor han stammer fra.

Men jeg har fundet ham i følgende to opslag. Jeg går ud fra, at det er den samme person begge steder.

Som det første blev han far til sønnen Jens den 18. september i 1805 i Janderup, Ribe amt
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17121672#160129,26918707

Sønnen Jens Pedersen døde den 7. februar 1831, 25 år gammel i Billum sogn, Ribe amt
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619588#399610,74483793

Dernæst blev han den 7. marts 1814 udlagt som far til Jens Pedersen i Besser sogn på Samsø, Holbæk amt, link lbnr. 7
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21637724#397049,74424477

Håber at der er nogen, der kan hjælpe mig videre, især med hensyn til at finde Peder Jensen Kielst som musketer i Fynske Infanteri Regiment, 2. Bataljon.

Venlig hilsen
Kaj Sørensen

K. Thidemann

Sønnen født 1805 i Billum sogn er født inden for ægteskab (ser det ud til)

I Ft-1801 er der en Peder Jensen 24 år gl,  bor i Kielst, Billum sogn, Ribe amt.

Jeg har ikke tid lige nu, men prøv at finde en vielse i Billum med Mette Marie Christensdatter.

Endvidere find den Peder Jensen i Kielst i lægdsrullen fra Billum sogn.
-----
I 1813 får Peder Jensen og Mette Christensdatter konfirmeret en dreng Christen Pedersen Kjelst (opslag 2)


Denne far (Peder Jensen) er i FT-1801 38 år gl og gårdmand, så det er nok ikke samme mand.

Men måske den Peder Jensen der er 24 år gl 1801.
mvh K.Thidemann 9000

Kaj Emil Sørensen

Tak for dit svar.
Den eneste Peder Jensen, som jeg kan finde, som var 24 år i 1801, blev slettet af lægdsrullen for Billum (lægd 56) i 1812 som 33 årig, nyt lbnr. 13. Og hans far hed forøvrigt Jens Kjær.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481031#17868,928056

Vielsen mellem Peder Jensen og Mette Christensdatter er det ikke lykkedes at finde.

Derfor må jeg gå på jagt efter indrulleringen i Fynske Infanteri Regiments 2. bataljon, hvor Peter Jensen Kielst i 1814, er anført som musketer.
Men hvor finder man optegnelser for Fyn.Inf.Reg.?

Venlig hilsen
Kaj Sørensen