Frivalg af kirker i KBH

[Preben Koefoed]

Hej

Var der i starten af 1800-tallet frit valg mht hvilken kirke man ville benytte, hvis man f. eks. ville giftes eller have et barn døbt? Eller hørte man til den kirke, som man boede nærmest? Kunne man få et barn døbt selvom man ikke var gift?

mvh Preben Koefoed

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Preben

Før grundloven af 1849 skulle alle børn døbes i folkekirken (i princippet, jøder mfl. var undtaget).

Man kunne få kongebrev til at blive gift i en anden kirke, de findes i Danske Kancellis blanketregnskaber 1800–48 (er på AO). Det kaldes "Vielse af uvedkommende Præst".

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/149

mvh
Mikkel

[Inger Toudal]

Vielsen skulle finde sted i det sogn, hvor bruden havde bopæl, medmindre parret havde fået kgl. bevilling som beskrevet af Mikkel ovenfor.

- se f.eks. https://h58.dk/Kirke-Religion/Pr_opg_v_Vielser.pdf - 14.)

- flere love og forordninger vedr. religion: https://h58.dk/Kirke-Religion/Index.htm

Jøder og katolikker blev viet i deres respektive menigheder.

Se også https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Koebenhavnske_sogne_efter_oprettelsesaar.pdf

- vedr. Holmen, Garnison og de tyske menigheder.

Børn født på Fødselsstiftelsen blev for langt de flestes vedkommende også døbt på Fødselsstiftelsen.

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Preben Koefoed]

Tusind tak for jeres svar - jeg leder videre ud fra de oplysninger :-)

mvh Preben Koefoed