Jeg søger efter en Frideric Levin/Ludvig Krygers dåb

Startet af LKryger, 30 Dec 2020 - 20:38

Forrige emne - Næste emne

LKryger

Hejsa.
Inden jeg lægger ud med detaljerne, vær da opmærksom på varierende navne og måder at stave dem på for samme person.

Frideric Levin Kröÿer fik i 1764 sønnen Daniel Christian med konen Judith Adolphsdatter i Odense:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138151#180572,30639219

Skrædder Frideric Levin Kröÿer blev i 1763 gift med Judith Adolphsdatter i Odense:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138151#180572,30639408

Frideric Ludvig Krÿger, søn af kyrasser Daniel Krÿer under Linstows kompagni, kommer i lære som skrædder i Odense, 1755:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19982341#273649,52234815

En Frideric Levin Krÿer bliver i januar 1732 født til rytter Daniel Krÿer under Linstows kompagni, Nykøbing F.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117477#154111,25698179

Daniel Krÿger under Linstows kompagmi giftes september 1730 i Nykøbing F.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117477#154113,25698936

Så indtil videre lader brikkerne til at passe sammen, lige med undtagelse af Levin/Ludvig skiftet. Og så også en sen alder at komme i lære. Men...

September 1732 dør rytter Daniel Krÿgers barn i Nykøbing F:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117477#154111,25698253
Og det er højst sandsynligt denne Frideric Levin der blev døbt tidligere samme år.

Sidst i 1732 flyttedes Linstows kompagni (under 2. Fynske rytterregiment) som Daniel Krÿer var i til Odense. Han får sønnen Johan Christian i 1736, døbt i Odense sankt Hans sogn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138151#180550,30635847

Denne skrædder Frideric Levin/Ludvig Kryger jeg søger var ved sin død 1790 i Odense anslået til at være 54 år gammel, så født cirka 1736 (højst sandsynligt 1 års tid før eller efter pga. broderens fødsel).

Jeg har kigget i Odense Sankt Hans Sogn fra 1733-1744, og i Odense vor Frue, Odense sankt Knud, Kerteminde, Svendborg, Fåborg & Bogense sogne fra 1737-1744. Den eneste Frideric Ludvig/Levin at finde er fra 1744, men er ud af en Bülow familie.

Så jeg kan simpelthen ikke finde denne Frideric Levin/Ludvig Kryger (staves evt. Kröyer/Krüger). Har I nogle gode råd til at finde hans dåb?

Jeg vil understrege, at Friderics søn, Daniel Christian, fik sønner ved navnene: Johan Christian (ligesom hans farbrors navn) og Christian Levin (hvis mellemnavn også henover tid blev skrevet som Ludvig istedet).

Mvh.



Kristian Skak-Nielsen

Hej

Blot lidt tanker.

Aldersangivelsen ved begravelsen er ofte set at være ganske forkert, så den ville jeg ikke fæste alt for stor lid til.

Kan det kompagni, faderen Daniel var i, have haft andre garnisonsbyer end Nykøbing F. og Odense?

Kan det tænkes, at moderen måtte blive i Nykøbing F. for at føde barnet, og først er flyttet til Odense senere (end manden Daniel)?

Har du prøvet at finde hans konfirmation?

Som du selv er opmærksom på, indikerer en start på en læreplads i 1755 snarere en fødsel/dåb omkring 1740 end 1736 eller sågar 1732.

I FT-1787 står han med en alder 54 år, svarende til et fødselsår 1733... Så det stemmer alligevel fint med dødsoptegnelsen.

Odense, Odense, Odense Købstad, Uden For St. Jørgens Port, 604, 760, Ft-1787, C0708
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Friderich Krøyer     54     Gift 1. Ga     Husstandsoverhoved     Skræddersvend      
Juditte Adolphine Mertz     50     Gift 1. Ga     Gift Med Husstandsoverhoved           
Jacobine Krøyer     8     Ugift     Barn           
Kathrine Marie Rasmusdatter     52     Enke(mand)     Logerende     Almisselem      
Mads Hansen     11     Ugift     Barn Af Logerende           
Niels Hansen     5     Ugift     Barn Af Logerende           

God jagt!

Venlig hilsen
Kristian Skak-Nielsen

LKryger

Ift. alternative garnisonsbyer har jeg via Wadschier fundet, at regimentet udover Odense, fra 1735, var ved Kerteminde, Fåborg, Bogense og Odense (hvilket jeg har kigget efter).
https://www.wadschier.dk/haeren-garnisoner-regimentschefer/garnisoner/2-fyenske-nationale-rytterregiment/46

Måske jeg skal kigge tidligere end 1736. Men igen - lærlingekontrakten fra 1755 lægger ikke op til det.

Rigtig nok kan Daniels kone ha været kommet til Fyn senere, men det er da begrænset, hvor lang tid hun kan have blevet ved Falster og samtidig få et barn med en mand på Fyn. Hun skulle da have fået Frideric nr. 2 i 1733, igen tidligt ift. lærlingekontrakten 1755. Men jeg vil kigge efter.

Jeg har ikke forsøgt at finde Friderics konfirmation. Den ville da højst sandsynligt have forgået ved samme by som han kom i lære. Jeg er ikke selv i stand til at aflæse kontraktens detaljer ordentligt, så om han kom i lære i Odense ved jeg ikke... måske bogen fra Odense skrædderlaug dækker mere end Odense by?:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19982341#273649,52234815

Ift. aldersbestemmelse, så var Friderics søn anslået at være 11 år ældre ved sin begravelse end hvad der var tilfældet. Så ja, man kan ikke rigtig regne med det.

LKryger

Fundet: Fridrich Loviin(Leviin?) Kröger døbt den 23. september 1739 i Svendborg Vor frue sogn.

"den 23. september 1739 døbt Rytteren Daniel Kröger af Obrist Lindstous Compagnie sin søn [...] Fridrich Loviin ..."

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138487#181416,30802816

Kristian Skak-Nielsen

Tillykke, så var han jo 16 år i 1755, det lyder sandsynligt. Og interessant, at Svendborg så måske også har været garnisonsby for 2. fynske nationale rytterregiment.

Venlig hilsen
Kristian