En byrde for tung at bære for præsten

Startet af John Pedersen, 08 Jul 2011 - 11:14

Forrige emne - Næste emne

John Pedersen

Allerførst må jeg tilstå, at jeg ikke ved, hvilken placering af mit indlæg, der er den korrekte.
Mit spørgsmål vedrører det forhold, om der er en "forældelses"-lovgivning, jeg skal overholde, for hvor megen information, jeg må viderebringe. Især fordi al dokumentation ikke foreligger. Den manglende dokumentation er et problem, og den er det jo, jeg så gerne vil tilvejebringe.

Jeg har dokumentation for en drengefødsel på den kongelige fødselsstiftelse i 1901. Barnet er Poul Pedersen. 1900-1901.Den Kgl.Fødselsstiftelse,Sokkelund,København. Opslag 159. Han er det eneste drengebarn, der bliver født den dag. Hele sit lange liv var han barn nr. 950. Således også ved sin konfirmation: 1908-1918 Holstebro,Hjerm,Ringkøbing. Opslag 92

Jeg har dokumentation for et selvmord i Svenstrup i 1937. Pensioneret præst Konrad Niels Peter Jørgensen hænger sig i kirken.

Imellem de to personer er der den relation, at Poul Pedersen i sin voksenalder med kone og tre børn kort forinden præstens selvmord aflagde præsten, præstekonen og deres ægtefødte børn et uanmeldt besøg. Besøget skal have forløbet i en meget trykket stemning.
Jeg vil så gerne om nogen kan bidrage med oplysninger om omstændighederne ved sognepræstens selvmord og selvfølgelig allerhelst bidrage til dokumentation af relationerne de to personer imellem.

Med venlig hilsen
John Pedersen

Lis Holm

Hej John,

Som du sikkert ved, er der 75 års tilgængelighed for personlige oplysninger, herunder også selvmord m.m - den er lige ved at være der 1937+75= 2012. Hvis du starter nu, skal du ansøge om tilladelse - det skal ske via  Landsarkivet i Viborg, som Svenstrup hører under.

Prøv at tage kontakt med Viborg  og hør, hvad experterne siger om sagen + kan guide dig til de arkivalier, du skal bruge.

Dernæst skal du nok tage højde for, at der kan være efterkommere af den ulykkelige præst, der lever i dag.. hans børn/børnebørn f.eks. dvs. også i Forum skal du være påpasselig med,hvad du skriver til os andre.

I første omgang er det nok en politisag ( ligsyn etc.).

Hvad med lokalarkivet ? Der er jo nok blev snakket/talt om det i sognet .

http://www.godthaabarkivet.dk/

Har du forsøgt at få fat i aviserne fra 1937? De kan måske give mere information og lidt "hints" til at komme videre.

http://www.statsbiblioteket.dk/aviser

Blot et par ideer og betragtninger. God jagt!

vh
Lis Holm 2730  :)






John Pedersen

Kære Lis Holm

Mange tak, at du tog dig tid til at give mig så mange venlige gode råd om, hvordan jeg kan gribe "sagen" an. Dem kan jeg bruge til at forberede mig, indtil der er gået de 75 år.
Jeg beder om at man også husker den lille dreng nr. 950 (min farfar), der ved sin død som 84-årig stadig var dreng nr. 950, og hele livet søgte om at blive anerkendt.
Mange tak Lis Holm. Måske og forhåbentlig kan jeg engang på den anden side af 2012 fortælle dig, at arbejdet har båret frugt.

Med venlig hilsen
John Pedersen.

Lis Holm

Hej John,

selv tak - jeg kunne bare ikke lade være..

ja, anerkendelse har vi alle brug for - tænk at være "blot et nummer" hele livet..

Selvom det er en sørgelig historie, "glæder" jeg mig til evt. at høre mere..

vh
Lis Holm 2730  :)

John Pedersen

Poul Pedersen kommer hurtigt i pleje hos Kristian Bendt Jensen og Hanne Pauline f. frederiksen. Efterfølgende får plejeforældrene selv børn.
1903-1934,Høje Tåstrup,Smørum,København. OPSLAG 65: Alfa(?) Margrethe Karen Marie Jensen (1903) og
1903-1934.Høje Tåstrup,Smørum,København. OPSLAG 24: Johannes Christian Jensen (1906).

Forældrene (plejeforældrene til Poul) kan jeg ikke finde herkomsten af ej heller deres vielse.
Ved sønnens vielse i 1942 fortælles at forældrene er døde i Aulum sogn: 1935-1945.Arnborg,Hammerum,Ringkøbing. Opslag 175.

Kan nogen fortælle om plejeordninger ca. 1900, og hvor jeg søger efter den bestemte plejeaftale for Poul Pedersen?

Har nogen desuden oplysninger om nogen af personerne, vil jeg gerne hjælpes videre.

Med venlig hilsen
John Pedersen

Niels Aage Specht

Der er to børn mere – Se Ft 1911 for Høje  Taastrup - se opslag 215 midt på siden.
Hertha Povline Jensen født den 18/10 1909 – se Taastrup Nykirke opslag 42.
Ved denne dåb står der forældrene er viet i Sct Matthæus Kirke den 9/11-1892
IflgFT listen er der et udøbt barn mere født i 1910.
Kirkebogen for Taastrup Nykirke opslag 7 udviser en dåb for
Herluf Juel jensen født den 23/12-1910. Her står ikke om forældrenes vielse
Vh
Niels

John Pedersen

Hej Niels.
Jeg skal love fo,r at du har været til stor hjælp. Jeg har fundet de opslag, du henviser til og er kommet godt videre med Poul Pedersens plejefamilie. Nu mangler jeg blot den ægte vare  ;), d.v.s. de biologiske forældre. Der må da være et "missing link" et sted derude.
Det sjove er, at jeg har et meget gammel  foto fra Aulum. Bagpå har Poul Pedersen skrevet: "Gården Varhede,Aulum. Margrethe og Herta". Fotoet viser altså "herta", som du fandt for mig. Fotoet må være fra 1920'erne.
Jeg ved nu, at Poul Pedersen stadig var i Høje Tåstrup i 1910, men så må familien også hurtigt derefter være rejst videre til Aulum.

Tak for den megen hjælp. Dine henvisninger var lige at gå til.

Med venlig hilsen
John Pedersen