Hvor er min 2x tipoldemors storesøster Birthe Kirstine Nielsdatter?

Startet af John Vidførle-Pedersen, 19 Feb 2021 - 23:00

Forrige emne - Næste emne

John Vidførle-Pedersen

Kære slægtsforskere
Jeg har for en del år siden med stor succes fået jeres hjælp og håber igen, at I vil være mig behjælpelig - denne gang med at finde frem til min 2x tipoldemors storesøster Birthe Kirstine Nielsdatter, født den 23.november 1815 i Ferslev Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt, døbt den 25. november 1815 i Ferslev Kirke, Ferslev Sogn. Herudover ved jeg, at  Birthe Kirstine Nielsdatter er konfirmeret den første søndag efter påske 1830 i Kirke Hyllinge Kirke, Kirke Hyllinge Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt. Hendes forældre er: Niels Svendsen(ca. 1785-1831) og Maren Pedersdatter(ca. 1795-1828).Niels Svendsen er født og død i Krogstrup Sogn, Horns Herred og Maren Pedersdatter er født i Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt og død i Krogstrup Sogn, Horns Herred. Mit kæmpe problem er, at Birthe Kirstine Nielsdatter forsvinder ud i den blå luft efter konfirmationen i 1830. Jeg har fulgt en Birthe Kirstine Nielsdatter i folketællingerne og troede, jeg havde fundet hende i folketællingen i 1840, 1845, 1850 som fattiglem i Skibby Sogn, men AK nej...håbet og ønsket bristede, da jeg fandt hendes ægteskab med Hans Olsen(indgået i Ferslev Kirke i 1835) i ægteskabsprotokollen og konstaterede, at hendes vaccinationstidspunkt ikke var i overensstemmelse med det, der var angivet ved "min" Birthe Kirstine Nielsdatters konfirmation. Da brød min verden sammen. Efter ugers søgen stod jeg tilbage tomhændet. Så derfor kære slægtsforskere håber jeg, at I endnu en gang vil berige mit slægtsforskningsliv ved at finde frem til Birthe Kirstine Nielsdatter. Jeg er udmærket klar over, at det er en meget, meget vanskelig opgave, jeg har sat jer på, men jeg ved også, at I er meget dygtigere, end jeg er og derfor er håbet lysegrønt for mig.
På forhånd tusinde tak for jeres hjælp - uanset resultatet.

Dåb: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=389707&side=4 
Konfirmation: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=381415&side=14

Bedste Hilsen
John Vidførle-Pedersen
Humlebæk
PLYS 53

Britta Hansen

#1
Hej John

Hun døde i Gundsømagle 16. marts 1902

Jeg fandt et par i Greve og fulgte dem til Gundsømagle
Lars Pedersen og Birthe Kirstine Nielsdatter vies i Greve 19. december 1841

Roskilde, Sømme, Kirkerup, Kirkerup, Østrup By, 6, FT-1850, C7277
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Lars Pedersen     33     Gift          Husmand og daglejer     Thorslunde/Ishøj Sogn, Kbh. Amt 
Birthe Christine Nielsdatter     34     Gift          Hans Hustru     Holbæk Amt 
Søren Larsen     8     Ugift          Deres barn     Reerslev, Roskilde Amt 
Peder Larsen     4     Ugift          Deres barn     Her i Sognet 

Roskilde, Sømme, Kirkerup, Østrup Mark, et Hus, 79, FT-1860, D5109
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Lars Pedersen     43     Gift     Husmand, Træskomand, Husfader          Ishøi, Kjøbenhavns Amt 
Birthe Kirstine Nielsdatter     45     Gift     hans Kone          Herslev, Kjøbenhavns Amt 
Peder Larsen     14     Ugift     deres Barn          *her i Sognet 
Maren Larsdatter     2     Ugift     deres Barn          *her i Sognet 

De rejser fra Kirkerup til Gundsømagle i 1869

Datteren Maren Larsdatter konfirmeres Gundsømagle - *29. juni 1858 i Kirkerup

Check de originale kilder
Birthe Kirstine Nielsen - Folketælling 1880 - Roskilde, Sømme, Gundsømagle (danishfamilysearch.dk)

Roskilde, Sømme, Gundsømagle, Gundsømagle, et huus, 2, FT-1880, B0445
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Niels Jeppesen     60     Enke(mand)     huusfader, lever af sine midler          Thune, Kjøbenhavns Amt 
Peder Larsen     33     Gift     huusfader, arbeidsmand          Østrut??, Kjøbenhavns Amt 
Sidse Larsen     28     Gift     huusmoder          Vindinge, Kjøbenhavns Amt 
Hans Peder Larsen     5     Ugift     barn          Gundsømagle, Kjøbenhavns Amt 
Ane Marie Johan. Agesen     1     Ugift     huusmoderens søsterdatter          Gundsømagle, Kjøbenhavns Amt 
Birthe Kirstine Nielsen     64     Gift     huusfaderens moder          Jersløv, Horns Herred*
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com