Skoleholder Jeppe Nøhring , født Ringkøbing ? , død 1806 Stenderup, Vejle A

Startet af Poul-Erik Dahl, 12 Feb 2021 - 12:13

Forrige emne - Næste emne

Poul-Erik Dahl

Hej alle

Lige et forsøg her i dette forum. Er der mon nogen der kender til Jeppe Nøhring, som var skoleholder i Stenderup, Vejle amt hvor han døde i 1806
Også kaldet Jeppe Rasmussen Nøhring .

Jeg kan se at nogen mener at han er døbt 25.09.1734 i Ringkøbing, og at faderen skulle være købmand Rasmus Nøhring.

Hvis jeg kigger i kirkebogen for Ringkøbing 1734 :

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125832#168058,28224383

mener jeg at kunne læse at Anne Jeppesdatter har en søn til dåben kaldet Jep, og at den udlagte barnefader er en Jens Rindom. (hvis der står Rindom) Jeg har dog svært ved at læse dette; men jeg ser ingen købmand Nøhring nævnt.

Samtidig har jeg læst at købmanden senere bliver gift med Anne Jeppesdatter...tja så KAN det da godt være at han adopterer Jep(pe); men det bliver han jo ikke far af. Men han kan få navnet derfra.

Dette har måske delvist været vendt i en 11 år gammel tråd (der ser ud til at dø ud på dette spørgsmål.):

https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,629599,629599


Så hvis en eller anden skulle have lidt info, er det meget velkomment

På forhånd 1000 tak

mvh
Poul-Erik


Inge Hedal

Hej
Den udlagte barnefader i 1734 hedder Jens Sørensen. Navnet er lidt tydeligere i spalten yderst til højre, hvor Anne Jepsdatter bliver publice absolveret den 6. august. Jens Sørensen tjener som kusk på Lundenæs (ligger i Skjern sogn, Ringkøbing amt).
Mvh Inge


Poul-Erik Dahl

1000 Tak til Inge

Ja, det kan jeg godt se nu. Men det forklarer jo desværre ikke, dels om det er "min" Jeppe eller en anden, eller om det er ham der senere får navnet Nøhring

/ Poul-Erik

Inge Hedal

Har du prøvet at søge hos Nygaard? Der er mange Nøhring, inkl. degnen og købmanden.
www.ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp

Mvh Inge


Poul-Erik Dahl

Hej igen Inge

Ja, jeg har gransket lidt af Nygaards sedler, men endnu ikke fundet noget brugbart

/PE