Hvad førte en ung mand fra Norge til Fyn i slut 1700-tallet

Startet af Jytte Klausen, 09 Feb 2021 - 20:13

Forrige emne - Næste emne

Jytte Klausen

Hej

Er der nogen, der ved/har at bud på ovenstående.

Årsagen til mit spørgsmål er min 3xtipoldefar Peter Christian(sen) Berg (har haft flere spørgsmål i forum). Jeg har fundet rigtig mange data om ham, men jo flere ting man finder, jo mere spændende bliver personen, og jo mere vil man gerne vide.

Han skulle være født ca. 1766 i Oslo iflg. FT 1845 (har forgæves søgt i Oslos kirkebøger).

Tidligste dokument jeg har fundet er d. 27. sept. 1792, hvor han søger om kgl. bevilling til at drive handel med
købmandsvarer:

Danske Kancelli Supplikker 8D 1792 - 8D 1792 ops. 720:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981036#271628,51731496

ovenstående tydet af Ole Westergård Slægt&Data:

"1780 Peter Christiansen Berg af Østergaard
i endeel Aar har tient for sit Brød, og med ...-
ter /: om det skulle behøves :/ kan godtgiøre sit upaa-
klagelige Forhold, ansøger, nu han agter at af indlade
sig i Egteskab, at ham maatte forundes, efter
han ikke har lært noget Haandværk, hvormed Brø-
det kan erhverves. - Bevilling athandle med
Chinesiske - Ost- og - Vestindiske Vahre, samt alle in-
denlandske Pruducter >det være sig i Kiøbenhavn eller< i hvilken Kiøbstæd i Siæl-
land eller Fyen, hvor han maatte finde det fored(el-)
agtig at nedsætte sig og tage Borgerskab. -
                   t.v.
Cancellie Collegium den 27 Septembr 1792.
  bevilges, som sædvanligt, for
  Kiøbenhavn
Under 21 Oct. s.A. har Supplicanten
begiert Bevillingen forandret
til at maatte handle med de om-
melte Vare i Odense, da hans Om-
stændigheder ey tillade ham at ned-
sætte sig i Hovedstaden.
Cancellie Colligium den 6 Nov. 1792
     Bevilges"

Her står han er "af Østergaard", som jeg mener kan være Herregården Østergård i Munkebo sogn.
PCB kan være blevet viet til min ane Anne Regine Hintz (hun blev født i Ålborg 1766) ca. 1792 - måske i Munkebo, men KB før 1814 er brændt, så jeg kan derfor ikke få det verificeret.
Dec. 1792 fik han borgerskab i Odense. Jan 1794 køber han en ejendom med købmandsfor. i Vestergade 80, Odense. Sep. 1793 fik  de deres eneste barn Inger Christine (min ane) født i Odense.
Sept. 1805 blev han separeret fra Anne Regine. De blev endelig skilt i sep. 1810.
PCB havde da købt Store Refstrup i Vejle amt, sælger ejendommen igen i 1811 og flytter til Kolding, hvor han var købmand og Forligskommisær.
Nov 1811 blev han gift påny, og fik en del børn med sin nye kone.
PCB døde i Kolding i 1846.

Jeg vil gerne finde hans fødsel, og havde håbet, der i et af de mange dokumenter, jeg har fundet, stod hvor og hvornår han var født, hvornår han blev gift med Anne Regine, og ikke mindst hvornår han kom til DK.
Jeg ville gerne have fundet ansøgningen om separationen, hvor der godt kunne stå noget interessant, men det er desværre ikke lykkedes. 

Alt dette for at give en begrundelse for, hvorfor jeg er interesseret i vide, hvad der bragte en ung mand fra Norge  til DK i slutningen af 1700-tallet og hvorfor lige Fyn. Var det almindeligt, var det som soldat eller noget helt tredje.

Jeg har i øvrigt en mistanke om, han blev døbt Peter Christiansen, og at Berg var noget han tillagde sig her i DK.

mvh
Jytte











Karin Jørgensen

Ikke en umiddelbar hjælp, men har du nærlæst den originale FT 1845?
Norges hovedstad - Wikipedia, den frie encyklopædida.wikipedia.org › wiki › Norges_hovedstad
Kristiania (skrivemåde fra 1877) blev naturligt nok det selvstændige Norges hovedstad i 1905, og byens navn blev ændret til Oslo i 1924. Historisk oversigt[ redigér ...
‎Residensbyer vokser frem · ‎Unionen med Sverige og... · ‎Historisk oversigt.
Kan der stå andet end Oslo?
Hilsen Karin

Mikkel Eide Eriksen

#2
Hej

Der står "Christiania i Norge" i folketællingen (tydet som "Christianie" på DDD):

CitatVejle, Brusk, Kolding Købstad, Colding Kiøbstad, Torvet, 29, FT-1845, B7300

Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Peter Christian Berg     79     Gift          kjøbmand     Christianie i Norge 
Marie Karberg     65     Gift          hans kone     Sønderborg 
Birgitte Berg     20     Ugift          hans datter     Kolding 
Jens Marcus Holst     31     Gift          maler     Aarhuus 
Marie Jacobsen     24     Gift          hans kone     Haderslev 
uden daab, Holst     1     Ugift          deres barn     Kolding 
Carl Rosenkilde     17     Ugift          lærling     do [Kolding] 
Hans Berg     29     Ugift          farver     do [Kolding] 
Mette Droste     24     Ugift          huusjomfrue     Haderslev 
Jørgen Bruun     24     Ugift          farversvend     Alborg 
Niels Greisen     19     Ugift          lærlinge     Wiuff sogn Weile Amt 
Lauritz Petersen     18     Ugift          lærlinge     Egtvad sogn, Weile Amt 
Jens Lærke     46     Ugift          tjenestefolk     Skanderup sogn, Ribe Amt 
Christine Petersen     18     Ugift          tjenestefolk     Weistrup sogn, Haderslev Amt 

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=07274#7274,173795

Jeg har desværre ikke noget godt bud på hvad der blev handlet. Måske kan der findes noget i danske eller norske aviser (dér jeg har i hvert fald set andre handlende faldbyde deres varer igennem tiden).

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
https://www.nb.no/samlingen/aviser/

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Regelsen

Hej

Sønnen/studenten Carl Berg - forældre Peter Christian Berg, (* 24.06.1766) & Maria Christine Karberg
Venlig hilsen
regelsen

Jytte Klausen


Hej Karin, Mikkel og Regelsen.

Tusind tak for jeres input.

Karin: Jeg mener, som Mikkel, der står Christiania, som Oslo hed i 1766, men muligheden for at PCB er født i et sogn tæt på Oslo er en mulighed, da det jo er nemmere at sige, man kom fra Oslo end fra en evt. lille flække udenfor hovedstaden.

Mikkel: Jeg er ikke så meget i tvivl om, hvad PCB handlede med i sin købmandshandel i Odense. Der står i ansøgningen, hvad han ønskede at handle med. Jeg har endda lige fundet en annonce (via Mediestream) fra 1792 i Odense :).
Det jeg er nysgerrig på er, hvad der fik den unge mand til at flytte til Fyn og havne på herregården Østergård i Munkebo sogn - kunne det være militæret eller var det almindeligt for unge mennesker at prøve lykken i et andet land.

Og et nyt spørgsmål: Hvor kom man ind i landet og hvordan transporterede man sig??

Regelsen: Hvor mon du har fundet datoen på PCB`s fødsel?

Håber på flere gode input

mvh
Jytte




Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Ahh, "hvad førte ham", ikke "hvad førte han" ;)

Der kan jo være mange grunde, men i handelssammenhæng var det vist ikke ualmindeligt at et dynastis sønner slog sig ned i andre byer, således at de kunne udbrede deres netværk. Jeg har selv en ane i købmandsslægten Thuesen fra 1700-tallets Nykøbing Falster, hvor en søn drog til Bergen. Måske var hans far handelsmand, og så var en forbindelse til Fyn fordelagtig?

Transporten var med skib, og man skulle have en form for rejsepas. Han har formentlig kunnet bruge den resolution, som han fik som svar på sin supplik.


Ole Munk bringer også datoen 24. juni 1766, og der er vedhæftet kilden Samlinger til en beskrivelse af Øen Als, Bind XXIV, s. 101
https://www.ole-munk.dk/webtrees/individual.php?pid=I1427&ged=Mikkel

Den skal vist findes i det kgl. biblioteks håndsskriftssamling.

Jeg har lige bladret selve kirkebøgerne for Christiania/Oslo samt Aker igennem uden at finde ham (både ægte og uægte).

Så er der denne profil på Geni, som siger at han er født i 1768(!) i Berg sokn, Brunlanes prestegjeld, Vestfold fylke:
https://www.geni.com/people/Peter-Berg/6000000012199402318

Det er jo et stykke fra Oslo, men der er faktisk en Christian Berg der får en søn døbt Skt. Hans dag (24. juni) 1766. Desværre er navnet ikke læseligt, men jeg synes det slutter på -s. Måske Hans eller Jens.
https://media.digitalarkivet.no/view/3067/19626/1

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jytte Klausen

Tak igen Mikkel.

Det kan måske tyde på, PCB godt kunne komme fra en handelsfamilie, han ved i hvert fald hvad man skal have på hylderne, og hvor han skal henvende sig for at have papirerne i orden.

Jeg havde set Ole Munks side, men som du skriver, skal hæftet, der henvises til, ses på Det Kgl. Bibliotek, og det ligger desværre ikke lige for.
Genisiden der henviser til Berg sogn, vil jeg kigge på.
Den sidste du har fundet, ser jo interessant ud, men jeg tror nu også, det er en Hans eller Jens.

Gad vide om man kan finde noget om passet, der må da stå fødested og dato? Var der ikke noget med det skulle afleveres ved død.

mvh
Jytte

 

Regelsen

Hej

"Kolding Studenter indtil 1856" af Aksel Nellemann og Knud Moseholm" side 42 vedr. Carl Berg.
Venlig hilsen
regelsen

Jytte Klausen

Hej Regelsen

Tak for info, så må man gå ud fra datoen er ok.

mvh
Jytte

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Mja, man skal ikke altid stole på hvad man læser! I hvert fald bør du kigge efter i Als-samlingerne når det engang bliver muligt.

Rejsepas skulle afleveres til den lokale retsbetjent (fx. by-/herredsfogeden) ved ankomsten, og det er kun meget få der er bevarede fra den tid. Jeg har været heldig at finde et pas fra 1781 i en skiftesag fra København 1805. Hvorfor det ikke var blevet afleveret ved jeg ikke.


Christian Berg i Berg sokn får også en søn Peter døbt 2. søndag i fasten (28. februar) 1768:
https://media.digitalarkivet.no/view/3067/19626/15

Det kunne så tyde på at han ikke er faderen, for det ville være usædvanligt (omend ikke umuligt) at have to sønner med samme fornavn.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jytte Klausen


Hej igen og mange tak.

Jeg vil nu også helst se dokumentationen i en kirkebog.

Ærgerligt med passene, der formentligt kunne fortælle meget.

Den Chr. Berg du har fundet, kan jeg se, jeg selv har fundet på et tidspunkt på FS, men åbenbart kasseret igen pga årstallet. Men jeg overvejer evt. at bede Litta om hjælp til at finde et skifte efter Chr. Berg. Jeg prøver også om det er muligt at finde konens navn - jeg vil nemlig gerne hun hed E(I)nger, som PCB døber sin første datter.
Der er i øvrigt en der har en side på Geni, som har ham født 1768 i Berg sogn. 

Jytte Klausen

Hov, mon ikke det er samme Chr. Berg, som fik en søn 24. juni 1766 i Berg, og som du fandt:

https://media.digitalarkivet.no/view/3067/19626/1

Det var da pudsigt - eller tilfældig.

mvh
Jytte

Mikkel Eide Eriksen

#12
Hej igen

Jo, det er nok den samme Christian Berg der får de to sønner 1766 og 1768 i Berg sokn.

Skifter i Norge er nok gode at kigge efter, måske er der en Berg i Christiania hvor sønnen nævnes.

Har du forresten prøvet Danske Kancellis brevbøger? Der er både de åbne breve (kaldet registre) og lukkede (tegnelser). Folk søgte tilladelse om snart sagt næsten alt mellem himmel og jord. For en stor del er der også bevarede koncepter og indlæg (kladder og bilag, herunder fx. de original ansøgninger).

Brevbøgerne er opdelte efter landsdele, så nedenfor har jeg linket dem fra Norge. Mens han boede på Fyn er det ovre i "Fynske og smålandske registre/tegnelser", senere de Jyske, osv. Navneregistrene hedder "Register til Norske registre" og er i begyndelsen på fornavn, men skifter til efternavn engang i slutningen af 1700-tallet.

https://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_alt_vis_navne.php?stil=2&navn=norske+registre&sort=s
https://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_alt_vis_navne.php?stil=2&navn=norske+tegnelser&sort=s

mvh
Mikkel

PS. Og en anden ting, han er jo kun 26 da han sender supplikken. Det er fristende at tænke, at han har fået en arv udbetalt da han blev fuldmyndig som 25-årig.
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jytte Klausen

Hej igen

Jeg har fundet en del om hans skilsmisse i Danske Kancelli og separation, men desværre ikke selve ansøgningen om separation, da der må stå hvor mange år de var gift, i bedste fald en dato for vielsen.

De norske havde jeg ikke tænkt på, så tak for dem. Jeg har fundet en Chr. Berg i navnereg. for 1790-1791:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22446924#464789,83393473

men jeg kan ikke finde sagen, nok fordi jeg ikke forstår det.

Det med en arv er helt sikkert en mulighed, det må jo trods alt have kostet en del at få varer på hylderne, og det var nok begrænset, hvad han kan have nået at spare op. Så det skal helt sikkert have et skud

mvh
Jytte

Mikkel Eide Eriksen

#14
Hej

Regisret henviser til to breve:

No. 108/1790 Examinatus Juris Christian Berg, Bestalling at være Sorenskriver udi Guldals Fogderi (dateret Christiansborg 19. februar 1790)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=274301#274301,52544198 (fol. 70)

No. 512/1790 Bolette Catharina Buchholm afg. Sorenskriver Christian Bergs Efterl. Uskift.  Boe og at skifte med Samfrænder (dateret Christiansborg 13. august 1790)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=274302#274302,52544431 (fol. 300)

Så det blev ikke en lang karriere!

En sorenskriver svarer nogenlunde til en dansk by-/herredsfoged eller birkedommer. De var dommere i første instans, dvs. på tinget.

Der er tale om Guldalen fogderi i Sør-Trøndelag:
https://no.wikipedia.org/wiki/Guldalen_fogderi

Det staves vist Gauldal hos Arkivverket:
https://www.digitalarkivet.no/search/sources?s=Gauldal&from=1790&to=1790&format=all&archive_key=

Men der er nok ikke noget skifte, det andet brev taget i betragtning.

Hvor de boede før han blev bestallet ser jeg ikke umiddelbart i de to breve, men det kan jo godt have været i Christiania.

Om examinatus juris:
https://no.wikipedia.org/wiki/Examinatus_juris

Der linkes videre til H. Ostermann, Examinati Juris 1736–1814 (Oslo, 1938), hvor han beskrives kort: "Berg, Christian, 28 mai 1774: bekvem. Pract. (udat.): vel." (forordet forklarer forkortelserne nærmere)

Mon det så var hans første bestalling? Noget må han have lavet i de 18 år siden sin examination (som vist iøvrigt kan have foregået i Christiania, jf. Wikipedia ovenfor). Jeg vil gætte på at han også dukker op i brevbøgerne omkring 1774.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jytte Klausen


Fantastisk hvad du har fundet frem :)

Jeg læser i bevillingen til det uskiftede bo, at der er sammenavlede umyndige børn, så det lyder spændende.
Så begynder hjernen jo brygge en historie.

Jeg tænker, han må jo have sin viden om hvordan man skal gebærde sig i systemerne et sted fra. Så er der en anden ting, udover han selv senere blev forligskommisær, havde han nemlig to sønner Peter Christian og Carl, som også blev noget ved "musikken":

Peter Christian præst i Sværdborg:
https://wiberg-net.dk/1126-Sverborg.htm

Carl filolog og skolemand:
https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Berg

Nu kunne det jo være rigtig sjovt at finde skiftet efter Bolette :)

Det kunne også være fint med en folketælling fra 1787, men det mener jeg har læst et sted, at det ikke findes.

Ellers ved jeg ikke lige hvor jeg skal slå ned.

mvh
Jytte






Mikkel Eide Eriksen

Ja, den første folketælling i Norge er først i 1801.

Og netop dette år ses Bolette i Stavanger:
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058346002124 (afskrift)
https://media.digitalarkivet.no/view/58346/76 (scannet, øverst venstre side)

Hun var enke efter første ægteskab, og "Haver 51rd aarlig pangtion af post-kassen og 50rd af guldahls fogderie". Hun er født ca. 1761 og kan ikke være mor til Peter, men hun kan jo sagtens være sorenskriverens anden (tredje, ...) kone. Bolette og Søren må være blevet gift i 1780erne. Gad vide hvem der var berettigede til pension fra "postkassen", måske embedsmænd i postvæsenet?

Hvad mon en evt. tidligere hustru hed, og er der mon skifte efter hende?

Her er der forresten et delvist navneregister til skifter fra Christiania/Oslo:
https://www.genealogi.no/skifteprotokoller-for-christiania/

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Christian Berg og Boletthe Cathrine Buchholm blev viet 6. februar 1777 i Flekkefjord:
https://media.digitalarkivet.no/view/9464/45578/3 (præstens ministerialbog)
https://media.digitalarkivet.no/view/9465/87544/3 (klokkerens ministerialbog)

Der nævnes et kongebrev dateret "d: __ Januarij h:a:" (vel "hujus anno" = i dette år), men jeg ser det ikke i brevbøgerne... :-\

Kautionsmænd/forlovere er Justitsraad Brinch og Cammerraad Schiønning, så det er fint selskab. Han betegnes selv Sr (seigneur), hvilket som regel var forbeholdt borgerskabet og andre ophøjede. Desværre er det ikke tydeligt om han er enkemand eller ungkarl...

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jytte Klausen


Flot, du har fundet vielsen mellem Chr. Berg og Bolethe Cathrine. Det et godt pejlemærke, og ja, det ville være godt at finde Bergs 1. kone, for sådan en, mener jeg, der må have været.
Har han været i Postvæsnet og ville, som noget tyder på, "op af stigen", kan familien jo have flyttet en del rundt, og så er Norge virkelig stor.

mvh
Jytte



Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Sorenskriveren har i hvert fald bevæget sig i en temmelig fornem kreds, og omstændighederne passer ret godt med at han kunne være far til handelsmanden på Fyn. Vi mangler bare det fældende bevis ;)

Angående pensionen, så ved jeg ikke hvordan det fungerede i 1700-tallets Norge, men jeg ved at min oldemors søster blev gift med et københavnsk postbud i 1915. Han døde 10 år efter, men hun kunne leve af sin tjenestemandspension til hun selv døde i 1973, hele 48 år senere.

For at få en pension, må man vel være efterlevende. Med andre ord, var det via Berg eller måske hendes far der på en måde berettigede hende til pensionen? Hun var ikke enke (eller hun kaldes i hvert fald jomfru ved vielsen). Kunne man være sorenskriver og embedsmand i postvæsenet samtidigt? Jeg aner det ikke, men det kunne man vel. Det er vel også værd at undersøge...

Jeg er løbet tør for ideer. Du må nok spørge Litta i Norge-tråden, men jeg vil gerne komme med input her eller dér hvis jeg kommer på en god idé :)

https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,515.0.html

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jytte Klausen



Tusind tak Mikkel for hjælpen med links, input og ideer.

Jeg spørger helt sikkert Litta på et tidspunkt, men nu vil jeg prøve, om jeg kan finde noget ud fra det, jeg har fået her.

mvh
Jytte

Regelsen

Hej

NB. Der var også sønnerne:

Lorentz Berg, død 06.04.1865 - professor & ugift.

Vilhelm Ulrik Berg, forvalter på en plantage i Vestindien - død 1844.
Venlig hilsen
regelsen

Jytte Klausen

Tak for info Regelsen

Hold nu op, det er da noget af en lærd familie.

mvh
Jytte