Johannes Jakobsen Smed og Maren Pedersdatter i Ørum på 1700-tallet

Startet af Ivan Kristensen, 03 Jan 2021 - 16:25

Forrige emne - Næste emne

Ivan Kristensen

Jeg søger fødsel og barnedåb til Johannes Jakobsen Smed og en vurdering om jeg har fundet rette barnedåb til Maren Pedersdatter.

Her er hvad jeg ellers har af oplysninger om dem.

Johannes Jakobsen Smed og Maren Pedersdatter blev trolovede 17.10.1783 i Ørum sogn, Fjends herred, Viborg amt:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260105
Midt på højre side

De blev copulerede 27.10.1783 i Ørum kirke:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260112
Højt oppe på venstre side

Ved folketællingen 01.07.1787 boede de i Sønder Ørum:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=1659#1659,68388
Familie nummer 20
Johannes Jakobsen er 26 år gammel og Maren Pedersdatter er 29 år gammel.
Dette antyder fødselsår i hhv. 1761 og 1758.

Ved folketællingen 01.02.1801 boede de også i Sønder Ørum:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=27333#27333,2918516
Familie nummer 18
Johannes Jakobsen er 40 år gammel og Maren Pedersdatter er 42 år gammel.
Dette antyder fødselsår i hhv. 1761 og 1759.

Jeg har fundet børnene:
Inger, født i 1784: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260065 - øverst på venstre side
Jacob, født i 1786: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260065 - nederst på venstre side
Anders, født i 1789: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260066 - tredienederst på venstre side
Peder, født i 1790: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260066 - nederst på højre side
Friderich, født i 1792: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260067 - nederst på højre side
Johanna, født i 1794: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260068 - midt på højre side
Gunder, født i 1796: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260069 - tredieøverst på venstre side
Jens, født i 1798: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260070 - næstøverst på venstre side
men ingen steder i forbindelse med barnedåberne eller moderens introductioner er der angivet nogen alder på forældrene.

Det kan muligens være en hjælp at nogen af forældrenes søskende er nævnt som faddere ved barnedåberne.
Ved Ingers barnedåb er en af fadderne en Jens Jakobsen i Sønder Ørum - mulig farbror?
Ved Jakobs barnedåb er igen Jen Jakobsen fadder og i tillæg en Inger Pedersdatter af Sønder Ørum - mulig moster?
Ved Anders' barnedåb er det en Inger Magrethe Jakobsdatter som bærer dåbsbarnet - mulig faster?
Ved Peders barnedåb er en Niels Jakobsen i Nørre Ørum fadder - mulig farbror?
Ved Friderichs barnedåb er det barnets faster Anne Jakobsdatter i Dommerby som bærer dåbsbarnet
Ved Johannas barnedåb er det barnets faster Johanna i Dommerby som bærer dåbsbarnet (Hendes ægtefælle er også nævnt men jeg er ikke sikker på hvilket navn der står)
Ved Gunders barnedåb ser jeg ingen sandsynlige slægtninge blandt fadderne
Ved Jens' barnedåb ser jeg heller ingen sandsynlige slægtninge blandt fadderne

Johannes Jakobsen døde 02.03.1816 i en alder af 55 år og 7 måneder.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173913#173913,29260260
Begravelse nummer 8 i 1816
Det antyder en fødsel i løbet af efteråret 1760.

Maren Pedersdatter døde 24.04.1823 som aftægtskone i Sønder Ørum i en alder af 63 1/2 år.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173913#173913,29260261
Begravelse nummer 30
Det antyder en fødsel om efteråret eller tidlig om vinteren 1759

Jeg har kun fundet een Maren Pedersdatter blandt barnedøbte i Ørum indefor et nogenlunde logisk tidsrum:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173912#173912,29260057
Dette er en barnedåb om sommeren i 1760, så det er vel lidt sent og der er ingen oplysninger om at hun skulle være hjemmedøbt, slig at det kunne forklare at hun først kommer i kirke om sommeren 1760, hvis hun er født om efteråret 1759.

Jeg har ikke fundet nogen Johannes med en far ved navn Jakob i det hele taget i den logiske periode i Ørum sogn, men han kan naturligvis meget vel være født i et nabosogn - jeg har bare ingen anelse om hvor.

Jeg har overhovedet ikke funder konfirmationer i det aktuelle tidsrum i Ørum sogn - de begynder først omkring 1800.
Ungdommerne er mådke blevet konfirmeret i et andet sogn?
Og dette er vel også for tidligt til at få nogen hjælp fra lægdsrullerne?

På forhånd tak
Ivan Kristensen

Ivan Kristensen

Jeg ser at en række slægtstræer på MyHeritage har placeret Johannes Jakobsens fødsel i Hald i Ørslevkloster 14.07.1761, og det stemmer i det mindste at der blev født og døbt en Johannes Jakobsen i Ørslevkloster på den dato.

Men når det gælder oplysninger fra slægtstræer på MyHeritage, så er jeg altid meget kritisk. Det er tydeligt at alle disse træer har kopiert fra hverandre og ingen af dem jeg har set nærmere på, har nogen som helst dokumentation for at den Johannes Jakobsen som blev født i 1761 i Hald i Ørslevkloster er den samme person som han som blev trolovet og senere gift i Ørum med Maren Pedersdatter i 1783.

Ved både trolovelse og vielse står Johannes Jakobsen som værende fra Sønder Ørum, men det kan naturligvis godt være korrekt, hvis han eller hele familien har flyttet fra Hald til Ørum, slig at han har boet der i nogen år forud for trolovelsen og vielsen.

Men jeg savner dokumentation for at han faktisk har flyttet.

Ivan

Inge Johansen

#2
Hej!
Tror du kan have ret med Ørslevkloster.
Viborg amt, Fjends, Ørslevkloster, 1686-1773, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde - opslag: 111
Jacob Nielsen Smed af Hald viet 1758 til Inger Andersdatter Dreyers ibid.
Hilsen Inge

Inge Johansen

Ups det var trolovelsen her er vielsen.
Viborg amt, Fjends, Ørslevkloster, 1686-1773, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde - opslag: 123

Inge Johansen

Hej.

Lidt mere:
Viborg amt, Fjends, Ørslevkloster, 1686-1773, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde - opslag: 152.
1759 Anders.
Opslag 155.
Johannes hjemmedøbt 14. juli 1761
Opslag 161.
1765 Friderich

Viborg amt, Fjends, Ørslevkloster, 1686-1773, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde - opslag: 87. Højre side.
1770 6. juni jordet Inger Dreyer af Hald 38 år gl.
Håber du finder forbindelsen til Sønder Ørum, der kan være et skifte efter Inger.
Hilsen Inge

Ivan Kristensen

Tak for disse indspil!
Det kaster en del lys over den Johannes Jakobsen, som blev født i 1761 i Hald i Ørslevkloster, men jeg mangler fremdeles forbindelsen mellem ham og den Johannes Jakobsen som bliver trolovet og viet i 1783 i Sønder Ørum.

Jeg har bemærket mig at forloverne ved trolovelse alle er fra Sønder Ørum, og ingen af dem er jakobsener.
Jeg finder det lidt mærkeligt, at ikke en eneste af brudgommens familie stiller op som forlovere.

Fra 'min' Johannes Jakobsens' børn dåber, ved jeg at han har en søster i Dommerby - og måske to søstre, eftersom det er en faster af dåbsbarnet som bærer barnet.

Ved Friderichs barnedåb i 1792 er det barnets faster Anne Jakobsdatter i Dommerby som bærer dåbsbarnet.
Ved Johannas barnedåb i 1794 er det barnets faster Johanna, gift med  ??  ?? i Dommerby som bærer dåbsbarnet.
I tillæg figurerer navnene Niels og Jens, samt Inger Magrethe som faddere, alle efterkommere efter en Jakob.

Det er selvsagt ingen selvfølge at de 3 sidste er søskende til Johannes, men det er en mulighed.
Og ved de to jakobsdøtre som bærer dåbsbarnet står der klart at det er barnets fastre - altså søstre til Johannes.

Hvis min Johannes i Sønder Ørum skal være identisk med han fra Ørslevkloster, må hans forældre altså også have fået disse 2 døtre og måske også een eller flere af de 3 sidste faddere.

Ivan


Jette Nielsen

Hej

I følge denne hjemmeside var Maren Pedersdtr. født 1759 i Ørslevkloster, datter af Peder Thomasen Rytter, der flyttede til Ørum, hvor han også nævnes som forlover ved Johannes Jacobsens trolovelse i Ørum.  Johs. Smed får døbt en datter Gunder/Gundel
https://iblacom.dk/tng/getperson.php?personID=I190&tree=20190924

Viborg, Fjends, Ørum, Sønder Ørum by, , , FT-1787
Peder Thomasen   65   Gift   mand   husmand og daglejer     
Gundel Christenstensdatter   64   Gift   hans kone         
Anne Marie Pedersdatter   30   Ugift   deres barn         
Anne Jacobsdatter   6   Ugift   hendes barn, uægte     
-------
Maren døbt 1759 midt på siden
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=173813&side=152

Mvh,
Jette Nielsen

Jette Nielsen

#7
Fandt dette skifte, kan det være din Johannes Jacobsen?

Hald amt Skifteprotokol 1765-1782
B3B - 68 49 Jacob Nielsen i Hald, birkedommer i Ørslevkloster og Højslev birk og birkeskriver i Højslev birk. 12.4.1766, side 88.
E: Inger Andersdatter. LV: Hans Eliassen. B:
6) Anders Jacobsen 7
7) Johannes Jacobsen 5
8) Frederik Jacobsen 2.
FM: farbror Peder Nielsen, skrædder i Hejlskov [i Ørslevkloster sogn] på Ørslevkloster gods.
Af første ægteskab B:
1) Christen Jacobsen 35, smed i Hald [i Ørslevkloster sogn]
2) Niels Jacobsen 26, smed i Bøstrup [i Ørslevkloster sogn]
3) Inger Jacobsdatter g.m. Jørgen Christensen Skov, podemester på Lundø
4) Else Jacobsdatter g.m. Niels Mikkelsen i Daugbjerg
5) Anne Jacobsdatter 29 i Bøstrup, der ægter Christen Andersen på Lundø.

Fundet her:
https://www.brejl.dk/hald.html

Jette Nielsen

#8
Her er han i lægdsrullen, så den må være god nok:

Lægdsrulle 1789 Ørum nr.43 Johan Jacobsen f. i Hald ophold i S.Ørum Far Jacob Nielsen
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#18199,1031812

Mvh
Jette Nielsen

Ivan Kristensen

Mange tak. Nu er så alle mine problemmer løst :) I alle fald når det gælder Johannes Jakobsen og hans ægtefælle.

Johannes mister altså sin far allerede 5 år gammel og sin mor 4 år senere.
Måske var det i den forbindelse han kom til nogen slægtninge i Sønder Ørum?
Det er tydeligt fra lægdrullen, at det er 'min' Johannes Jakobsen og der er en klar kobling til Hald og Jakob Nielsen.

Og det giver meget bedre mening med Maren som født i Ørslevkloster hos Peder Thomassen Rytter, når den familie flytter til Sønder Ørum og han er forlover ved datterens trolovelse.
Og en af hendes døtre med Johannes opkaldes efter mormor.

Igen stor tak til alle som har engageret sig og kommet med oplysninger.

Ivan Kristensen