LØST! Jens Kristian Julius Kristensens død i Århus? 1940-1965

Startet af Mia Hansen, 13 Dec 2020 - 01:55

Forrige emne - Næste emne

Mia Hansen

LIGE EFTER AT HAVE OPRETTET INDLÆGET, FANDT JEG SELV HANS DØD - så ingen hjælp behøves  :)


Jeg søger hjælp til at finde Jens Kristian Julius Kristensens død.

Jens er født d. 23/12 - 1895 i Skæve Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt
Han bliver gift d. 14/11 - 1921 med Mariane Jensen i Framlev Sogn, Framlev Herred, Århus Amt

Jens og Mariane får 3 børn. Jeg har prøvet at finde børnenes vielser, for at se om Jens skulle stå som afdød der, men jeg har kun kunne finde for den ene datter, hvor det desværre ikke står.
1. Edith Marie Kristensen, født d. 15/2 - 1922 i Labing, Framlev Sogn, Framlev Herred, Århus Amt (Jeg har alle oplysninger på Edith pånær konformation)
2. Peder Rasmus Kristensen, født d. 11/10 - 1926 i Foldby Sogn, Sabro Herred, Århus Amt
3. Betty Margit Kristensen, født d. 18/10 - 1931 på Fødselsanstalten Jylland, Sankt Johannes, Århus (bopæl i Foldby)
Alle 3 børn er døde på nuværende tidspunkt.

I folketællingen i 1940 bor familien på Spanien i Århus.
Betty bliver konfirmeret i Sct. Markus Sogn d. 7/10 - 1945, og her står intet om, at Jens skulle være afdød

Jeg har ledt og ledt i kirkebøgerne i de omkringliggende og mere nordliggende sogne.

Han skulle efter sigende være død inden 1965

På forhånd tak!
Mvh Mia Hansen

Bente Wanning

dejlig du selv fandt det, men jeg kan ikke lade være med at vise svaret

Detailoplysninger om afdøde
FornavnJEN K J
EfternavnKRISTEN
KønMand
Sidste bopælÅrhus
Fødselsdag23. dec 1895
Dødsdag29. apr 1960
Død i en alder af64 år
CivilstandIkke oplyst (75 års restriktion)
Død hvorÅrhus
DødsårsagIkke oplyst (75 års restriktion)
DødsattestIkke oplyst (75 års restriktion)   
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -