Johan Alfred Ludvig Hahn (f. 1884) - Hvor efter 1933?

Startet af Morten Nielsen, 21 Nov 2020 - 14:11

Forrige emne - Næste emne

Morten Nielsen

Johan Alfred Ludvig Hahn, født 25. sept. 1884 i Næsbyhoved-Broby Sogn på Fyn kommer i pleje, da han er et halvt år gammel. Grundet skulkeri bliver han i 1895 sendt til Flakkebjerg Opdragelsesanstalt, hvor han opholder sig indtil 1902. Derefter går det galt. I 1903 bliver han idømt 2 x 5 dages vand og brød pga. tyveri, og i de næste mange år er han med jævne mellemrum en flittig gæst i Vridsløselille og sidenhen Horsens tugthuse. Da han den 25. sept. 1933 (på sin 49 års fødselsdag) bliver løsladt fra Horsens, har han således samlet siddet i fængsel i 23½ år.

Jeg kan således følge hans færd ind og ud af tugthusene frem til 1933, hvor det af stambogen for Horsens tugthus fremgår, at han efter løsladelsen den 25. sept. 1933 atter bliver genindsat den 31. marts 1934. Stambogen på AO går kun til 1933, og jeg kan således ikke følge ham videre efter hans genindsættelse; jeg vil undersøge muligheden af evt. at fjernlåne efterfølgende stambøger via Daisy.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor og hvornår han dør. Jeg har kigget i FT-1940 for Statsfængslet i Horsens, men har ikke fundet ham dér.

Venlig hilsen
Morten Nielsen