Hvervelister 1940-41

Startet af Anne Larsen, 05 Jul 2011 - 08:17

Forrige emne - Næste emne

Anne Larsen

Hej

Er der nogen der ved om der er lister gemt ang. personer der lod sig hverve til Tyskland 1940-41?
Fra Danmark.

VH Anne
Venlig hilsen
Anne
Djursland

Mikkel Skou

Hejsa :)

Først, som helt generelt svar på dit spørgsmål; der findes adskillige "Dänemarklister" og "Nordsee"-lister fra Nebenstelle Nordsee i København, som var Waffen SS' hvervekontor i Danmark - også kaldet SS Ersatzkommando Dänemark - lå på Jernbanegade 7 i Kbh.
Det største problem er, at for at finde en person skal du kende den dato vedkommende har meldt sig...

Helt generelt ifm. søgningen af frivillige danskere i tysk tjeneste er der flere veje at gå - som alle bliver lettere hvis det er et familiemedlem du søger...;

Allerførst bør du søge om adgang til personens Centralkartotekskort hos Rigsarkivet - på dette kort står flere oplysninger - f.eks. omkring medlemskab i DNSAP, efterlysninger fra Dansk Politis Efterretninger, div. sagsnumre o.lign. - dette skal søges gennem Rigsarkivet.

En anden vej at gå er via Deutsche Dienststelle, som har optegnelser over næsten alle i tysk tjeneste - og som mod et mere eller mindre beskedent beløb gerne graver lidt i deres gemmer og ser hvad de har til dig. De findes på http://www.dd-wast.de/ og du kan lave ansøgningen direkte online (Tracing Request).

Hvis personen du søger faldt under krigen kan du muligvis bruge det tyske Volksbund, som har en online-oversigt over gravsteder for de faldne; http://www.volksbund.de/graebersuche.html

Sidst, men ikke mindt, er der også ofte hjælp at hente i Bundesarchiv i Berlin. De findes på http://www.bundesarchiv.de - for at få adgang skal du udfylde en såkaldt "Benutzungsantrag" og sende den til arkivet. Den findes på http://www.bundesarchiv.de/imperia/md/content/bundesarchiv_de/benutzung/vordruck_neu.pdf og indeholder oplysninger om din tilknytning til personen og formålet med søgningen mv. Herefter skal du underskrive en erklæring om tavshedspligt før de påbegynder deres søgning. Dette koster også et mindre beløb.


Håber du kommer godt videre :-)

- Mikkel





Anne Larsen

Hej Mikkel :)

Tak for dit fyldestgørende svar. Der er virkelig noget at komme i gang med. :P
Personen er min fætter, som jeg har fået oplyst ,også med hjælp her fra DIS,at han døde i Ukraine i 1941.21 år gammel.Han var fra Århus.

Endnu engang TAK.
Venlig hilsen
Anne
Venlig hilsen
Anne
Djursland