Jens Andersens vielse 1766 i Vorgod sogn

Startet af John Honoré, 14 Okt 2020 - 11:38

Forrige emne - Næste emne

John Honoré

I kirkebogen for Vorgod sogn, Ringkøbing opsl. 82 fremgår det at Jens Andersen er viet den 16. januar 1766, men står der noget om, hvem hans hustru var?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125544#167367,28102466

Det ser lidt underlig ud, jeg har googlet, at det skulle være Kirsten Christensdatter, men jeg mener ikke, at det fremgår af kirkebogen.

Håber nogen kan give en forklaring på dette.
v.h.
John Honoré

Ole Westermann

#1
Nej, det fremgår ikke af kirkebogen.
Der var ingen optegnelser 1750-65 - se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125544#167367,28102464
Den nye præst har så forsøgt at rekonstruere nogen af de fødte i den periode på de efterflg. sider.

Der står jo:

(1766)
Copuler.
den 16 Jan.
Jens Anders(en)
i vordeg. Bye

- og så faldt han i staver

På næste ops. i 1767:
Den 11 Jan. hafde Jens Ander-
sen i Vordeg. Bye en søn
til Kirken nafnl. Christen
som var født den 7 Jan.

Løsningen ligger her i 1770 - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125544#167367,28102469 h.s. forneden
Den 14 Mart. hafde Jens
Andersen Vordeg. Bye
tvillinger til Daaben
Anna og Johanne
som vare født den 10
Martii
   - i spalten t.h. herfor ses:
Den 15 Mart. døde Kirsten Xstensdatter (Christensdatter)
i Vordeg. Bye, som var 37 aar gl.
Den 27 Mart. døde Johanne Jens D.
af Vordeg. Bye, som var 16 Dage gl.
     --------------
Ringkøbing, Bølling, Vorgod, Wordegood [Vorgod], , 4, FT-1787, C1114
Jens Andersen             56     Gift     Mand     Gaardbeboer  (gift 2.gang)    
Maren Jensdatter        40     Gift     Hans kone          (gift 1.gang)      
Kiersten Christensdatter 21     Ugift     Steddatter           
Christen Jensen          19     Ugift     Søn af 1ste egteskab           
Kiersten Jensdatter     11     Ugift     Af 2det egteskab           
Anders Jensen              8     Ugift     Af 2det egteskab 

- kunne tyde på, at JA giftede sig sig med en enke, der havde været gift med en Christen (som er far til steddatteren Kirsten på 21 her),
thi det var skik, at den førstefødte søn skulle opkaldes efter moderens/enkens afdøde mand.

Steddatteren Kirsten herover kunne være født 21 Nov. 1766 som datter af Xsten Pedersen (se ops.83 v.s. forneden)

mvhOle

John Honoré

Hej Ole

Undskyld det sene svar, men jeg har ikke haft mulighed for at bruge computeren før nu.

Mange tak for dit søgen, som jo ganske rigtig giver svaret på Jens Andersen første hustru.  Jens Andersen bliver gift anden gang den 28. juni 1771 i Snejbjerg kirke.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126536#169459,28456030

Maren Jensdatters første mand kan jo godt være Christen Pedersen, der får datteren Kirsten den 21. november 1766, så nu vil jeg forsøge at finde første vielse for Maren Jensdatter, som jo måske bekræfter vores formodning.
Endnu engang mange tak for din hjælp.
V.h.
John