Tilgangsliste Virring sogn, Randers amt 1840

Startet af Inger Sørensen, 26 Aug 2020 - 11:51

Forrige emne - Næste emne

Inger Sørensen

Jeg forstår ikke helt oplysningerne i denne tilgangsliste:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=367414#367414,70685365

Det drejer sig om nr. 9 Birgite Marie Borum.
Efter hendes navn står der 16de Maj, men i kolonnen "Hvorfra ankommen" står der:

Randers, Alstrup, 27 Novembr 1839

Så hvornår er hun ankommet - den 16. maj 1840 eller den 27. november 1839?? Og hvad betyder så den anden dato, som ikke er ankomstdatoen?

Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Peter Kristiansen

Det kunne være, at hun er ankommen til Virring sg. den 16. maj - og har der forevist et papir fra Alstrup sg., hvoraf det fremgår at hun har forladt sognet 27. novb. 1839. Hvad hun så har lavet mellem de to datoer er der ingen som ved... du burde kunne finde hende i FT 1840, den er foretaget primo februar.
M.v.h. Peter Kristiansen

Inger Sørensen

Hej Peter

Det var også min umiddelbare tanke - men hun er bare ikke i afgangslisten for Alstrup sogn.

Men da der står Randers, Alstrup tænkte jeg, at hun så måske kom fra en familie Alstrup i Randers købstad (og sådan familie findes  i FT1840). Men heller ikke der kan jeg finde hende i afgangslisten i 1839.

Men det er hele tiden noget mærkeligt noget med hende, for ved FT1840 er hun i Fausing sogn. Men i tilgangslisten for Fausing sogn står der, at hun ankom den 25. december 1840, og i det sogn hun kom fra, står der også, at hun først forlod sognet i december 1840.

Så hvordan hun kan være i sognet i februar, forstår jeg ikke - det hænger jo ikke sammen ☹️☹️

Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Inger Sørensen

Der er også et Alstrup i Mariager sogn, men der er hun heller ikke i afgangslisten 😫😫

Nogen, der har andre bud på, hvad Randers, Alstrup kan betyde?


Mvh Inger Sørensen


Inger Sørensen

Hej Grethe

Tak for link 👍 kendte ikke til Alstrup i Rud sogn.

Desværre er hun hverken at finde som konfirmeret der eller i afgangslisten der 1839-1840 ☹️☹️


Med venlig hilsen
Inger Sørensen

John Damm Sørensen

Jeg hælder mere til, at hun har været i tjeneste hos Alstrup i Randers. Hvis man ser på de andre optegnelser er det klart navne på personer, der er anført. Datoen kunne så være datoen i hendes skudsmålsbog underskrevet Alstrup.

Det forklaer også, hvorfor hun ikke er med i FT1840 hos Alstrup i Randers.

Randers, Støvring, Randers Købstad, Nyegade, No. 104, Litra B, , FT-1840, C7121
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Alstrup     42     Gift            Examinatus juris       
Ane Kjerstine Alstrup     40     Gift            hans Kone       
Mouritzine Alstrup     22     Ugift            deres Børn       
Ane Magrethe Alstrup     20     Ugift            deres Børn       
Michael Alstrup     7     Ugift            deres Børn       
Oline M. Kockholm     22     Ugift            Tjenestepige

Hilsen
John

Inger Sørensen

Hej John

Tak for dir svar, som jo stemmer overens med min egen tanke 👍 Men jeg kan som sagt ikke finde hende i afgangslisten Randers købstad ☹️


Mvh Inger Sørensen