Trinitatis Kirkebog / Begravet i Staden

Startet af Torben Jespersen, 28 Jul 2020 - 09:21

Forrige emne - Næste emne

Torben Jespersen

Et enkelt spørgsmål:
Hvor er en person begravet, når der f.eks. 1821 i kirkebogen for Trinitatis Kirke er anført: "Begravet i Staden"?
"Staden" er vel at betragte som inden for portene, dvs. det så ikke kan være Assistens Kirkegård?

Tillægsspørgsmål:
Ved begravelser "i Staden" er der altid en pris, til forskel fra "i Fri Jord".
Hvor er personen begravet, når der er tale om "fri Jord"?

Umiddelbart vil jeg gætte på, at "Begravet i Staden" betyder på kirkens egen kirkegård, medens "i Fri Jord" er på Assistens.
Det ville give mening i forhold til f.eks. Petri Kirkebogs udtryk "in der Stadt" vs. "vor Thor"

Mange hilsner
Torben Jespersen
Torben Jespersen
Legacy-bruger: http://legacydansk.com

Peter Kristiansen

Bykirkerne havde egne kirkegårde omkring kirken frem til midten af 1800-tallet. Kirkegårdene var overfyldte, og blev nedlagt, vel ikke mindst af hygiejniske årsager.

Trinitatis kirkegård blev nedlagt i løbet af 1870'erne - læs mere her:
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/KobenhavnBy2_225-398.pdf
fra side 238.
M.v.h. Peter Kristiansen

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Lidt supplerende info:

Koleraepidemien i 1853 var en stor årsag til at de indenbys kirkegårde gik endeligt af brug, simpelthen pga. pladsmangel. Vestre Kirkegård blev indviet i 1870, og efter dette tror jeg ikke man kunne begraves på de gamle kirkegårde uden særlig tilladelse (om overhovedet).

Men indtil da var det også primært de velstående; de fattige kom ofte på Assistens, men flere kirker havde også fra gammel tid udenbys kirkegårde til fattige, fx. Holmens "Skibskirkegård" udenfor Østerport, Vor Frelsers kirkegård på Amagerbro, mfl.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Torben Jespersen

Tak for respons fra jer begge!!

Jeg fik ikke direkte svar på mine spørgsmål, men efter sammenligning med flere personers dødsindførsel i Trinitatis Kirkebog og Begravelsesprotokollerne 1805-1862 for Assistens Kirkegård fra Københavns Stadsarkiv, tror jeg, jeg har fundet svar.

Alle tilfældig udvalgte personer, der i kirkebogen angives begravet i 'Fri Jord' er at finde i Begravelsesprokollerne for Assistens, medens personer angivet som begravet 'i Staden' ikke er.

Det stemmer overens med min første antagelse. Blev man begravet 'i Staden' fandt den sted inden for (By)portene og ikke på Assistens.

Mange hilsner
Torben Jespersen
Torben Jespersen
Legacy-bruger: http://legacydansk.com