Hvad var Skarregård(e) i Nørby, Tim?

Startet af klindhardt, 25 Jul 2020 - 15:06

Forrige emne - Næste emne

klindhardt

Hejsa

Hvis jeg googler Tim sogn, kan jeg på wiki se at Skarre var/er en bebyggelse.
Nu er de to gårde, Nørre og Sønder Skarregård.

Men var det en gård(e) som blev til nogle husmandsteder eller hvordan?

Da Christen Andersen Scharregaard/Skarregaard dør i 1826 står i Skarregaardhus. Det samme datteren Dorthe g.m. Jens Pedersen, da hun dør i 1844.

I FT1801 er Ander Christensen huusbonde, bonde og gaardbeboer - bliver er husmandssted også nævnt som gårdbeboer?

På nogle gamle sogne- og matrikelkort står der Skarregaarde.

Er der nogle som kender til denne/disse bebyggelser? Jeg kan ikke rigtig finde

mvh
Kristian

Britta Hansen

#1
Hej Kristian

Du kan se følgende i Realregistret
48a Skarregaard, Tim
49 Skarregaard, Tim
50a Skarregaardhuus, Tim

Her ser du ældre luftfotos af de to gårde på 'Danmark set fra luften' -  kilder: Aalborg Luftfoto, Sylvest Jensen  m.fl.

De to gårde kan du også se på Historisk Atlas

Der er ikke så mange bygninger tilbage i dag
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

Vedr. 50a (matr.nr. 50a Norden Åen) Fattigkommisionen sælger Skarregaardhuus til Hans Christensen lyst 1.8.1860   – de fik skøde på ejendommen 6.6.1841.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

klindhardt

Kære Britta Tak!
Som jeg læser det så kommer alle tre matrikler i selveje i 1860'erne. Ved du tilfældigvis hvilket gods gårderne og huset hørte til under? Det synes jeg ikke at kunne tyde mig frem til.

Britta Hansen

#4
Du skal prøve at finde de tidligere handler/tinglyste forpligtelser i skøde- og panteprotokollerne. Jeg forsøgte at finde handlen fra 1841, men forgæves.

Læs om Tim sogn på DS Wiki
Der var Timgård og Åbjerg

matr.nr. 48a er der tinglyst en obligation til Enkekassen, stor 260 den 11.7.1800, d.v.s ejeren af ejendommen har lånt penge af Enkekassen.
Jens C... sælger til sin søn Christen Jensen iflg.  skøde tinglæst 26.9.1860 - venstre side. Christen fik skøde på ejendommen 18.8.1814 - læst 21.9.1814
Jens Pedersen sælger til sin søn Jens Christensen - skødet er underskrevet 18.8.1814 - højre side
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

#5
matr.nr. 48a fortsat
Jens Pedersen fik skøde på ejendommen 24. juni 1800

Jeg fik lige rodet rundt i navnene ovenfor, tror jeg  ::) - prøv selv at checke op på personerne; jeg kommer til at holde en lille pause.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

klindhardt

Tak Britta!
Jeg vil prøve at finde de tidligere handler - og mon ikke at jeg også kan finde fæsteprotokoller, inden de bliver solgt :)

mvh
Kristian