Stephan Nielsen Barfod, degn i Tjæreborg i 1700-tallet

[Asmus M.]

Hej Henning

Ja, Maren Stephansdatter kunne da godt være en datter af Stephan Nielsen. Jeg har ellers ikke fundet navnet Maren i Stephan Nielsens nærmeste slægt, kun hans oldebarn Maren Stephansdatter ved jeg har haft navnet. Hun ville være Maren Stephansdatters grandniece, hvis hun faktisk var en datter af degnen Stephan Nielsen. Navnet Maren var dog så almindeligt i landbefolkningen dengang, at vi nok slet ikke kan bruge dette til noget.
Claus Knudsen Barfods mor hed sandsynligvis Maren (kunne ifølge Barfod-tavlen måske også have været en Mette). Jeg vil gerne igen påminde, at navnet var meget almindeligt, men der kunne jo godt være en sammenhæng mellem Knud Clausen Barfods kone Maren (Claus Knudsen Barfods mor) og Maren Stephansdatter.

Jeg har kigget lidt i Sneum-Tjæreborgs kirkebog for den relevante periode. Du skriver, at der tilsyneladende kun var to Stephan'er i Sneum-Tjæreborg på det pågældende tidspunkt (Stephan Nielsen og Stephan Lauridsen). Jeg fandt i kirkebogen en "Stephan Larsen", der i 1743 døde 35 år gammel i Tjæreborg Sogn - dvs. at han var født ca. 1708 (AO opslag 21). Han kan derfor næppe være far til Maren Stephansdatter, der var født ca. 1723. Stephan Larsens datter døde i 1741, 4½ år gammel (AO opslag 20). Der er derfor nok ingen forbindelse mellem Maren Stephansdatter og Stephan Larsen; Stephan Larsen er vel ikke den samme som den Stephan Lauridsen, du skriver om?

Blandt de afdøde i kirkebogen støder man ofte på navne som "Jens Møllers (datter) Ane" eller "Peder Hansens (søn) Poul", men ved Stephan Nielsens kone (1756) står, som jeg allerede har skrevet i et andet indlæg, blot: "Degn Stephan Nielsens Hust(ru)".

I 1759 (AO opslag 23) døde et halvt år gammelt barn ved navn Stephan i Tjæreborg Sogn. Barnets far hed Peder Hansen, og var født i 1758 (AO opslag 12). Kunne dette barn mon være opkaldt efter den nyligt afdøde sognedegn Stephan Nielsen?

I 1764 (AO opslag 23) døde Kiesten Stephans som 60-årig i Tjæreborg Sogn. Mon hun var en datter af en Stephan eller gift med en Stephan? Når hun var født ca. 1704, har jeg svært ved at finde nogen forbindelse mellem hende og degnen Stephan Nielsen.

Og så er vi pludselig fremme ved folketællingen 1787. Her var der i Tjæreborg Sogn kun én Stephensen - min ane Claus Christian Stephensen, degnen Stephan Nielsens søn. Der var en Stephen Christensen, født ca. 1763, tjenestekarl i Tjæreborg. I Sneum var der ingen, der havde Stephan eller lignende i sit navn.

I det allerførste indlæg i denne tråd fra den 5. juni skrev jeg lidt om nogle navne (se den sidste del af det indlæg).

Venlig hilsen
Asmus

[Henning Jørgensen]

Hej igen Asmus

Stephan Larsen er identisk med Stephan Lauridsen (Lauridsen og Larsen er det samme). Skiftet er i indført i Krogsgårds skifteprotokol, og der fremgår, at der kun var et barn, nemlig den anden Maren Stephansdatter, som blev gift med Christen Thomsen. Dette bekræftes af både alder og skiftet efter denne Maren Stephansdatter.

Der er ikke andre Stephan'er i Krogsgårds skifteprotokol og heller ikke i begravelsesregisteret - i al fald ikke nogen som aldermæssigt kunne passe til Maren Stephansdatter, født omkr 1723. Jeg ved så godt, at Karen Stephans' i begravelsesregisteret forvirrer - hun kan jo godt have været gift med en Stephan, som evt. døde før 1736 (og altså kunne være far til Maren Stephansdatter).

Og som omtalt kan Maren Stephansdatter absolut være et vildspor. Jeg synes bare, at aldersforskellen mellem Stephan Nielsens sønner er så stor, at der nemt kan være plads til flere børn, og hvis man kunne finde et par stykker mere, lå løsningen på gåden måske i listen af faddere eller i et skifte?

Med venlig hilsen

Henning

[Svend Jacobsen]

Hej Asmus og Henning.

Lige et kort indspark fra mig vedrørende Stefansbørnene i Tjæreborg. Dengang jeg troede, at degnen Stefan Nielsen var en Troels Winther-efterkommer, ledte jeg selvfølgelig også efter flere børn af ham. Jeg har gravet mine gamle notater frem fra Tjæreborg og kan se, at jeg har noteret to Maren Stefansdøtre, der blev konfirmeret henholdsvis 1748 og 1750. Da de vel næppe var mere end 18 år ved konfirmationen, måtte de jo så være født tidligst ca. 1730 og 1732, og jeg forkastede dem så som degnens døtre, da jeg anså hans kone som værende for gammel til at kunne være mor til dem. Jeg anså dem begge til at være døtre af Stefan Larsen, født ca. 1708, død 1743, men det er så åbenbart kun den ene af dem (den yngste), der er det, efter Hennings oplysning fra Krogsgårds skifteprotokol. Hvem den ældste så er, er ikke godt at vide.

Jeg har ikke noteret andre Stefansdøtre, der er konfirmeret i Sneum-Tjæreborg, og det burde den Maren, der er født ca. 1723, vel være, hvis hun er degnens datter. Men jeg kan selvfølgelig have overset noget.

Kirsten Stefans, født ca. 1704, død 1764, er vel Stefan Larsens enke.

[Svend Jacobsen]

Hej igen.

Lige et PS til det, jeg skrev i går. Jeg går ud fra, Henning, at når du skriver, at Maren Stefansdatter, gift med Peder Mulvad, er født ca. 1723, er det, fordi hun er 70 år, da hun dør ? - jeg har ikke selv set efter. Kunne man tænke sig, at præsten i Grimstrup har regnet 10 år forkert ? Så kunne det passe med, at hun var den MS, der blev konfirmeret i 1748, og så kunne hun måske lige akkurat tidsmæssigt godt være det sidste barn af degnen.

Mvh. Svend

[Henning Jørgensen]

Hej Svend

Først vedr. Kirsten Stefan's . Hun var ikke Stefan Larsens enke, idet enken hed Bodil Sørensdatter og blev gift 2. gang med Jens Knudsen Kiær. Dvs. Kirsten er en helt anden, og hendes mand kan naturligvis være død før 1736. Det, der alligevel gør, at jeg tvivler på, at hun skulle være den ældre Maren Stefansdatters mor, er, at Maren Stefansdatter fik 3 døtre, og ingen af dem fik navnet Kirsten (selv om det naturligvis ikke udelukker, at hun kan være moderen).

Jeg havde ikke selv kigget i konfirmationsregisteret, men jeg tror, at du har helt ret i, at den ældre Maren Stefansdatter i konfirmationsregisteret er den samme som den Maren Stefansdatter, som blev gift med Peder Jensen Mulvad. I hvert tilfælde kan man se, at Stefan Larsens datter Maren var den yngste af de to konfirmerede Maren Stefansdøtre (det fremgår af hendes alder ved Stefan Larsens skifte, og ved hendes egen død og skifte). Alderen ved konfirmationerne varierede meget. Jeg har set alt mellem 14 år og 20 år. Under alle omstændigheder har du ret i, at hun næppe kan være født meget før 1730 (allertidligst 1728). Derfor har præsten i Grimstrup overdrevet hendes alder ved hendes død. I begravelsesregisteret er hendes alder angivet som 70 år ved hendes død i 1793. Præsten kan helt sikkert sagtens have vurderet hendes alder ca. 7 år forkert. Som du ved, kendte man ofte ikke fødselsåret for folk, og da Maren Stefansdatter havde været bosat i flere sogne, har præsten eller Marens søn gættet på en ca. alder.

Under alle omstændigheder er den ældre Maren Stefansdatter et meget usikkert kort. Det eneste, der taler for, at hun skulle være datter af Stephan Nielsen, er, at det er vanskeligt at finde en alternativ far til hende, hvis hun skulle være født i Tjæreborg Sogn, og at Stephan Nielsen burde have flere børn. Der er til gengæld flere ting, som taler imod. Blandt andet at hun på intet tidspunkt nævnes med Barfod tilnavnet (som Stephan Nielsens to sønner). I Jerne og Grimstrup dåbsregistre kan man se, at hendes mulige brødre ikke deltog som faddere ved dåb af hendes børn  (der deltog dog heller ikke andre folk fra Tjæreborg) - Tjæreborg dåb kan vi ikke kontrollere, da fadderne ikke var indført her. Sidst - men ikke mindst - ser det ud til, at Maren Stefansdatter fik en lidt forhutlet tilværelse i den nedre ende af samfundslagene, mens i hvert tilfælde den ældste af Stephan Nielsens sønner steg nogle trin op ad rangstigen.

Med venlig hilsen

Henning

[Asmus M.]

Hej Henning og Svend

En lille kommentar omkring det seneste indlæg fra i dag kl. 16:
Henning skriver nogle af de ting, der taler imod Maren Stephansdatters slægtskab til Stephan Nielsen;
1) at hun aldrig nævnes med Barfod-navnet. Det mener jeg ikke nødvendigvis taler imod teorien. Stephan Nielsens yngste søn Claus Christian har jeg kun én gang fundet med Barfod-navnet, nemlig ved hans død i 1811. Det kunne også godt ske, at brødre tog deres mors navn (eller fars tilnavn) uden at søstrene gjorde det.
2) at hun blev i den nedre del af samfundet. Det samme gjaldt for den omtalte Claus Christian Stephansen, der gennem tiden omtales bolsmand, parcellist og husmand. Det betyder altså ikke nødvendigvis, at hun ikke skulle være en datter af Stephan Nielsen, selvom det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt Stephan Nielsens ældste søn Niels endte med at få så høj en stilling i Ribe.

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er meget usikkert, om Maren Stephansdatter var en datter af Stephan Nielsen, men de omtalte to grunde imod mener jeg ikke behøver at fortælle noget om sandsynligheden.

Du skriver, at de anden halvdel af 1760'erne boede i Grimstrup Sogn. Jeg kiggede i Grimstrup Sogns folketælling for at finde en aldersangivelse, men jeg fandt ingen Maren Stephansdatter.

Jeg søgte lidt efter Peder Jensen Mulvad, og fandt et skifte fra Næstved Byfogeds skifteprotokol (Brejl.dk). Der blev holdt skifte efter Poul Gregersen (nr. 1180, fra 1783). Her omtales hans halvsøster Maren Steffensdatter, enke efter Peder Mulvad i Blåmark i Grimstrup Sogn, Ribe Amt. Poul Gregersen var værtshusmand i Næstved, og hans efterladte enke hed Christine Sofie Lynge. Der kan ikke være meget tvivl om, at vi har fat i den Maren Stephansdatter, vi leder efter!
Maren Stephansdatter må vel have haft den samme mor som Poul Gregersen, men en anden far.

Men hvem var Poul Gregersens forældre?
Jeg har endnu ikke fået kigget Næstveds kirkebøger igennem, men det er jo overhovedet ikke sikkert, at Poul Gregersen blev født dér, når halvsøsteren blev født så langt væk.

Jeg synes dog, at dette gør det mindre sandsynligt, at Maren Stephansdatter var en datter af degnen Stephan Nielsen. Da hun havde en halvbror måtte hendes far eller hans far have været død ret ung, og Stephan Nielsen døde i 1757, mens hans kone døde i 1756. Hvis man absolut vil have Maren Stephansdatter til at være en søster til Niels og Claus Christian Stephansen (Barfod), kunne man jo argumentere for, at "Stephan Nielsens Hustru", der døde i 1756, ikke nødvendigvis var hans første hustru, men måske den anden?

I skiftet omtales ingen Claus Christian Stephansen i Tjæreborg, der jo ville være bror til Maren Stephansdatter. Derfor kunne det jo være sådan, at Poul Gregersen havde samme mor som Maren Stephansdatter. Maren Stephansdatter kunne så ligesom Claus Christian Stephansen være en datter af degnen Stephan Nielsen, men måske have en anden mor. Dette kunne også forklare, at Maren var noget yngre end hendes to mulige brødre. Nu er det fuldstændig teoretisk, men Maren kunne så være opkaldt efter sin fars nyligt afdøde kone. Hvis denne kone var en datter af Claus Knudsen Barfod, kunne hun have heddet Maren, da hendes farmor sandsynligvis hed det. Det er en meget løs teori, men kunne godt hænge sammen på den måde. Det må i hvert fald betragtes meget sandsynligt, at Poul Gregersen ikke var en halvbror til Claus Christian Stephansen også, og derfor må han være en halvbror til Maren Stephansdatter (hvis der altså er nogen forbindelse).

Hvis Poul Gregersens halvsøster Maren Stephansdatter var en halvsøster til Claus Christian Stephansen, kunne det have hængt sammen på denne måde: Degnen Stephan Nielsen blev gift med en datter af Claus Knudsen Barfod, og de fik to sønner: Niels og Claus Christian. Degnens kone kunne have heddet Maren, og ville så være opkaldt efter sin farmor. Degnen blev nu gift igen med en anden kvinde, og de fik datteren Maren Stephansdatter. Den anden hustru døde i 1756 og degnen selv i 1757. Den anden kone havde tidligere været gift med en Gregers, som hun fik sønnen Poul Gregersen med.

Jeg er udmærket klar over, at jeg sandsynligvis sidder og digter en historie lige nu, men det er vel den eneste måde, det hele kan hænge sammen på. Og jeg er umiddelbart overbevist om, at Maren Stephansdatter derfor ikke var datter af degnen Stephan Nielsen, selvom det godt kunne hænge sammen på denne måde.

Jeg vil gerne høre, hvad I tænker om denne nye opdagelse, og om man derfor skal regne det for usandsynligt, at der var nogen som helst forbindelse mellem Maren Stephansdatter og degnen Stephan Nielsen?
PS: Det var skik, at man blev gift i brudens hjemsogn, og Maren Stephansdatter boede derfor nok i Tjæreborg ved sit bryllup. Dette kunne gøre det mere sandsynligt, at hun rent faktisk var en datter af degnen Stephan Nielsen.

Venlig hilsen
Asmus

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus

Du har helt ret i, at der er en teoretisk mulighed for, at det hænger sammen på den skitserede måde. Altså at Maren Stephandatters mor var Stephan Nielsens anden kone. Denne anden kone var så ikke være mor til de to "sikre" sønner af Stephan Nielsen. Hun skulle så tidligere have været gift med en Gregers med hvem, hun havde sønnen Poul.

Ligesom dig tror jeg dog ikke, at det hænger sådan sammen. Jeg tror, at Maren Stephansdatter er et vildspor. Poul Gregersen var født ca. 1711 ifølge Næstved begravelsesregister (72 år i 1783). Som tidligere nævnt skulle Maren Stephansdatter være født omkring 1728-1730. Der var altså mindst 17 år i aldersforskel. Man kan heller ikke udelukke, at Maren Stephansdatters og Poul Gregersens mor fik begge børn udenfor ægteskab, og at det kan være årsagen til, at der ikke er fundet nogen alternativ afdød Stephan i begravelsesregisteret.

Maren Stephansdatter står som Maren ??borg i 1787 folketællingen (ddd.dda). Hun står som 60 årig svarende til født ca. 1727. ??borg er Roborg. I begravelsesregisteret står hun som Peder Roborgs enke Maren Stephansdatter. Skiftet efter hende findes endda i Riberhus Amts skifteprotokol. Skiftet fortæller dog intet om hendes herkomst. Boet var meget fattigt, og hendes arvinger var sønnen Mads Pedersen i Grimstrup Sogn, sønnen Stephan Pedersen (som boede i Ho på det tidspunkt) samt den afdøde datter Rebekkas søn Jes, der i øvrigt var vanfør og almisselem.

Årsagen til, at hun blev kaldt Maren Roborgs, og at Peder Mulvad også blev kaldt Peder Roborg, er, at de boede i Roborghus i Tjæreborg sogn (da de var bosat i dette sogn). Det kan måske være lidt interessant. Roborghus blev kro vistnok omkring det tidspunkt, hvor Peder Jensen Mulvad blev gift. Poul Gregersen var værtshusholder i Næstved. Er der en forbindelse?? Peder Mulvads ældste søn blev kaldt Poul, og det var vel efter Maren Stephansdatters ældre halvbror? Var Maren Stephansdatter opvokset på Roborghus, og havde hendes halvbror været med til at forsørge hende? Måske findes svaret i bogen om Tjæreborg og Sneum under Roborghus. Jeg tror dog næppe det vedrører degnen Stephan Nielsen.

Med venlig hilsen

Henning

[Asmus M.]

Hej Henning

Du omtalte tidligere skiftet efter degnens søn Niels Stefansen Barfod (1744), hvor hans far Stephan Nielsen faktisk omtales med navnet Barfod. Hvor finder du dette skifte? Det kunne jo muligvis fortælle lidt om familieforhold osv. Nu ved jeg ikke, om du allerede har kigget hele skiftet igennem, men der kunne jo godt gemme sig nogle usete detaljer.

Venlig hilsen
Asmus

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus

Skiftet er i Ribe byfogeds skifteprotokol 1744. Stephen Nielsen har tilnavnet Barfod, da han oplistes som formynder. Det er meget langt, og jeg har ikke gennemlæst det. Hvis du er heldig gemmer der sig et eller andet, som kan hjælpe dig. Linket er her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17177479#195221,32682455 .

Mht. bogen om Sneum og Tjæreborg. Desværre giver den ikke oplysninger, som kan hjælpe vedr. Maren Stephansdatters forældre. I afsnittet om Roborghus betegnes Peder Jensen Mulvad som en afdanket underofficer, der var installeret af Krogsgårds ejer (Jørgen Bruun) på Roborghus, efter at Jørgen Bruun havde fået afslag på at oprette kro på stedet. Peder Jensen Mulvad drev dog smugkro og fik en stor bøde, som han ikke havde mulighed for at betale. Bogen henviser til Skast Herreds tingbog, og jeg har løseligt skimtet lidt på sagen. Sagen er ret lang, og der kan naturligvis ikke udelukkes, at der kan gemme sig et og andet. Jeg går dog ikke selv i gang med at granske det.

Med venlig hilsen

Henning

[Svend Jacobsen]

Hej Asmus og Henning.

3 ting:

1) Jeg har for ikke ret længe siden læst en gammel artikel i "Fra Ribe Amt", hvor der fortælles om Roborghus i Tjæreborg sogn (refereres efter hukommelsen). Peder Jensen Mulvad drev åbenbart smugkro og blev derfor anklaget af den privilegerede kromand i sognet, og da han fortsatte, blev han idømt en bøde. Da han intet ejede, kunne han ikke betale og blev derfor idømt fængsel på vand og brød i et par uger, så vidt jeg husker. Mon han har været en værdig ægtemand til degnens datter ? - næppe.

2) Claus Christian kaldes Barfod ved sin konfirmation i 1743.

3) For mange år siden gennemgik jeg Ribe bys skifteprotokoller og noterede en del fra diverse skifter, bl.a. Niels Stephansen Barfods, som startede 6/2 1744. Jeg kan se, at jeg sluttede med at skrive: Et kolossalt skifte, som jeg helt opgav til sidst. Du kan jo derfor godt have ret i, at der kunne gemme sig nogle detaljer, hvis man faktisk fik set det helt igennem.

Mvh. Svend

[Asmus M.]

Hej Svend og Henning

I har fuldstændig ret i, at Niels Stefansen Barfods skifte fra 1744 er meget omfattende! Det fylder vist omkring 80 sider (ikke opslag) i skifteprotokollen! Niels Stefansen Barfod kaldes langt oftest kun "Niels Barfoed", og blev altså opfattet som værende en del af slægten Barfod. Omvendt kaldes hans far, degnen Stefan Nielsen, kun halvdelen af gangene for Barfod, og han har altså muligvis ikke haft samme tilhørsforhold til slægten. Det kunne jo hænge sammen med, at hans kone nok var af slægten Barfod, og at han derfor ikke selv havde slægtens gener i sig.

Jeg har i skiftet ledt efter Niels Stefansen Barfods mor, men jeg har ikke fundet noget endnu. Jeg har dog stødt på Barfod-navnet med andre fornavne foran som Nikolai, og det kunne også tyde på forbindelser til selve Barfod-slægten.

Svend skriver, at Peder Mulvad næppe var værdig som ægtemand til degnens datter. Jeg er enig med jer i, at Maren Stephansdatter sandsynligvis ikke var datter af degnen Stephan Nielsen i Tjæreborg, men det var altså ikke luksuriøse forhold, degne levede under. Det fortæller denne artikel alt om: https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/view/75665/109639. Derfor er det ikke mærkeligt, at degnens søn Claus Christian levede hele sit liv som husmand eller bolsmand. Man kan vel betragte degne som bindeled mellem de øvre og de nedre lag i samfundet; jeg har et eksempel på, at biskop Jacob Jensen Holm (min ane) havde et tipoldebarn Niels Jensen Skibsted (min ane), som var gårdfæster - en meget stor forskel.
Derfor er det ikke umuligt, at en degns datter blev gift med en kromand, men det er som nævnt ikke så sandsynligt, at det var tilfældet her.

Venlig hilsen
Asmus

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus og Svend

Blot til info. Nu er jeg stødt på Niels Ebbesen i Varde så sent som marts 1701 i Varde tingbog: Han var indstævnet sammen med en række andre Varde borgere. Dvs. man nu kan indkredse ham til at være død et sted mellem marts 1701 og 1705. På den måde bliver han stadig mere interessant og kandiderer som en efterhånden ret sandsynlig kandidat som far til Stephan Nielsen - men naturligvis er der stadig ingen beviser. Jeg er ikke stødt på nogen NR (f. eks. Niels Rasmussen).

Med venlig hilsen

Henning

[Asmus M.]

Hej Henning og Svend

Degnen Ebbe Nielsen omtales i sit skifte fra 1744 som ældste søn, og da den ældste søn som regel blev opkaldt efter sin farfar, kunne det jo sagtens passe, at Niels Ebbesen var far til Ebbe, Stephan og deres to søskende. Ebbe Nielsen havde også, som der tidligere blev skrevet, forbindelser til Morten Ebbesen og hans kone (det hele omtales i indlæg fra 9. juni 21:12).

Jeg har ikke selv adgang til den bog, men måske fortæller "Varde Bys Historie" noget om sagen? Bogen er ikke tilgænglig tæt på mig, og jeg aner derfor intet om bogen, hvad der er med i den osv., så det er jo slet ikke sikkert.

Venlig hilsen
Asmus

[Lillian Larsen]

Hej
på opslag 127 i skiftet efter Niels Stefansen Barfod i Ribe kan ses en forklaring fra Stefan Nielsen Barfod hvorfor han ikke var tilstede i boet efter sin afd. søn - men måtte møde i skifteretten ang. broderen i Engom
opslag 150 ses hans flotte underskrift.
MVH
Lillian

[Asmus M.]

Hej alle

Stephan Nielsen underskriver sig flere gange i skiftet blot "Stephan Nielsen", men i broderen Ebbes skifte fra samme år (1744) underskrev han sig "Stephan Nielsøn Wahrde", altså efter sin fødeby Varde. Som det tredje mulige navn omtales han også ved sønnens skifte med Barfod-navnet, men det er, som Henning også mener, nok kun på grund af, at sønnen havde dette navn.

Venlig hilsen
Asmus

[Asmus M.]

Hej igen

Blot lidt information om Barfod-misforståelsen: Vi har givet Jørgen H. P. Barfod, forfatter til "Barfod Sagaen", 1992, skylden for ved en fejl at skrive, at Claus Knudsen Barfod var far til Stephan (Nielsen) Barfod. Det var dog allerede i "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925", 1925, hvor dette antages. Bogens forfatter var pastor Frederik Birkedal-Barfod. Citat fra den gamle bog:
"VI D 2. CLAUS KNUDSEN BARFOD gik 1653 og 1657 i en Latinskole, vist i Lemvig, men blev næppe Student. Han blev Degn i Sneum og Tjæreborg og var der 1675. Mere ved vi ikke om ham, kun at hans Søn:
VII C 1. STEFAN BARFOD blev hans Efterfølger som Degn i Sneum og Tjæreborg og var der endnu 1749."
I det mindste kunne Jørgen H. P. Barfod dog have forsøgt at indhente lidt flere oplysninger om degnen, men nu må det betragtes som fuldstændig modbevist, at Stephan var en søn af Claus.

Venlig hilsen
Asmus