Stephan Nielsen Barfod, degn i Tjæreborg i 1700-tallet

[Asmus M.]

Hej alle

Jeg søger oplysninger om min ane Stephan Nielsen (Barfod), degn i Tjæreborg og Sneum. Grunden til, at jeg skriver Barfod i parantes er, at jeg leder efter en forbindelse til denne slægt; den er meget sandsynlig, men hvordan den helt nøjagtigt hænger sammen, er jeg ikke sikker på.

Han må være født ca. 1681, da han ved sin død i 1757 var 76 år gammel. I 1756 blev "Stephan Nielsens Kone" begravet, og ud fra aldersangivelse må hun være født ca. 1684.

Lad os starte med at gennemgå det, vi ved om Stephan Nielsen:
Han var som før nævnt degn i Tjæreborg og Sneum, og han angives også at have været høker i Ribe. Han omtales i skiftet efter broderen Ebbe i 1744, hvoraf det fremgår, at deres forældre døde i 1705 i Varde. Det er også derfor, at Ebbe og Stephan nogle gange omtales med tilnavnet Varde. Ifølge Jørgen H.P. Barfod, forfatter til Barfod-slægtsbogen, levede han i 1749.
Han fik to børn: Niels, født ca. 1714, og Claus Christian, født ca. 1725.

Det er mere eller mindre det eneste, jeg ved med sikkerhed. Nu skal det handle om hans afstamning.
Jørgen H.P. Barfod skriver i sin omfattende slægtsbog om Claus Knudsen Barfod: "Kender vi ikke så meget til, men vi ved dog, at hans far (Knud Clausen Barfod) betalte skolepenge for ham til Ribe Latinskoles 2. klasse i 1653 og til den 3. klasse i 1654, og endnu St. Hansdag 1657 nævnes han i skolen. I 1675 var han degn i Sneum og Tjæreborg. Vi kender ikke hans kone, men vi ved, at hans søn Stefan Barfod (X,16) blev sin fars efterfølget som degn i Sneum og Tjæreborg, og denne søn levede endnu i 1749."
Jørgen H.P. Barfod mener altså, at han var søn af Claus Knudsen Barfod, den forrige degn i Tjæreborg og Sneum. Blot patronymet Nielsen afviser dog, at Stephan var en søn af Claus Knudsen Barfod. Også, at Stephans forældre døde i 1705 i Varde gør det usandsynligt.

Men Svend Jacobsen og Hans-Ole Mørk har i deres meget omfattende værk om herredsfoged Troels Winthers efterkommere en anden idé. De mener, at Stephans far var Niels Stefansen, borger i Varde. Dette finder jeg meget sandsynligt. Ifølge bogen var Stephans mor "muligvis en Barfod", men yderligere begrundelse gives ikke. Jeg har skrevet en email til bogens forfattere om spørgsmålet, men har stadig ikke fået svar.

Jeg har dog selv fundet på en "teori" om Stephans tilknytning til Barfod-slægten. Det kunne nemlig sagtens være, at hans kone - der aldrig nævnes ved navn - var en Barfod. Det var slet ikke ualmindeligt at efterfølge sin svigerfar i et embede, og hvis Stephans kone var Claus Knudsen Barfods eneste barn, ville Stephan være den naturlige efterfølger i degneembedet. Det kan være, at Jørgen H.P. Barfod i en eller anden kilde har forvekslet "svigersøn" med "søn"?
Det er også usædvanligt, at Stephan og hans tre søskende - Ebbe, Christen og Karen - aldrig omtales Barfod, hvilket gør det usandsynligt, at deres mor skulle have været en Barfod.

Teorien om, at Stephans kone skulle have været en Barfod, styrkes yderligere af, at Stephans anden søn kaldes Claus. Den første søn blev kaldt Niels, og hvis de fulgte navneopkaldelsesreglerne, skulle sønnen Niels være opkaldt efter sin farfar (som nok hed Niels Stefansen). Den anden søn blev oftest opkaldt efter sin morfar, og hvis det også var tilfældet her, ville Claus være opkaldt efter sin morfar Claus, som kunne være Claus Knudsen Barfod.
Der er også en række andre navne, som både optræder i Stephan Nielsens og i Claus Knudsen Barfods nærmeste slægt:
Mette Kathrine - Dette navn findes i begges familier
Margrethe - Dette navn optræder også begge steder. Det kan godt være, at dette navn ikke er helt lige så ualmindeligt, men alligevel var der ved folketællingen 1787 i Tjæreborg Sogn kun én Margrethe ud af sognets 385 indbyggere, så helt almindeligt var navnet dog ikke.

Jeg har været i kontakt med Poul Steen var Slægtsforeningen Barfod-Barfoed, og han kan godt lide teorien.
Jeg vil gerne høre, hvad I mener om hele sagen, og om nogle af jer har nogle supplerende oplysninger, der kan kaste mere lys over Stephan Nielsen, hans kone og deres afstamning 

[Svend Jacobsen]

Hej Asmus M.

Jeg er ked af at høre, at du har skrevet til mig eller Hans-Ole Mørk, for jeg har i hvert fald ikke modtaget nogen mail. Men af uvisse årsager kommer henvendelser, der foregår via troelswinther.dk, ikke frem til mig i alle tilfælde.

Jeg har været i kontakt med Poul Steen for nylig, og han har forelagt mig de samme ting, som du nu skriver i dit indlæg. Jeg har erkendt over for ham, og det gør jeg så også nu over for dig, at det er en fejl, at vi om Niels Stefansens kone har skrevet NN ? Barfod. Det bygger ikke på noget konkret, men er blot udtryk for et gætteri, at grunden til, at navnet Barfod optræder i efterslægten, kunne være, at hans kone er en Barfod. Jeg har nu slettet ? Barfod.

Den teori, du nu kommer med, og som jeg også hørte fra Poul Steen, er jo langt mere sandsynlig - ja, jeg vil faktisk sige, at det er givetvis rigtigt. Alting passer, og du anfører alle argumenterne, så jeg behøver ikke at gentage dem. Det ville være dejligt med en endelig bekræftelse, men det bliver nok vanskeligt - måske kan Skast Herreds tingbøger bidrage med noget.

Jeg har altså ikke noget nyt at komme med, men ville blot udtrykke min beklagelse over, at din mail ikke har nået mig - og så skal jeg have tilføjet nogle nye noter ved Stefan Nielsen og Niels Stefansen. Og endelig ville jeg da gerne høre, hvordan du stammer fra degnen Stefan Nielsen - det er jo en gren, jeg ikke selv har forsket ret meget i.

Mange venlige hilsener
Svend Jacobsen,
e-mail: svjac42@gmail.com 

[Asmus M.]

Jeg har sendt en mail til dig

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus og andre

Jeg har nogle kommentarer og spørgsmål vedr. Stephan Nielsens opstillede aner. Det vedrører dog ikke Barfod grenen.

Stephan Nielsens søskende fremgår af skiftet efter broderen Ebbe Nielsen. I dette skifte er også nævnt, at forældrene døde i Varde i 1705. Der fremgår dog ingen navne på forældrene. Som jeg ser det, er Niels Stefansen i Varde kun en teoretisk far, og jeg vil gerne vide, hvorfra dette navn er fremkommet, og hvorfor borgmester Stefan Nielsen (død 1665) er angivet som denne Niels Stefansens far?

Det er korrekt, at borgmester Stefan Nielsen havde en søn ved navn Niels Stefansen Krag. Han døde maj 1677 (altså ikke 1705) på Lifstrup mark (Vester Nebel Sogn). Teoretisk kunne han godt have yderligere en søn ved navn Niels Stefansen, men hvem og hvor er han fundet i kilderne??

Som jeg læser kilderne havde borgmester Stefan Nielsen to sønner: Niels Stefansen Krag i Varde og sognepræst Anders Stefansen Brandt i Læborg/Vejen, samt tre døtre, som var gift med hhv. Niels Nielsen på Endrupholm, Peder Nielsen på Riber Kjærgård samt Jens Tordsen Madsen i Varde/Hyllerslevgård. Disse navne fremgår bl. a. i et skøde fra 1678 (Viborg Landstings skøde og panteprotokol 1678 AO opslag 200) på nogle gårde, som Stefan Nielsen i Varde havde haft. Skødet er givet fra arvingerne efter Stefan Nielsen til Peder Nielsen på Riber Kjærgård. Alle arvinger har (efter min tolkning) beholdt part i gården efter Stefan Nielsens død. Skødet gives fra Anders Stefansen, Niels Nielsen, Jens Madsen og deres salige medarvinger (som så må være Niels Stefansen Krag) på deres egne og hustruers vegne til deres svoger Peder Nielsen (som i forvejen må have haft part i gårdene, men nu blev eneejer). Der er ikke nævnt nogen Niels Stefansen.

De samme navne fremgår af en sag mod Peder Bachensen i Lifstrup i 1677. Niels Stefansen Krag var faldet død om på Lifstrup Mark. Ifølge vidner burde han have haft en pung med omkring 100 RD på sig. Den var væk og mentes stjålet af Peder Bachensens to tjenestepiger. Disse to tjenestepiger påstod efter forhør, at de havde givet pungen til Peder Bachensen, som ville levere pungen til NSK's arvinger. Problemet var, at arvingerne ikke havde fået pungen. Sagen køres af Anders Stefansen Brandt, Niels Nielsen, Jens Madsen og Peder Nielsen som arvinger. Der nævnes ikke nogen Niels Stefansen i Varde (udover den afdøde NSK). Som jeg læser sagen, havde NSK ingen efterkommere, men de 4 nævnte personer er direkte arvinger eller arvinger gennem deres koner somsøskende, og der var ikke andre arvinger (de nævnte kunne naturligvis repræsentere eventuelle umyndige børn efter NSK som værger, men hvorfor skulle de så være nævnt alle 4?). Sagen er ret langstrakt og kan findes i både Hunderup Birks tingbog og Skads Herreds Tingbog 1677. Eksempelvis Skads Herreds Tingbog 1677 AO opslag 74, 80, 82.

Jeg er ikke selv efterkommer efter Stefan Nielsen, og det er udelukkende nysgerrighed, som får mig til at stille spørgsmålet, så der er naturligvis mange kilder, som jeg ikke har gransket.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Asmus M.]

Hej Henning

Jeg er godt klar over, at det ikke er en "original kilde", men i tidsskriftet "Fra Ribe Amt" blev der i 1909 bragt en artikel, som hed "Hvorledes Varde Enge kom under Lunderup". I denne artikel er der en del oplysninger om borgmester Stefan Nielsen i Varde. I den sidste del af artiklen (side 97 i tidsskriftet) oplyses der om hans børn. Citat fra teksten:
"Han (Stefan Nielsen) var 61 Aar, da han døde. Af hans Børn blev Anders Præst i Vejen, Peder Forpagter af Lunderup, Niels Borger i Varde; og som det synes, var der en anden Søn af samme Navn, der til Forskel fra denne tog Tilnavnet Krag. Af Døtrene ægtede én Jens Madsen Thorsen, Borger i Vejle, siden i Varde og derpaa Bonde i Hyllerslev; Maren ægtede Peder Nielsen, siden Ejer af Lunderup, og Anna ægtede Niels Nielsen, førnævntes Brodersøn, siden Ejer af Endrupholm."

Jeg ved ikke, hvor overlærer J. Olsen i Varde, der skrev artiklen, har oplysningerne fra, for der er ikke angivet nogen kilder.
Det kan lyde mærkeligt, at borgmester Stefan Nielsen med sin kone Maren Nielsdatter fik to sønner med navnet Niels, men det var slet ikke så usædvanligt endda at give to levende børn samme navn. Det skete nogle gange, hvis børnene havde to bedstefædre eller bedstemødre, der hed det samme. Dette er også tilfældet her, for borger i Varde Niels Stefansens to formodede bedstefædre hed begge Niels.

Som sagt ved jeg ikke, hvor oplysningerne kommer fra, og det er resultatet af, at man dengang desværre ikke altid var så omhyggelig med kildeangivelser.

Venlig hilsen
Asmus L. Mailand

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus

Tak for svaret. Du har helt ret i, at der ikke vil være noget usædvanligt i, hvis Stefan Nielsen havde to sønner ved navn Niels. Det, jeg hæfter mig ved, er, at de kilder, som jeg henviser til, og som direkte beskriver efterkommerne efter Stefan Nielsen, ikke nævner Niels Stefansen overhovedet. Jeg synes derfor, at det er på sin plads at få verificeret artiklen med andre kilder - hvis man kan.

Med venlig hilsen

Henning

[Asmus M.]

Hej Henning

Du har ret i, at en tidsskriftsartikel ikke er nok til at bekræfte slægtskab. Man må have fat i nogle mere pålidelige kilder, selvom dybdegående tidsskriftsartikler er helt udmærkede at bruge - hvis bare der er pålidelige kildeangivelser.

Jeg har fundet en anden artikel, hvor borgmester Stefan Nielsen omtales mange gange. Det er "Varde og Omegn i Tidsrummet fra 1649-60" i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi fra 1895, hvor Stefan Nielsen som borgmester spillede en stor rolle. Der er dog her desværre ingen oplysninger om hans børn.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg i denne tråd, antages det i Troels Winthers enorme efterslægtstavle, at borgmester Stefan Nielsen er far til borger Niels Stefansen, som var far til degnen Stefan Nielsen. Jeg ved ikke, i hvilke kilder borger Niels Stefansen i Varde omtales, men det kunne være interessant at høre fra Svend Jacobsen, om han har nogle informationer, der endnu ikke er offentliggjort her på tråden. Det kunne være spændende at se, om disse kan afsløre noget slægtskab.

Venlig hilsen
Asmus L. Mailand

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus m. fl.

Jeg har været inde og læse lidt i Varde Tingbog 1667. AO opslag 98 indeholder et forlig mellem afdøde borgmester Stefan Nielsens børn og deres morbror Anders Nielsen Heboe i Thisted. I dette forlig optræder følgende: Peder Nielsen og Jens Madsen Tordsen på deres hustruers vegne samt på Anne Stefansdatter og Niels Stefansen Krags vegne (som de var værger for) og Anders Stefansen og Niels Stefansen. Dvs. Stefan Nielsen vitterlig havde yderligere en søn ved navn Niels Stefansen. Dvs. afdøde Stefan Nielsen havde 6 levende børn i 1667.

Jeg hæfter mig dog ved, at der altså kun er Niels Stefansen (nr. 2), som er "ny" i forhold de to andre kilder, som jeg henviser til. Jeg vil mene, at han også burde være nævnt i de to andre kilder, hvis han var levende på de tidspunkter (1677 og 1678). Jeg mener derfor, at han måske var afdød i 1677 (eller tidligere) ligesom sin bror Niels Stefansen Krag. Og i så fald var de måske begge uden efterkommere.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Asmus M.]

Hej Henning

Du har ret i, at noget tyder på, at Niels Stefansen ikke fik nogen efterkommere. På troelswinther.dk - digitaliseringen af efterslægtstavlen for Troels Winther - benævnes han bare "Borger i Varde", men hvor oplysningen egentlig kommer fra, ved jeg ikke.

Jeg har kigget lidt i Vardes kirkebøger, som starter i 1702 (Sankt Jacobi Sogn) og i 1705 (Sankt Nicolaj Sogn). Hvis det var rigtigt, at degnen Stephan Nielsens forældre (som skulle have været Niels Stefansen og hans kone) døde i 1705 i Varde, ville de altså være med her. Jeg har dog slet ikke fundet dem i kirkebogen. En anden mulighed kunne være at lede efter afdøde i 1705, der hed Niels, for det kunne jo teoretisk set også være en far til Stephan Nielsen; dem er der dog heller ingen af.

En anden idé kunne være at finde degnen Stephan Nielsens skifte. Da han døde i 1757, må skiftet være cirka derfra. Jeg har dog ikke fundet nogen gejstlig skifteprotokol for Skast/Skads Herred fra den tid, og det kan derfor heller ikke hjælpe os med at bekræfte slægtskaber.

Venlig hilsen
Asmus L. Mailand

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus

Ved skiftet efter Ebbe Nielsen omtales forældrene som døde i 1705 i forbindelse med omtalen af en obligation. Der kan naturligvis være en usikkerhedsmargin, men i udgangspunktet, må vi regne med, at 1705 er korrekt. Broderen Christen er omtalt som afdød med præcis datoangivelse. Han er ej heller at finde i begravelsesregisteret. Når hverken forældrene eller broderen Christen er at finde i kirkebøgerne, må det skyldes, at de hørte under Sct. Nikolaj Sogn. Kirkebogen for dette sogn er først påbegyndt aug./sept. 1705.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at Sct. Nikolaj kirke i Varde måske fik ny degn i 1705? Det er degnens eksemplar, som er bevaret, og måske er der påbegyndt ny kirkebog i forbindelse med degneskiftet? Det er lidt et skud i tågen, men da brødrene Ebbe og Stephan begge blev sognedegne, er det vel ikke utænkeligt, at deres far havde været sognedegn i Sct. Nikolaj sogn? Måske er det værd at finde en oversigt over Sct. Nikolaj kirkes degne? Naturligvis er det kun en løs teori, men hvis man spiller i lotteriet, giver det gevinst nogle gange.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Asmus M.]

Hej Henning

Det er en sjov idé, du har fået, men det kunne sagtens passe, nu når både Stephan og Ebbe blev degne. Som det allerførste (ud over indholdsfortegnelse) står der i Sankt Nicolai Sogns kirkebog over fødte 1705-79: "Nicolai Kirkes i Wardes Matricul paa føde, begynt Anno 1705 d 11^de July" Det ville altså nok have været i 1705, at der kom en ny degn.

Wiberg udarbejdede jo en næsten komplet oversigt over Danmarks præster, og dette er rigtig godt at bruge som opslagsværk, men der findes ikke noget lignende værk for degne på landsplan. Der er dog eksempler på bøger om degne i dele af Danmark, f.eks. Fyn, Aarhus Stift, Lolland-Falster, Hardsyssel, Viborg Amt, Vendsyssel, Thy, Mors, Als samt nogle andre herreder og sogne.

Hvad der måske kunne være interessant er, at Sankt Nicolai Kirke den 15. maj 1705 fik ny præst, nemlig magister Hans Allerup fra Trondheim. Præsten indtil 1705 var Peder Thomsen Tøxen. Den nye kirkebog kunne også have noget at gøre med præsteskiftet.

Wiberg oplyser lidt om Vardes sognekapellaner, der assisterede ved både Sankt Nicolai og Sankt Jakobi Kirke. Der er dog mellem 1656 og 1727 ingen oplysninger om nogen af sognekapellanerne, og Stephans og Ebbes far kunne jo have haft en plads dér?

En anden idé kunne være at kigge i Vester Horne Herreds gejstlige skifteprotokol, hvor faderen vel ville have været, hvis han var degn. Så vidt jeg kan se er Vester Horne Herreds gejstlige skifteprotokol dog ikke bevaret før 1719, og vi kan altså ikke bruge den.

Som du selv skrev er det jo bare en "løs teori", men at Stephans og Ebbes far var degn er jo en mulighed. Måske har du andre idéer til, hvor man kan finde oplysninger om degne.

Venlig hilsen
Asmus

[Svend Jacobsen]

Hej Henning og Asmus.

Det er efterhånden blevet en meget spændende tråd, denne her, som unægtelig rokker ved gamle "sandheder". Da jeg for omkring 40 år siden begyndte at etablere de første 10 slægtled af Troels Winthers efterslægt, overvejede jeg i adskillige situationer, i hvor høj grad jeg kunne tillade mig at stole på trykte kilder. I nogle tilfælde gjorde jeg det, og det gælder bl.a. med hensyn til Stefan Nielsens børn. Der stolede jeg på oplysningerne i Carl Lindberg Nielsens bog: Varde Bys historie, fra 1942. CLN var landsarkivar i Odense, var selv født i Varde, og involveret i Landbohistorisk Selskabs kildeudgivelser, så jeg anså ham for troværdig. Der er jo ingen tvivl om, at han har set det samme i Vardes bytingbog, som du nu også har fundet, Henning. Og det er vel også det tingbogsuddrag, der er grundlag for den gamle artikel i "Fra Ribe Amt".

Jeg vil i morgen prøve at få fat på Lindberg Nielsens bog og se, hvad han præcis skriver, og f.eks. også, om han har noget om degnene. Ligeså vil jeg så også på det, du har fundet, Henning, i Skads Herreds tingbøger, for jeg må jo erkende, at det ser ud til, at der skal revideres noget på Troels Winthers efterslægtstavle, hvis man kan sige med sikkerhed, at hverken Niels Stefansen eller Niels Stefansen Krag har efterladt sig børn. 

Men spændende er det.

Mange venlige hilsener
Svend Jacobsen

[Asmus M.]

Hej Svend, Henning m.fl.

Ja, det er en spændende snak, og det bliver interessant at se, hvad "Varde Bys Historie" mener om sagen. Inden da vil jeg lige vende lidt tilbage til Barfod-spørgsmålet.

Stephan Nielsen var altså måske gift med en datter til Claus Knudsen Barfod, der var degn i Tjæreborg og Sneum. Han gik i 1650'erne i Ribe Latinskole. Jørgen H.P. Barfod fortæller i Barfod Sagaen: "I 1675 var han degn i Sneum og Tjæreborg. Vi kender ikke hans kone, men vi ved, at hans søn Stefan Barfod blev sin fars efterfølger som degn i Sneum og Tjæreborg, og denne søn levede endnu i 1749." Han skriver også, at han ikke kendte så meget til ham.
Jørgen H.P. Barfod har altså haft adgang til en eller anden kilde, der omtaler Stephan Nielsen (Barfod) i 1749. Men hvilken?

Jeg har dog fundet ud af, i hvilken forbindelse Claus Knudsen Barfod omtales i 1675, nemlig i Skast Herreds tingbog. Den 16. februar 1675 omtales han som sognedegn til Sneum og Tjæreborg Kirker. Det handlede om en slags afgift til degnen, men sagen har ingen betydning her. Han var dengang en ung degn, sandsynligvis uden børn, og tingbogsudklippet kan altså på ingen måde hjælpe os nærmere.

Mon der et eller andet sted i arkiverne gemmer sig en bekræftelse af slægtskab mellem Barfod og Stephan Nielsen? Jeg har ikke fundet mange spor af gejstlig skifteprotokol fra Skast Herred, hvilket ville hjælpe meget.

Venlig hilsen
Asmus

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus m.fl.

Først nogle kommentarer til dine sidste overvejelser vedr. Barfod slægtsskabet. Desværre eksisterer den gejstlige skifteprotokol for Skast Herred ikke længere (se brejl.dk). Erik Brejl har dog opstillet nogle uddrag fra en indberetning, som citerer fra de gamle skifteprotokoller. Intet af dette vedrører Stephan Nielsen eller Claus Knudsen Barfod, så her kan du ikke finde noget.

Der findes dog et skifte fra 1744 efter Stephan Nielsens søn Niels Steffensen Barfod i Ribe skifteprotokol (se brejl.dk). Her er Stephan Nielsen faktisk benævnt Stephan Nielsen Barfod (det er ikke tilføjet af Brejl, men står i originalskifteprotokollen). Jeg tror dog ikke, at man skal lægge mere i det, end at Barfod navnet skyldes, at sønnen har tilnavnet Barfod. Det er i øvrigt ganske almindeligt, at mænd efter en årrække fik deres kones tilnavn, hvis de var bosat på hendes hjemegn. Jeg er i hvert tilfælde overbevist om, at du har ret i, at Stephan Nielsen var gift med en datter af Claus Knudsen Barfod, og at det er derfra Barfod navnet kommer.

Det er muligvis sidstnævnte skifte fra 1744, som har fået Jørgen H. P. Barfod til at kalde Stephan Nielsen for Stephan Barfod. Jeg vil dog straks påpege, at i og med han kalder Stephan Barfod for søn af Claus Knudsen Barfod - til trods for at Stephan Nielsen overvejende benævnes Stephan Nielsen - så har Jørgen H. P. Barfod ikke været grundig i sine studier på dette punkt.

Jeg har kigget lidt i "Tvillingesogne af Geest og Marsk: Sneum og Tjæreborg". Her står, at Claus Knudsen Barfod forretter degnetjeneste i årene 1675-1719. Om Stephan Nielsen (som ikke slægtsmæssigt forbindes med sin forgænger i denne bog) står, at han var student fra Varde og aflagde degneeden for Sneum-Tjæreborg 9. sept. 1712. Han var der endnu ved Brorsons visitats i 1756, hvor hans embedsførelse var upåklagelig.

Dvs. Stephan Nielsen har fungeret som degn i perioden 1712 til sin død i 1757. Og så ser det ud til, at hans forgænger Claus Knudsen Barfod overlappede den sidste del af sin degnetjeneste med Stephan Nielsens. Et eller andet sted sandsynliggøre det, at Stephan Nielsen skulle være gift med Claus Knudsen Barfods datter. Altså at Claus Knudsen Barfod ikke fortsatte sin degnetjeneste til sin død (ligesom den formodede svigersøn), men delvis overlod tjenesten til sin formodede svigersøn og kun fortsat forrettede tjeneste ved behov?

Jeg har også kigget lidt i "Varde Bys Historie". Der er ganske rigtig nævnt 6 efterkommere efter Stephan Nielsen, hvilket jo også er bekræftet i det omtalte sted i Varde Tingbog. Der står ikke noget om, at der skulle være efterkommere efter de to sønner Niels Stefansen og Niels Stefansen Krag.

Der står noget ret interessant om degnene, dog uden at det afklarer Stephan Nielsens forfædre. Varde havde som bekendt en latinskole. Rektoren for denne var samtidig købstadens degn. Dog sådan at det var ham, der ledede salmesangen i Jacobi Kirke, mens latinskolens hører forestod salmesangen i Nikolaj Kirke. Dvs. latinskolens hører var hjælpedegn eller fungerende degn i Nikolaj kirke. Det sjove er så, at latinskolen fik ny hører i 1705 (og hvis han så også fungerede som kirkebogsskriver, så passer det jo fint med, at der blev påbegyndt ny kirkebog i 1705 - omend den nye kirkebog også kan skyldes ny præst). Denne nye hører var Ebbe Nielsen. Han fungerede som hører 1705-ca. 1711. Der er nok ikke megen tvivl om, at denne Ebbe Nielsen er identisk med Stephan Nielsens bror Ebbe, som altså senere blev degn i Engum.

Jeg har gået listen igennem af latinskolens rektorer og hørere (som altså samtidig var degne), præster og andet godtfolk. Desværre er det udelukket, at disse skulle være fædre til Ebbe og Stephan, så min teori om, at en tidligere degn evt. kunne være far holder ikke.

Jeg vil dog samtidig sige, at jeg er overbevist om, at borgmester Stephan Nielsens søn Niels Stefansen ikke er far til Ebbe og Stephan Nielsen. Niels Stefansen Krag døde i 1677 og kan altså ikke være far til dem. Sandsynligvis var den anden Niels Stefansen død før 1677, og i så fald kan han heller ikke være far. I hvert tilfælde kan jeg ikke se, at der er noget, der peger på, at Niels Stephansen skulle være deres far udover navnet.

Måske skulle man prøve at kigge på Niels Ebbesen i Varde? Han er nævnt en del gange i Varde Tingbog i sidste fjerdedel af 1600-tallet. Desværre er tingbogen lang, så det bliver lidt ligesom at lede efter en nål i en høstak.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Asmus M.]

Hej Henning

Tak for hjælpen ang. bogen om Sneum og Tjæreborg Sogne. Nu har vi fået afkræftet, at Stephans og Ebbes far var degn i Varde.

Jørgen H.P. Barfods oplysning om, at Claus Knudsen Barfods "søn" Stephan Barfod var degn i Tjæreborg og Sneum i 1749, kan dog nok ikke, som du skriver, komme fra Niels Stefansen Barfods skifte fra 1744. For det første var det fra 1744 - ikke 1749 - og jeg vil tro, at Jørgen H.P. Barfod i sin slægtsbog havde inkluderet Niels Stefansen Barfod som søn af Stefan Barfod, hvis han havde kendt til ham.
Men ja, Jørgen H.P. Barfod har altså ikke været så grundig lige her!

Det er ærgerligt, at der mangler så meget kildemateriale.
Hvem er den Niels Ebbesen i Varde, du omtaler? Han kunne godt være en realistisk far til Stephan og Ebbe Nielsen og deres søskende Christen og Karen, men i hvilken stilling omtales han og hvornår?
Ved søgning i Vardes skifteuddrag på Brejls hjemmeside kommer der ingen resultater for Niels Ebbesen. Nu er jeg ikke sikker på, om du kender til noget om hans afstamning, men hvis du ikke gør, er der en mulig far og farfar. Den 29. maj 1628 blev der i Varde holdt skifte efter Peder Just i Varde. Han havde da 7 levende børn, men det ser ikke ud til, at nogen af dem var gift. Et af børnene hed Ebbe Pedersen, og som ugift kunne have være født ca. 1610. Hvis han var far til Niels Ebbesen, født ca. 1640, kunne det være den Niels Ebbesen, du omtaler, som kunne være far til Stephan og Ebbe Nielsen, der var fødte ca. 1680. Kronologisk set giver det mening.

Venlig hilsen
Asmus

[Svend Jacobsen]

Hej Henning og Asmus.

Hennings tidligere indlæg fra i dag sparer mig for at udtale mig om 3 ting: 1) Skiftet efter Niels Stephansen Barfod, 2) Lidt fra bogen om Sneum-Tjæreborg sogne, og 3) oplysningerne i Varde bys historie, for det er altså gjort - så langt så godt.

Jeg troede egentlig, at idéen om, at Stefan Nielsen (Barfod) var søn af Niels Stefansen, også stammede fra Lindberg Nielsen, men det gør den så ikke, så jeg må nok foreløbig konkludere, at min begejstring over navnet Stefan i sin tid kammede over, så jeg ikke kunne forestille mig andet end at en StN født i Varde måtte være søn af NSt, når det tidsmæssigt kunne passe.

Det kan næppe være anderledes end, at Niels Stefansen er død mellem 1667 og 1675. Derfor kan han jo godt have været gift og have børn, men degnen Stefan kan så ikke være barn af ham.

Niels Stefansen Krag synes jo at have været ugift, da han faldt om på Lifstrup Mark. Jeg mener endda, at der står et sted i Skads Herreds tingbog i forbindelse med sagen om pungen, "... den salig Karl..."

Det ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at der i 1700-tallet har været nogle personer i Varde med navnet Krag, som synes at være i familie med Stefan Nielsens bevislige efterslægt. Det gælder Hans Krag, som fik en del børn i begyndelsen af 1700-tallet, og hvor Peder Stefansen og Maria Stefansdatter samt en mand fra Lunderup var faddere. En Niels Krag får børn i 1720'erne. Og en Hans Hansen Krag på Lykkegård i Jerne sogn får 3 børn i 1735, 36 og 37, den sidste hedder Stephan, hvor både Peder Stephansen og hustru samt Peder Nielsen Endorph og hustru er faddere. Han bliver senere rådmand og hospitalsforstander i Ribe. Jeg har altid betragtet dem som efterkommere efter Niels Stefansen Krag, men det synes jo altså ikke at være rigtigt.

Med venlig hilsen
Svend

[Asmus M.]

Hej Svend og Henning

Jeg leder efter andre måder, hvor man kan få idéer om Stephan Nielsens ophav.

I den forbindelse fandt jeg en artikel i Personalhistorisk Tidsskrift fra 1997, som handler om nogle latinskoler osv. i Ribe Amt i 1700-tallet. Der er et lille afsnit om Varde Latinskole, hvor de elever, man i dag kender, også nævnes. Som nr. 3 omtales "Steffen Nielsen. Født 1681, elev 1701, student 1701". Der er ingen tvivl om, at dette er den degn Stephan/Steffen Nielsen, som vi har snakket om her.
Nogle af eleverne og studenterne nævnes med forældre, men det gør Stephan Nielsen dog ikke. En skam!

Der er på listen et par personer, som kunne være Stephan Nielsens slægtninge. F.eks. var Peder Steffensen (nr. 12) elev mellem 1701 og 1711, og han blev gift i 1730. Hans bror, Poul Steffensen (nr. 28), var elev 1707-11, og han døde 1751. Peder og Poul Steffensen var sønner af rådmand Steffen Pedersen. Mon der er noget slægtskab her?

På Landsarkivet i Viborg findes der nogle oplysninger om Varde Latinskole 1664-1739. De angives med nummeret C4-124, måske et slags registreringsnummer, hvilket der nok er brug for med tusinder og atter tusinder af arkivalier på ét sted. Jeg har ingen idé om hvor mange oplysninger landsarkivet kan give, og om der er nogen som helst relevante oplysninger om Stephan Nielsen udover dem, vi allerede kender, er usikkert.

Der er også en C4-125: "Varde Skoles bog 1693-1739".

I artiklen fra PHT 1997 kan man på side 53 se mere:
https://genealogi.dk/images/pht/1997_1/1997_1.pdf

Venlig hilsen
Asmus

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus og Svend m. fl.

Jeg vil starte med spørgsmålet om Niels Ebbesen. Han er absolut et skud i tågen. Der er to årsager til, at jeg ser på ham som mulig far til Stephan og hans søskende. Jeg så ham løselig optræde i Varde tingbog i sidste fjerdedel af 1600-tallet sammen med Morten Ebbesen (men hæftede mig på det tidspunkt ikke ved dem og kan derfor ikke angive nogen præcis sidetal). Morten Ebbesen og Niels Ebbesen kunne være brødre. Morten Ebbesen døde 1712, og hans enke i 1715. Skiftet efter Morten Ebbesen findes desværre ikke, men det gør enkens. Enken havde ingen livsarvinger, og hendes søskendebørn var derfor arvinger. Måske havde Morten Ebbesen heller ikke livsarvinger, og hvis han og Niels var brødre, ville skiftet efter ham vise, om Stephan og Ebbe var Niels Ebbesens sønner, idet de i så fald ville være arvinger. Det - måske - interessante er, at Ebbe Nielsen havde et beløb til gode i boet "efter regnskab" efter enken. Der var ikke så mange gældsposter i boet. Det er derfor et sjovt tilfælde, at lige præcis Ebbe har fordringer i boet - og det kunne jo være resterende arv efter Morten Ebbesen....
Den anden årsag er, at Ebbe var den ældste bror. Han døde i Engum i 1744 i en alder af 73 år og må altså være født omkring 1671. Som den ældste er det oplagt, at han skulle være opkaldt efter farfaderen - og i så fald må deres far have heddet Niels Ebbesen.

Mht. Varde Latinskoles arkiv. Ja, hvis der i arkivet gemmer sig regnskaber, vil man måske kunne finde navnet på Stephan Nielsens far. Formodentlig var det ham, der betalte sønnens skoleophold, og hans navn burde fremgå i et regnskab - jeg tror dog, at man skal være meget heldig, hvis regnskabsprotokollerne eksisterer.

Rådmand Steffen Pedersen var søn af Peder Nielsen på Lunderup. Peder Nielsen var ham, der var gift med Maren Stefansdatter - borgmester Stephan Nielsens datter. Dvs. Peder og Poul Steffensen ikke var i slægt med Stephan Nielsen (Barfod) - med mindre den oprindelige teori omkring Stephan Nielsens ophav skulle være korrekt.

Og så til dit sidste indlæg, Svend. Jeg forstår udmærket årsagen til, at du oprindeligt anså Stephan Nielsen (Barfod) som værende søn af Niels Stephansen i Varde. Især hvis man antog, at hans mor skulle være en Barfod (som hun jo alligevel ikke er). Efterkommerne efter borgmester Stephan Nielsen var højt på strå, og det samme var mange af Barfod efterkommerne. Det er kun et tilfælde, der gør, at jeg kom ind på tråden, og det var, fordi jeg kendte historien om Niels Stephansen Krag og hans død på Lifstrup Mark. Ligesom dig mener jeg at have læst, at der står karl eller ungkarl Niels Stephansen Krag, og under alle omstændigheder er de nævnte interessenter i sagen hans bror og hans tre søstres mænd, hvilket indikerer, at han ikke havde livsarvinger, men at de var hans arvinger. Der havde så været en bror mere ved navn Niels, men tingbogsuddraget og skødet til Peder Nielsen viser, at denne bror må være død før 1677. I hvert tilfælde er det mig uforståeligt, hvis Niels Stephansen skulle være i live efter 1677.

Mht. Krag så må jeg indrømme, at jeg også her stærkt betvivler slægtsfællesskabet. Der er faktisk en del med navnet Krag i Varde - Ribe området, som ser ud til ikke at være i slægt (uden at jeg mener, at det er helt udelukket). For det første havde Niels Stefansen Krag som den eneste tilnavnet Krag. Hvor fik han det fra?? Svaret må være, at en af hans forældre må have haft en tilknytning til en Krag-slægt, og i så fald må også andre i Varde-området have haft Krag navnet. Dvs. Hans Nielsen Krag (Farver) i Varde lige så vel kan være efterkommer af en af disse - jeg tvivler stærkt på, at han var søn af Niels Stefansen Krag. I øvrigt optræder rådmand Steffen Pedersen kun en enkelt gang ved en af Hans Nielsen Krags barnedåb - og Steffen Pedersen optrådte ved mange almindelig borgeres barnedåb. Jeg tror ikke, at det skyldes slægtsfællesskab.

Jeg tvivler også på, at Hans Hansen Krag var søn af Hans Nielsen Krag - uden at udelukke det. Hans Nielsen Krag i Varde var ganske almindelig farver og borger i Varde. Hvis man ser på hans (øvrige?) efterkommere var det "almindelige" borgere, som bestemt ikke kom højt på strå. Det samme kan man ikke sige om Hans Hansen Krag. Han var født allerede omkring 1695 (død 1750 i Ribe i en alder af 55 år). Han endte som rådmand i Ribe og blev en meget velhavende mand. Han ses første gang i 1719 som ridefoged på Endrupholm - han var dermed Steffen Nielsens (barnebarn til borgmester Stephan Pedersen) fuldmægtige på Endrupholm. Senere blev han Forstander for Ribe Hospital og ejer af en lang række gårde. Han ejede bl. a. Lykkegård i Jerne sogn og var bosat her en tid. Det var her hans efterkommere blev født. Hans eneste søn hed ganske rigtig Stephan, og min antagelse er, at han er opkaldt efter Hans Hansen Krags velgører Steffen Nielsen på Endrupholm (Steffen Nielsen havde - så vidt jeg husker - ingen efterkommere). Fadderne ved hans børns dåb var områdets spidser. Der er ingen af Hans Nielsen Krags børn fra Varde, som optræder som faddere, og Hans Hansen Krag optræder ikke ved deres børns dåb.

Guldager sognepræst hed Johannes Nikolajsen Krag. Han stammede fra Fuglse Sogn og var derfor sandsynligvis ikke i slægt med Hans Hansen Krag - alligevel optrådte Hans Hansen Krag ved hans børns dåb. En anden Krag var Vardes borgmester 1743-49 Johan Krag. Han havde forinden været byskriver i Varde. Inden han kom til Varde, havde han været byskriver i Lemvig i 6 år. Han var altså også næppe i familie med de andre Krag.

Når jeg nævner disse forskellige Krag navne fra perioden, er det ikke for at forvirre. Jeg vil blot anføre, at der var en del forskellige Krag slægter, som næppe havde indbyrdes slægtsforbindelser. Jeg mener derfor ikke, at det er forsvarligt at sætte Hans Hansen Krag i slægtssammenhæng (dog uden at udelukke det) med Hans Nielsen Krag i Varde. Som tidligere anført tror jeg også næppe, at Hans Nielsen Krag er efterkommer af Niels Stefansen Krag.

Med venlig hilsen

Henning

[Asmus M.]

Hej Henning, Svend m.fl.

Du forstår virkelig at vende op og ned på tidligere antagelser, Henning 

Nu ved jeg næsten ingenting om Krag-slægten / Krag-slægter, og det var heller ikke formålet med denne tråd. Men alligevel har jeg et bud på, hvor Niels Stefansen Krag fik navnet fra. Jeg ved godt, at det er rent gætteri, men det kunne alligevel godt være sandt...

Som nævnt tidligere havde Niels Stefansen Krag og søskende både en farfar og en morfar med fornavnet Niels. Morfaderen, Niels Andersen, boede på den større gård Store Hebo, og derfor tillæges han også ofte navnet Hebo. Farfaderen kender vi ikke navnet på (udover fornavnet Niels), men han har antageligt været en rimelig velhavende borger, siden hans søn var borgmester og provstiskriver og ægtede en datter af en velhavende købmand og bonde. Jeg mener, at jeg et sted læste, at Stefan Nielsen skulle have været fra Sønderborg, men Troels Winther-tavlen oplyser Sønder Bork (?).

Du, Henning, omtaler i et indlæg fra 7. juni kl. 12:00 en sag fra Varde Tingbog 1667, hvor Peder Nielsen og Jens Madsen Thorsen var værger for nogle af Stefan Nielsens arvinger, f.eks. Niels Stefansen Krag. NSK har altså været umyndig på det tidspunkt. Jeg kan i tingbogen læse, at han omtales "Niels Staffensen Krag". Men vil det ikke være usandsynligt, at den umyndige NSK selv havde taget navnet Krag? Man skulle næsten tro, at han havde fået tildelt navnet - dvs., at han måske er blevet opkaldt efter en, der hed Niels Krag???
Den ældre bror Anders - der senere kalder sig Brandt - nævnes kun "Anders Staffensen", og det lader altså til, at han har taget navnet Brandt i forbindelse med, at han blev præst. Det skete ofte.

Hvis NSK var opkaldt efter en Niels Krag, kunne denne jo have været hans farfar, som vi ikke har navnet på. Derfor kunne Stefan Nielsens far måske have heddet Niels Krag.

Teorien er på ingen måde lige så underbygget som Barfod-teorien, og ligesom teorien om, at Stephans og Ebbes far skulle have været degn i Varde, er dette et skud i en meget tæt tåge!
Det kan selvfølgelig også have været, at NSK blev opkaldt efter en anden Krag, som ikke hed Niels til fornavn, men jeg anser det for sandsynligt, at han blev opkaldt efter en eller anden Krag, siden han allerede bar navnet som umyndig.

Venlig hilsen
Asmus

[Christian Grøndberg]

...En anden Krag var Vardes borgmester 1743-49 Johan Krag. Han havde forinden været byskriver i Varde. Inden han kom til Varde, havde han været byskriver i Lemvig i 6 år. Han var altså også næppe i familie med de andre Krag...

Borgmester Johan Krag bliver dog, som en kuriøsitet i denne sammenhæng, gift med borgmester Stefan Nielsens oldebarn Vibeke Pedersdatter Endorph.

Med venlig hilsen
Christian Grøndberg

[Svend Jacobsen]

Hej Asmus m.fl.

Lige en hurtig præcisering til dit seneste indlæg. Der har været nogen diskussion om Stefan Nielsens fødested. Arkivtegneren Søren Abildgaard, som i 1700-tallet rejste landet rundt og tegnede gravminder, var også i den nu forsvundne Skt. Nicolai kirke i Varde og dér set et epitafium og en gravsten over Stefan Nielsen og hustru. Han skriver Sønderborg om fødestedet, men det er senere blevet betvivlet, bl.a. af Lindberg Nielsen i Varde bys historie. Han mener, at det er en fejllæsning af Abildgaard, og at det rettelig skal være Sønder Bork. Dette er også, hvad man i værket Danmarks Kirker går ind for, dog med et spørgsmålstegn. Derfor har jeg også valgt dette stednavn på Troels Winther-tavlen, da det i min optik virker helt usandsynligt, at en mand fra Sønderborg skulle ende i Varde. Så rimeligere med en bondesøn fra egnen, der kommer til den nærmeste købstad og gør karriere.

Jeg er helt enig med dig i, at Niels Stefansen Krag er døbt Niels Krag og ikke har antaget navnet f.eks. gennem sin hustru, da han jo ikke var gift. Derfor kunne man jo sagtens tænke sig, at det er fra faderens side, navnet kommer.

Jeg skriver senere med diverse kommentarer til Hennings seneste indlæg.

Mvh. Svend

[Svend Jacobsen]

Hej igen Henning, Asmus m. fl.

Måske skulle vi indstille skydningen med hensyn til Krag'erne, hvor interessant det end kunne være, som jo slet ikke var Asmus' ærinde med tråden. Så derfor kun en enkelt bemærkning herom: Jeg mener stadigvæk, at det er sandsynligt, at Hans Hansen Krag er beslægtet med Stefan Nielsens efterkommere. 4 af disse er repræsenteret blandt de 12 faddere til hans første 2 børn i Jerne sogn, hvor han vel ikke endnu har været etableret blandt lokalsamfundets spidser og derfor i højere grad har taget familie med som faddere til sine børn. 2 andre faddere er f.eks. hans kones søster, "Jfr. Bahl", og hans egen formodede søster Gertrud, gift 1727 med Niels Kalhauge i Ribe. Til de sidste 3 børn, som er født i Ribe, er det byens overklasse, der er faddere, men den tilhører han jo så også selv. Og så lige en flyvsk idé: Hans Nielsen Krag kunne være en uægteskabelig søn af Niels Stefansen Krag; så ville han ikke være arving, med mindre NSK havde tinglyst ham som sådan.

Men tilbage til faderen til degnen Stefan Nielsen. Niels Ebbesen er jo et godt bud, og at Ebbe Nielsen har penge til gode hos den formentlig barnløse Morten Ebbesens enke, er da bestemt et argument for, at det er rigtigt. Det ville være rart at se nogle lister over borgere i Varde i slutningen af 1600-tallet; der blev jo udskrevet et utal af ekstraskatter fra 1670'erne og frem med tilhørende mandtaller - jeg har erfaring for, at disse somme tider kan være rigtig gode. Sådanne mandtaller må findes, også for Varde, men de er vist ikke digitaliseret.

Skiftet efter degnen Ebbe Nielsen i Engum er enormt, for hele bohavet (og det var omfattende) kom på auktion. Jeg har i sin tid noteret noget af det sølvtøj med navnemærker, der blev solgt. Det første, der nævnes, er et par skeer med indskrift ENV og KMH - det må være degnen selv og hans kone. Så nævnes et par skeer med NRS og AMD (f.eks. Niels Rasmussen og Anne Mortensdatter blandt mange muligheder); det er det eneste, der er, hvor navnemærket kunne være Ebbe Nielsens forældre. Der er godt nok også et bæger med NSSH og SND, men på grund af H'et er det nok noget fra hustruens familie. Igen kunne det være rart med en mandtalsliste, så man kunne se, om der faktisk skulle være en Niels Rasmussen på det relevante tidspunkt.

Nok for nu - hav en godt aften

Svend

[Asmus M.]

Hej Svend, Henning m.fl.

Blot en lille bemærkning om indskrifterne med initialer i Ebbe Nielsens hjem. Du, Svend, omtaler, at bægeret med NSSH og SND nok er noget fra konen Karen Herlevs familie, og dette kan godt være muligt. Jeg ser dog ikke de store muligheder for det, da Karen Herlevs forældre var Morten Christensen Herlev, præst ved Aarhus Domkirke, og Sofie Amalie Weitz / Wittzius. H'et kunne jo godt stå for Herlev / Herløv / Harlev / Harløv (der var ikke én fast stavemåde), men hvis det skulle stå for dette efternavn, skulle det være nogle fjernere slægtninge, hvilket er usandsynligt.
Det kunne dog være meget interessant at undersøge, hvad NRS og AMD står for; NRS kunne jo godt have været initialerne for en Niels, som kunne være Ebbes og Stephans far.
Jeg har en svag teori om, hvad AMD kunne stå for. Så vidt jeg ved var Stephan den eneste i søskendeflokken, der selv fik børn. Han fik to sønner, og ingen af dem ville derfor have haft mulighed for at blive opkaldt efter Stephans mor. Den yngste søn, Claus Christian (min ane), fik fire børn: Mette Kathrine, Ane Marie, Stephan og Margrethe. Der er ingen tvivl om, at Stephan blev opkaldt efter sin farfar. Stephans og hans tre søstres mormor hed Ellen, så ingen af børnene er altså opkaldt efter hende. Det er derfor sandsynligt, at de fire søskendes farmor hed Mette Kathrine, Ane Marie eller Margrethe. Jeg gætter på, at Mette Kathrine kunne have noget at gøre med, at en nær slægtning til Claus Knudsen Barfod også hed Mette Kathrine. Ane Marie kunne jo evt. være opkaldt efter sin farfars mor, som muligvis var AMD. Derfor kunne AM jo stå for Ane Marie.
Det er rent gætteri, men det kunne alligevel være interessant at undersøge, om nogen Niels var gift med en Ane Marie, selvom man dengang gjorde alt for ikke at nævne en kvindes navn i skriftlige kilder!

Herefter lidt om borgmesteren Stefan Nielsen. Du skriver, at Stefan Nielsen nok kom fra Sønder Bork. Denne by ligger 20-25 kilometer nordvest for Varde, men så vidt jeg kan se var Varde og Ringkøbing de nærmeste købstæder. Det er altså ikke usandsynligt, at han kom fra Sønder Bork til Varde. Jeg tænker bare, at det for en bondesøn ville være svært at nå så langt op i hierarkiet som Stefan Nielsen gjorde. Uddannelse var dyrt dengang, og dermed forbeholdt de rige.
At det er helt usandsynligt, at en borgersøn fra Sønderborg kom til at bo i Varde, er jeg ikke helt enig i. Borgerskabets medlemmer kunne sagtens flytte rundt, hvis der var gode embeder ledige et andet sted, men jeg giver dig stadig ret i, at det er sandsynligt, at Stefan Nielsen er fra Sønder Bork.

Jeg kan se, at "Mr. Endorph", som nok var et af Stefan Nielsens børnebørn, havde tilknytning til Sønder Bork Sogn, da han i 1757 var fadder for Hr. Borchs søn Andreas. Det er også interessant, at han blev holdt til dåb af madam Krag fra Hennegård. Dette har nok intet at gøre med Niels Stefansen Krag, men der kunne være en sammenhæng.

Forklaringen på, at madam Krag og Mr. Endorph begge var faddere er nok, at Endorph og Krag var nært beslægtede. Trap Danmark, 3. udgave, fortæller nemlig om Hennegård:
"... sønnen Steffen Nielsen Ehrenfeld skødede den 1710 (7 Td. H. og meget gods) til sin broder Peder Nielsen Endorf (tilnavnet efter hans fødegård Endrupholm), ⴕ 1740, hvis enke ca. 1744 solgte den til præsten Mag. Maturin Castensen, ⴕ 1747, hvorefter Hennegård Solgtes ved auktion 1748 (19, mølle 8, tiender og gods) for 6828 Rd. Til borgmester i Varde Joh. Krag, Endorfs svigersøn."
Da disse ting foregik lang tid efter Niels Stefansen Krags fødsel, har hans efternavn sikkert ikke noget at gøre med slægten Krag. Jeg gætter på, at Madam Krag var Johan Krags kone. Johan Krag var Niels Stefansen Krags grandnieces mand, og der har altså næppe været nogen sammenhæng mellem de to Krag-navne.

Venlig hilsen
Asmus

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus og Svend

Ja, det er absolut ikke, fordi jeg nyder at vende op og ned på tidligere antagelser, men hvis man opdager noget, som ikke synes at stemme med ens egen forskning, så mener jeg, at man er nødt til at stille spørgsmålstegn.

Mht. Niels Steffensen Krag, så er jeg helt enig med jer i, at Krag tilnavnet skyldes, at han er opkaldt efter en af sine forfædre (eller slægtninge). Jeg kender ikke til borgmester Stephan Nielsen og hustrus forfædre, men en af dem må have haft Krag aner. Jeg er også helt enig med dig, Asmus, i, at Sønderborg må være en fejllæsning af Sønder Bork.

Jeg har også ligesom dig, Asmus, set på inskriptionerne og er enig i, at der kan være tale om forældrenes initialer. Jeg har faktisk tidligere været heldig med på den måde at finde forældre til en person.

Så vidt så godt. Jeg vil godt lige have lov til at afslutte Krag-sagaen. Jeg ved godt, at vi bevæger os uden for tråden, men der er nok en del andre læsere, og så er jeg nødt til at videregive, hvad jeg lige har fundet ud af. Hans Hansen Krag var med meget stor sikkerhed ikke søn af Hans Nielsen Krag i Varde. Han var ret sikkert søn af Hans Mikkelsen Krag(e) og Margrethe Hansdatter i Ribe. I så fald var han født 1695 i Ribe (Ribe Domkirke døbte 1695 AO opslag 289). Hans far står her som Hans Mikkelsen Væver, men jeg er ikke i tvivl om, at det er Hans Mikkelsen Krag (hans afdøde svigerfar var væver). Hans søster Gertrud var født to år tidligere.

Hans Mikkelsen Krag(e) var blevet gift 1687 med Margrethe Hansdatter, en datter af Hans Sørensen Væver i Ribe (Ribe Domkirke viede-døde 1687 AO opslag 1687). Margrethe Hansdatter døde i Ribe 1730 i en alder af 69 år (Ribe Domkirke viede-døde-fødte 1730 AO opslag 271). Jeg har ikke fundet Hans Mikkelsen Krags dødsindførsel, og der eksisterer åbenbart ikke skifter efter nogen af dem. Skiftet efter Margrethes far Hans Sørensen (væver) kan man finde på brejl.dk (og jeg tror i øvrigt også, at man kan finde skiftet efter Hans Sørensens forældre). Bemærk Hans Sørensens kone hed Gertrud - og det passer fint med, at Hans Hansen Krags søster hed Gertrud. At Hans Hansen Krags ene datter hed Anne Margrethe stemmer også fint med, at hans mor skulle hedde Margrethe Hansdatter. Bemærk i øvrigt, at både Hans Hansen Krag og hans formodede far flere steder i Ribe Domsogns kirkebog kaldes Krage i stedet for Krag.

Hans Hansen Krag og Gertrud Hansdatter deltager ved hinandens barnedåb - også inden de "kom højt på strå", så der er næppe tvivl, om at de var søskende. Når nu søsterens Gertrud Hansdatter blev viet i Ribe Domkirke med Niels Hansen Kallhauge, peger dette alene i klar retning af, at hun er født i Ribe - og altså at der var Hans Mikkelsen Krags datter Gertrud. Man kan selvfølgelig stille spørgsmålstegn ved (ligesom ved Hans Nielsen Krag i Varde), hvordan de kunne så højt på strå, når deres far oprindeligt "kun" var væver. Det er dog set før. Om det er rundsave på albuerne eller flid og held, skal jeg lade være usagt. Jeg vil også lige henvise til dette link: https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/view/76774/110748 .

Med venlig hilsen

Henning

[Henning Jørgensen]

Hej igen

Det gik lidt for hurtigt sidst. Undskyld til dig Svend - jeg mente Svend, da jeg bekræftede dine antagelser vedr. Sønderborg og inskriptioner, men kom til at skrive Asmus.

Jeg kom også til at indsætte det forkerte link vedr. Krag og Kallhauge. Det var fotsættelsen på artiklen, jeg skulle have indsat. Den kommer her: https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/view/76787/110761 .

Beklager!

Henning

[Asmus M.]

Hej Henning, Svend m.fl.

I et tidligere indlæg blev der skrevet, at Stephan Nielsen aflagde degneed den 9. september 1712 (ifølge bogen om Sneum og Tjæreborg Sogne). Jeg har nu også fundet "Stefan Nielsen Wohrde" i Nygaards Sedler, hvor der står, at han ifølge Ribe Stifts Edsbog den 19. september 1712 aflagde ed som degn til Sneum og Tjæreborg. Jeg har ledt lidt efter den originale edsbog for Ribe Stift og fandt den fra 1643-82, men ingen længere fremme i tiden. Den må vel findes et eller andet sted, siden at Nygaard havde adgang til den.

Nu er det jo langt fra sikkert, at edsbogen kan forklare noget som helst om slægtskab mellem Stephan Nielsen Varde og Claus Knudsen Barfod, men det kunne jo være.

Venlig hilsen
Asmus

[Lillian Larsen]

Hej

Har ikke fulgt med i jeres mange mail - så er dette måske helt forkert
Min ane Karen Knudsdatter Barfod f. ca. 1684 Bjødstrup Hammerum-Ringkøbing er søster til den omtalte Claus Knudsen Barfod.
Datter af Knud Jacobsen Barfod og Maren Sørensdatter -bliver gift med Jacob Nielsen Hass i Bedsted.

MVH
Lillian

[Henning Jørgensen]

Hej alle

Til Lillian: Det er rigtigt, at din Karen Knudsdatter Barfod havde en bror ved navn Claus Knudsen Barfod, men det er en anden gren af Barfod slægten. Der er ikke tale om degnen Claus Knudsen Barfod i Sneum/Tjæreborg. Degnen Claus Knudsen Barfod Sneum/Tjæreborg var søn af sognepræst Knud Clausen Barfod i Sneum/Tjæreborg (Allerup Præstegård).

Til Asmus: Jeg kan give dig helt ret i, at der kan gemme sig interessante ting i edsbogen mht. Stephan Nielsen. Hvis du er heldig står der noget om, at han overtager sin svigerfars kald og giver svigerforældrene lov til at blive boende. Og som du selv skriver, så findes bogen et sted, men den er helt sikker ikke tilgængelig online. Jeg kan dog være bange for, at der ikke står noget om hans svigerforældre, idet bogen om Sneum og Tjæreborg ikke angiver, at han var svigersøn af Claus Knudsen Tjæreborg, og da forfatterne kender den nøjagtige edsdato, formoder jeg, at de har haft fat i edsbogen.

Jeg har prøvet at se i omliggende kirkebøger for at se, om ikke Stephan Nielsen eller frue optræder som faddere ved barnedåb. Desværre ser det ud til, at de er meget anonyme og slet ikke optræder nogle steder. Har du kigget efter børnebørns dåb i Ribe?

Lige nogle enkelte bemærkninger om Stephan Nielsens eventuelle far i Varde. Niels Ebbesen var stadig i live i 1692. Han optrådte som vidne i en sag og var indkaldt i en anden vedr. nogle afgifter på en andens vegne. Der er dog intet af dette, som fortæller noget som helst, om han var far til Stephan Nielsen. Men han var i alle tilfælde stadig i live på det tidspunkt.

Med venlig hilsen

Henning

[Asmus M.]

Hej alle

Til Henning: Tak for rådet om at kigge på børnebørnenes dåb i Ribe. De fire andre børnebørn blev døbt i Tjæreborg, men der står her ingen faddere, så de to børnebørn Stephan og Søren i Ribe er de eneste muligheder.
Barnebarnet Stephan blev døbt den 18. juli 1738 i Sankt Katharine Kirke: "d. 18 July blef Niels Stephansen Barfods Søn døbt nafnlig Stephan". Jeg er ikke verdensmester til alle typer af gotisk skrift, men der var en Kiersten Lauritz Daatter, som var fadder. Da navnet Lauritz var meget almindeligt i Barfod-slægten, kunne dette tyde på en sammenhæng, men det er langt fra sikkert.

Degnen Stephan Nielsen Vardes søn, Niels Stephansen Barfod - som var far til den yngre Stephan fra 1738 - blev i 1739 prokurator for Ribe Stifts købstæders over- og underretter samt for herreds- og birketing, og han kom nu op i de finere lag. Det bevises af, at den anden søn Søren (opkaldt efter sin morfar), som blev døbt den 8. maj i Ribe Domkirke, til faddere fik borgmester Lund, hans datter og magister Sinned Lange.
Nu kaldes Niels Stephansen Barfod kun "Niels Barfoed", og altså uden Stephansen i navnet. Sønnen Søren omtales også ved folketællingen 1787 som "Søren Barfod".

Da Niels Stephansen Barfod i Ribes bror Claus Christian ved sin død omtales "Claus Christian Barfoed", må navnet jo være kommet fra deres mor, og jeg er meget overbevist om, at hun skulle være en datter af Claus Knudsen Barfod - meget taler for det!

Venlig hilsen
Asmus

[Henning Jørgensen]

Hej Asmus

Jeg er lige som dig overbevist om, at Stephan Nielsens kone var datter af Claus Knudsen Barfod - det er blot et endeligt bevis der mangler.

Jeg fik lige rodet mine notater frem vedr. Skast Herreds tingbog. Ikke at jeg har fundet noget som sådan, der får dig nærmere målet, men jeg har en lille korrektion. Tidligere har jeg citeret bogen om Tjærebog og Sneum. I denne står, at Claus Knudsen Barfod forrettede degnetjeneste frem til 1719. Året 1719 har forfatterne fra en vidnesag vedr. Tjæreborg området. Jeg har fundet vidnesbyrdet i Skast Herreds tingbog 1719 AO opslag 426. I tingbog er indført Claus Knudsen Barfods skriftlige vidnesbyrd. Han kunne nemlig ikke selv møde op på tinget pga. alderdomssvækkelse, og der står ingen steder, at han stadig fungerede som degn i 1719, men det stemmer jo også overens med, at Stephan Nielsen havde aflagt degneeden 1712. I øvrigt står der, at Claus Knudsen Barfod huskede mindst 57 år tilbage i tiden, som var fra hans 20. år. Dvs. han var 77 år i 1719.

Så har jeg et spørgsmål, som i heldigste fald kan lede dig lidt nærmere. Du skriver, at Stephan Nielsen kun havde to sønner. Hvor ved du fra, at der ikke var andre efterkommere? Sneum Tjæreborg kirkebog er først bevaret fra 1736, og i de første mange år er faddere ikke indført ved dåb. Jeg har ikke selv bevis for, at der skulle være flere, men modsat kan jeg ikke se noget, som tyder på, at der ikke var flere efterkommere. Hvis du fandt nogle flere efterkommere, vil du i heldigste fald kunne finde Stephan Nielsens mor som fadder, eller sandsynliggøre hendes navn ud fra navngivning af børn.

Jeg har fundet en mulig datter af Stephan Nielsen (uden at have noget som helst bevis herfor). Det er baseret på, at tilsyneladende var der i perioden kun to beboere i Tjæreborg ved navn Stephan, som fik børn i den rigtige aldersgruppe. Der var Stephan Nielsen og Stephan Lauridsen i Tjæreborg. Stephan Lauridsen havde kun en enkelt datter. Hun var født ca. 1734 hed Maren Stephansdatter og blev gift med Christen Thomsen i 1753. Det er altsammen tjekket ved hjælp af Krogsgård skifteprotokol, og der er ingen tvivl om disse oplysninger. Men så er der en anden Maren Stephansdatter i Tjæreborg, som blev gift samme år (1753) med Peder Jensen Mulvad. Hun behøver ikke nødvendigvis at være født i Tjæreborg, men eftersom hun blev gift i dette sogn, er der ret stor sandsynlighed for, at hun var fra sognet. Hvis hun vitterlig stammede fra Tjæreborg, har jeg vanskelig ved at se, hvem hendes far skulle være, hvis det ikke var Stephan Nielsen. Hun var født ca. 1723.

Jeg har prøvet at følge Peder Jensen Mulvad og hustru. De fik først 4 børn i Tjæreborg: Cathrine Marie, Rebekka, Poul og Stephan. Af disse nåede kun Rebekka voksenalderen. Herefter boede de ca. 1759-1765 i Jerne i Jerne Sogn, hvor de fik børnene Carl, Ingeborg og Mads. Carl og Ingeborg døde i Jerne. Af disse nåede kun Mads Pedersen voksenalderen. Endelig boede de fra senest 1768 i Blaamark i Grimstrup Sogn, hvor de fik sønnen Stephan (jeg ved ikke, om han blev voksen). Her døde Peder Jensen Mulvad 1769 i en alder af 56 år. Hans enke døde 1793 i en alder af 70 år i Rousthøje, Grimstrup Sogn. Datteren Rebekka blev gift med en skytte fra Engelsholm, og sønnen Mads blev gift med en enke fra Roust, Grimstrup Sogn.

Ovenstående kan naturligvis være et vildspor, og desværre er der ikke nogen faddere indført i perioden for Tjæreborg. Fadderne i Jerne og Grimstrup er udelukkende lokale beboere. Men hvis man kunne finde flere efterkommere efter Stephan Nielsen, vil man måske i det mindste ved hjælp af navngivning af døtre kunne sandsynliggøre, at Maren Stephansdatter måske også var Stephan Nielsens datter og sandsynliggøre navnet på Stephan Nielsens hustru.

Med venlig hilsen

Henning