Afhøringer i faderskabssager omkring 1925

Startet af Janni Pedersen, 25 Maj 2020 - 18:36

Forrige emne - Næste emne

Janni Pedersen

Hej

Jeg har et par spørgsmål til faderskabssager omkring 1925.

Er det muligt at finde afhøringer af både moderen og de mulige barnefædre??? Jeg har fundet faderskabssagen for min bedstemor på arkivet i Viborg, hvor jeg kan se sagen både ved fødsel og konfirmation, men der står jo kun at de tre mænd der er nævnt i sagen har erkendt at ville betale, men ikke nogen forklaring på hvad der ellers er sket og om der er nogen særlig grund til at de er tre.

Der er kun en af de tre mulige fædre nævnt i kirkebogen ved hendes fødsel. Er det fordi man har troet at det var ham der med størst sandsynelighed var hendes far eller er der bare valgt en hel tilfældig ud af de tre??
Med Venlig Hilsen
Janni Pedersen

Ole Bech Knudsen

#1
Hej Janni,

Du har jo tidligere fundet sagen i Hjørring amts alimentationsjournal under journalnummer 63 / 1926.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16997037#122380,35840312.

Herefter må du bestille selve sagens dokumenter for at finde afhøringer og forklaringer fra de tre udlagte barnefædre.

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?a=&b=&c=hj%C3%B8rring+amt&d=1&e=2020&f=&g=&h=&ngid=30091&ngnid=30092&heid=626153&henid=626155&epid=626157&faid=11&meid=5243169&m2rid=7581503&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Mvh.
Ole Bech Knudsen


Ole Bech Knudsen

Janni Pedersen

Mange tak for dit svar, men jeg har haft bestilt sagen og set den på arkivet i Viborg, men jeg fandt ikke som sådan en afhøring af dem andet end hvad de ejede og at de var gift og havde børn, da de skulle betale til hendes konfirmation. Jeg savner en dissideret afhøring af dem, da sagen startede i 1926. Måske også en forklaring fra min oldemor udover at hun bare har oplyst navnene.
Med Venlig Hilsen
Janni Pedersen

John Damm Sørensen

Hej Janni

Jeg tror, det vil være formålstjenligt, hvis du detaljeret beskriver, hvad du fandt i sagen i Viborg.
Det lyder som om, det kun er sagen fra konfirmationen, men journalen henviser jo til flere andre myndigheder i 1926.

Hilsen
John

Janni Pedersen

Mange tak for rådet.
Det eneste jeg overhovedet kunne finde i sagen, som ikke er dateret til år 1939 (det år min bedstemor blev konfirmeret) er dette papir jeg har vedhæftet fra 1926. Der var ikke andet fra hendes fødsel/min oldemors graviditet i sagen alt andet indeholder kun noget om bidrag til konfirmationen. Det undrer mig hvis der ikke findes mere fra fødslen, men jeg har ikke rigtig nogen erfaring med faderskabssager, så jeg ved ikke hvad jeg skal tro.
Med Venlig Hilsen
Janni Pedersen

Janni Pedersen

Jeg er i tvivl om den forrige vedhæftning virker, så jeg prøver lige at sende den på ny.
Med Venlig Hilsen
Janni Pedersen

John Damm Sørensen

Hej Janni,

Dine vedhæftninger fungerer ikke. Du kan evt. sende en kopi til min email john snabel-a hovedpuden.dk.

I mellemtiden har jeg fundet sagen i Maribo Amt (Lolland-Falsters Stiftamt) fra 1926:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17074611#142823,37396516

Her kunne der sagtens tænkes at være yderligere oplysninger om de involverede parter.

Hilsen
John

Janni Pedersen

Hej John

Du skulle gerne have modtaget en mail fra mig nu og jeg har forsøgt at sende dokumentet både som pdf fil og billede 🙂
Med Venlig Hilsen
Janni Pedersen

John Damm Sørensen

Hej Janni,

Jeg fik beskeden med dokumentet, som ser ud til at være et udkast til den resolution, som Hjørring Amt sammen med bilag sender til Lolland-Falsters Stiftamt, og som findes i Maribo Amts journal.
De omtalte bilag kunne meget vel være Hjørring Amts bilag fra 1926. Under alle omstændigheder vil det være umagen værd at finde ud af, hvad Maribo Amt har liggende.

Jeg vedlægger udkastet til resolutionen fra april 1926.

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Det ser ud til, at Paulsen og Rasmussen begge har afsonet børnebidrag med 24 dages fængsel på sædvanlig fangekost i 1929.

Jeg er usikker på, om det vil fremgå af deres straffeattester, men under alle omstændigheder vil det være interessant at undersøge.
Deres straffeattester skal findes i den politikreds, hvor de er født.

Hilsen
John

Ole Bech Knudsen

#10
Hej Janni,

Efter at John Damm Sørensen har fundet sagen i Maribo amts journal 1926, tror jeg , at vi kan ridse sagens forløb således op:

Maribo Amts journal 1926, gruppe 48, journalnr. 75:
Politimesteren (PM) i Rødby sender den 22/3 1926 en skrivelse til amtet om fastsættelse af bidrag til det af Martha Marie Rothmann den 11/7 1925 fødte barn.
[Sikkert vedlagt politimesterens afhøring af de udlagte barnefædre]
Maribo Amt sender sagen til Hjørring Amt den 27/3 1926.

I Hjørring Amt laver Lund (vel amtmanden ?) en koncept til bidragsresolution den 24/4 1926 og med et følgebrev af samme dato, tilbagesendes sagen med bilag til Maribo Amt 8/5 1926.

Herefter sender Maribo Amt resolution + genpart til Politiet i Rødby.

Det mest sandsynlige er nu, at sagens dokumenter skal findes i Maribo Amts journalsager under 1926, gruppe 48, nr. 75.

Eventuelt kan der også findes dokumenter om sagen i Rødby Politimesters alimentationsjournal, som endnu ikke er scannet.

https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=R%C3%B8dby+Politimester&d=1&e=2020&f=&g=&h=&ngid=627642&ngnid=8140627&heid=3966668&henid=3966668&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Resten af sagen i Hjørring Amt drejer sig vist om inddrivelse af bidragene, som må fremgå af resolutionen.

Mvh.
Ole Bech Knudsen

Ole Bech Knudsen

John Damm Sørensen

#11
Jeg er enig med Ole.

Her er FT1925 for Søholt i Fuglse-Krønge kommune, hvor Otto Nielsen opholder sig.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=91365#91365,15219904
Født 5. februar 1902 i Særslev i Odense Amt.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138503#181485,30817085

Hilsen
John