Patientjournaler fra Oringe

Startet af Lisbeth Toft Lauritzen, 26 Maj 2020 - 12:42

Forrige emne - Næste emne

Lisbeth Toft Lauritzen

Min tipoldemor var patient på Oringe, og jeg har fundet hende i folketællingen 1880 (for Præstø, Baarse, Vordingborg Landsogn - Oringe). Jeg vil gerne vide, om det er muligt af se hendes patientjournal, og håber at der er nogen, der har erfaring med journaler fra Oringe. Findes de mon elektronisk, og hvordan finder man dem?
Venlig hilsen
Lisbeth Toft Lauritzen
E-mail: lisbeth7.toft@gmail.com

Mikkel Eide Eriksen

Hej Lisbeth

Journalerne er ikke tilgængelige online, og pga. arkivpakkernes sammensætning er det muligt at du må søge adgang for at kunne se dem på arkiv. Begynd med at finde journalnummer via gennemgang af Oringes registre:
https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?a=oringe&b=register

For år tilbage søgte jeg selv adgang til en Oringe-journal, og var nok lidt heldig idet jeg fik den gratis tilsendt som PDF med flg. svar:

CitatPatientjournalen i sig selv frembyder ingen adgangsproblemer i forhold til arkivloven. Men pakken som helhed gør, for nogle af de patienter, som er indlagt samtidig med Jens Hansen, var indlagt helt til 1970-erne. Derfor skulle du vejen omkring en adgangsansøgning, og her er så taget stilling på journal-niveau, ikke på pakke-niveau.

Du kan se afskrifter af dele af journalen i min bog Nysteds Skræk (se s. 47–50 og s. 60):
https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=20657

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Lisbeth Toft Lauritzen

Hej Mikkel

Tak for hurtigt svar.

Jeg har hidtil klaret min slægtsforskning fra computeren, og har ingen erfaring med de fysiske arkiver, eller Daisy-systemet. Du skriver, at jeg skal starte med at finde journalnummer, og er så venlig at sende mig et link. Men journalnummeret kan jeg da ikke finde elektronisk - eller?? Jeg har et patientnummer.

Det vil være helt fantastisk at kunne få tilsendt journalen som PDF-fil. Ellers vil jeg prøve at alliere mig med en, der ofte kommer på arkiverne, i den del af forum der omhandler dette.
Jeg tror ikke det bliver nødvendigt at søge adgang, da den person, jeg søger, døde i 1908.

Men tilbage til journalnummeret - kan jeg finde det elektronisk?
Venlig hilsen
Lisbeth Toft Lauritzen
E-mail: lisbeth7.toft@gmail.com

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Velbekomme! Der er så vidt jeg ved ingenting online fra Oringe, men muligvis kan det patientnummer du har bruges som journalnummer?

Det ser til gengæld ud til at de fleste arkivalier der dækker 1880 ikke når særligt langt op i tiden, så du behøver som du nævner nok slet ikke at søge tilladelse for at se dem på læsesalen (når de engang åbner igen):
https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=oringe&d=1880&e=1880&ngid=808286&ngnid=3122446

Umiddelbart ville jeg selv begynde med arkivserierne om lægeoplysninger, mandtalsbøger, samt indlæggelse & udskrivelse. Måske også begravelse, osv.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986